Er det mig der er forkert på den?

Hej alle, 

Jeg undskylder på forhånd det lange opslag!

Sagen er den at min mands yngste søn på 20 år har fundet en ny kæreste. Hun er en 17 årig pige som har lidt med i bagagen. Han fortæller en dag at hun ryger hash hver eneste dag, nogen gange både morgen, middag og aften og har tænkt sig at gøre det altid. Jeg er et par dage efter ude og kører alene med ham og jeg fortæller min mening da jeg føler det er ret vigtigt at få den på bordet - jeg tager så meget afstand fra alt hvad der hedder misbrug, hash, narkotika, alkohol osv. da jeg selv er opvokset med en far som tog stoffer, røg hash og drak, med en mor som er alkoholiker og har spildt 6 år af mit liv på 2 fyre som var præcis sådan der. Jeg har nu en søn (hans lillebror) på 17 måneder og han skal på ingen måder ha' 'sådan nogen' mennesker ind i sit liv. Jeg er opvokset med det og har set og mærket hvor meget og hvad det kan gøre og ødelægge og dét skal min søn ikke opleve. Så han fik at vide at jeg tog stor stor afstand for det og at det ikke var velkommen inde for vores døre - hvad hun gør der hjemme, er hendes sag men hos os er det ikke velkommen, så hvis hun er skæv skal hun blive væk. Og at jeg aldrig ville turde lade vores søn blive passet derhjemme, da jeg ikke stoler på om hun ryger eller ikke ryger. Jeg giver også udtryk for at det intet har med hende at gøre som person, men det er hendes vane jeg tager afstand fra. 

Alt dette går han naturligvis hjem og fortæller hende og hun føler sig angrebet personligt og føler at jeg ikke kan lide hende. Min mands søn kommer mindre og mindre men var så forbi sidste uge hvor han fortæller at grunden til han ikke kommer er på grund af hende (det vidste vi jo egentlig godt). Hun er sur på mig og det går så udover at han ikke ser sin far eller sin lillebror. 

Han fortæller at hvis der skal ske noget, så skal det komme fra os, så han spørger om ikke vi nok vil skrive til hende om nogen dage så hun igen kan få at vide at vi ikke ikke kan lide hende men at det blot er hashen der ikke er velkommen. 

Så forleden dag skriver han at hun ikke har lyst til at snakke med os lige nu så vi skal ikke skrive til hende... Lidt efter skriver han så om ikke de må låne bilen fordi de gerne vil i IKEA ...

Der synes jeg at jeg trækker bremsen : 

Hun er sur på mig og ønsker ingen kontakt med os fordi JEG tager afstand fra hendes misbrig, MEN når de skal låne vores bil så er det okay. 

Er jeg snerpet ? 

Undskyld den lange forklaring til et simpelt sprøgsmål .. 

Anonym skriver:

Hej alle, 

Jeg undskylder på forhånd det lange opslag!

Sagen er den at min mands yngste søn på 20 år har fundet en ny kæreste. Hun er en 17 årig pige som har lidt med i bagagen. Han fortæller en dag at hun ryger hash hver eneste dag, nogen gange både morgen, middag og aften og har tænkt sig at gøre det altid. Jeg er et par dage efter ude og kører alene med ham og jeg fortæller min mening da jeg føler det er ret vigtigt at få den på bordet - jeg tager så meget afstand fra alt hvad der hedder misbrug, hash, narkotika, alkohol osv. da jeg selv er opvokset med en far som tog stoffer, røg hash og drak, med en mor som er alkoholiker og har spildt 6 år af mit liv på 2 fyre som var præcis sådan der. Jeg har nu en søn (hans lillebror) på 17 måneder og han skal på ingen måder ha' 'sådan nogen' mennesker ind i sit liv. Jeg er opvokset med det og har set og mærket hvor meget og hvad det kan gøre og ødelægge og dét skal min søn ikke opleve. Så han fik at vide at jeg tog stor stor afstand for det og at det ikke var velkommen inde for vores døre - hvad hun gør der hjemme, er hendes sag men hos os er det ikke velkommen, så hvis hun er skæv skal hun blive væk. Og at jeg aldrig ville turde lade vores søn blive passet derhjemme, da jeg ikke stoler på om hun ryger eller ikke ryger. Jeg giver også udtryk for at det intet har med hende at gøre som person, men det er hendes vane jeg tager afstand fra. 

 

Alt dette går han naturligvis hjem og fortæller hende og hun føler sig angrebet personligt og føler at jeg ikke kan lide hende. Min mands søn kommer mindre og mindre men var så forbi sidste uge hvor han fortæller at grunden til han ikke kommer er på grund af hende (det vidste vi jo egentlig godt). Hun er sur på mig og det går så udover at han ikke ser sin far eller sin lillebror. 

 

Han fortæller at hvis der skal ske noget, så skal det komme fra os, så han spørger om ikke vi nok vil skrive til hende om nogen dage så hun igen kan få at vide at vi ikke ikke kan lide hende men at det blot er hashen der ikke er velkommen. 

 

Så forleden dag skriver han at hun ikke har lyst til at snakke med os lige nu så vi skal ikke skrive til hende... Lidt efter skriver han så om ikke de må låne bilen fordi de gerne vil i IKEA ...

 

Der synes jeg at jeg trækker bremsen : 

Hun er sur på mig og ønsker ingen kontakt med os fordi JEG tager afstand fra hendes misbrig, MEN når de skal låne vores bil så er det okay. 

Er jeg snerpet ? 

 

Undskyld den lange forklaring til et simpelt sprøgsmål .. 

 Synes du reagerer helt fint og fornuftigt - bliv ved med at holde hende i stram snor. Håber du får lejlighed til at forklare din svigerdatter-misbruger, at hun er ude på dybt vand.

Næh, synes ikke du er snerpet.. Synes det er meget rimlige krav du stiller, selv uden din baggrund. 

Anonym skriver:

Hej alle, 

Jeg undskylder på forhånd det lange opslag!

Sagen er den at min mands yngste søn på 20 år har fundet en ny kæreste. Hun er en 17 årig pige som har lidt med i bagagen. Han fortæller en dag at hun ryger hash hver eneste dag, nogen gange både morgen, middag og aften og har tænkt sig at gøre det altid. Jeg er et par dage efter ude og kører alene med ham og jeg fortæller min mening da jeg føler det er ret vigtigt at få den på bordet - jeg tager så meget afstand fra alt hvad der hedder misbrug, hash, narkotika, alkohol osv. da jeg selv er opvokset med en far som tog stoffer, røg hash og drak, med en mor som er alkoholiker og har spildt 6 år af mit liv på 2 fyre som var præcis sådan der. Jeg har nu en søn (hans lillebror) på 17 måneder og han skal på ingen måder ha' 'sådan nogen' mennesker ind i sit liv. Jeg er opvokset med det og har set og mærket hvor meget og hvad det kan gøre og ødelægge og dét skal min søn ikke opleve. Så han fik at vide at jeg tog stor stor afstand for det og at det ikke var velkommen inde for vores døre - hvad hun gør der hjemme, er hendes sag men hos os er det ikke velkommen, så hvis hun er skæv skal hun blive væk. Og at jeg aldrig ville turde lade vores søn blive passet derhjemme, da jeg ikke stoler på om hun ryger eller ikke ryger. Jeg giver også udtryk for at det intet har med hende at gøre som person, men det er hendes vane jeg tager afstand fra. 

 

Alt dette går han naturligvis hjem og fortæller hende og hun føler sig angrebet personligt og føler at jeg ikke kan lide hende. Min mands søn kommer mindre og mindre men var så forbi sidste uge hvor han fortæller at grunden til han ikke kommer er på grund af hende (det vidste vi jo egentlig godt). Hun er sur på mig og det går så udover at han ikke ser sin far eller sin lillebror. 

 

Han fortæller at hvis der skal ske noget, så skal det komme fra os, så han spørger om ikke vi nok vil skrive til hende om nogen dage så hun igen kan få at vide at vi ikke ikke kan lide hende men at det blot er hashen der ikke er velkommen. 

 

Så forleden dag skriver han at hun ikke har lyst til at snakke med os lige nu så vi skal ikke skrive til hende... Lidt efter skriver han så om ikke de må låne bilen fordi de gerne vil i IKEA ...

 

Der synes jeg at jeg trækker bremsen : 

Hun er sur på mig og ønsker ingen kontakt med os fordi JEG tager afstand fra hendes misbrig, MEN når de skal låne vores bil så er det okay. 

Er jeg snerpet ? 

 

Undskyld den lange forklaring til et simpelt sprøgsmål .. 

Nej, det synes jeg ikke. 

Jeg ser dog et problem i at du ikke har talt med hende, men kun med ham, så hun har kun informationen igennem ham. 

Jeg ville invitere hende på en café til en kop et eller andet og forklare din holdning, og hvorfor du har den, og så tage den derfra. Husk på at hun ikke er så gammel endnu. 

Selvfølgelig er man som et voksent menneske nødt til at sætte rammerne for hvem man vil have i sit hjem - og selvfølgelig må man bestemme at de ikke ryger eller er skæve når de kommer. Slut.

Men jeg synes egentlig ikke at det lyder som en kamp du skal være primus motor i at kæmpe. Hvor er din mand henne, nu hvor det er hans søn det drejer sig om. Bekymrer det han ikke at hans søn danner par med en misbruger - siger det ham ikke noget om hvordan hans søn går og har det?

"Skide være" med bilen og andre bagateller (det er fint at I siger nej) - der er større ting på spil her!

Jeg er sådan set enig med de andre, men synes det lyder som om du har været en smule aggressiv i dine udtalelser. Din papsøn har åbnet sig for sig, måske for at få råd, og den chance synes jeg lidt du har forspildt. Der var ingen grund til at fortælle ham at hun ikke kunne babysitte eller ikke er velkommen skæv, den kunne i have taget hvis det en dag blev aktuelt. 

Tusinde tak for jeres ærlighed 

Han fortalte mig det ikke for at søge råd - han fortalte det fordi han synes vi skulle vide det. Han er opvokset hos hans mor som også er alkoholiker - derfor er det også utroligt at han selv finder en med misbrug. Der er 19 år mellem min mand og jeg, så der er kun 6 år mellem ham og mig. Derfor er der ikke er papmor-papsøn forhold i den normale forstand 

Min mand bakker mig naturligvis op da han kender min opvækst og min mening - men selvfølgelig er det svært for ham, eftersom det er hans søn og det har jeg fuld forståelse for! 

Jeg har ikke haft en jordisk chance for at tale med hende - hun vil ikke. Hver gang han er her så spørger jeg til hende fordi jeg ÆRLIG ønsker at hører hvordan hun har det og hvad hun laver. Jeg siger også til ham at nu må de snart komme forbi til mad eller komme forbi til en kop kaffe! Jeg fortæller ham også at jeg ikke hader hende og ikke IKKE kan lide hende og gerne vil snakke med hende. 

Jeg hader stoffer og kan så godt forstå dig, og fandme nej om jeg ville låne min bil ud til en misbruger som er sur på mig, snotunge. 

Ja, jeg synes du er snerpet. Når folk ryger hash dagligt, så er de ikke decideret skæve som andre måske ville blive, da den store effekt simpelthen aftager når det er så ofte. De mennesker jeg kender og har kendt der har røget hash jævnligt eller dagligt, kan jeg faktisk sjældent kende forskel på deres tilstand som ædru eller påvirket. Jeg ved selvfølgelig godt at det er princippet i det og nok ikke så meget om hun er påvirket eller ej, men jeg synes du har en meget overvældende firkantet tilgang til det, som ikke gavner noget. Nogle gange når man åbner lidt op og måske møder mennesker hvor de er, så går nogle ting ofte op for én - jeg kommer også fra en alternativ hippie-familie så jeg er nok også farvet af mine erfaringer ligesom du er med dine, men der kom få venner af mig og mine søskende i vores hjem som røg hash dagligt eller meget jævnligt og sjovt nok også tit var påvirkede når de var på besøg - og det gjorde absolut ingen skade, de virkede helt normale og høflige som altid og selvom det var velkendt, så tog mine forældre aldrig afstand fra det, men accepterede at det var en del af dem lige dér hvor de var i livet nu. De opfordrede det heller ikke, men var neutrale omkring det og der var ingen forbud, da der tit er mange sider af hvorfor folk for eksempel ryger hash og de opførte sig altid pænt og virkede absolut ikke fuldstændig ude i hampen, som mange måske nok forbinder det at være skæv/hashrygning med. 

Jeg vil ikke kommentere på problematikken omkring bilen og jeg forventer også at et indlæg som mit kan få en del modstand, men hvad jeg egentligt prøver med det her indlæg er at give en lidt anden vinkel på det. Jeg synes det er utroligt unødigt stædigt og firkantet flat-out at nægte at hun kommer når hun er påvirket når hun ryger hver dag - ja, så kan det vel nærmest sige sig selv at hun faktisk aldrig er velkommen. Jeg kan godt forstå at du har det på den måde du har når du er opvokset med dårlige oplevelser i forhold til hash og alkohol, men jeg synes virkelig du skal prøve at give hende en chance. Desuden er folks forskrækkelse overfor hash fuldstændig ubegrundet når det kommer til stykket, men det er så en anden snak. Men jeg synes godt du kunne give hende en chance, det vil måske også øve dig i at se, at alle hash rygnings-mennesker bestemt ikke er ens og det er ikke nødvendigvis lig med beskidt hjemløs misbruger der intet styr har på deres liv. Skal man opfordre/støtte misbrug? Nej, bestemt ikke. Men jeg har aldrig set en decideret god effekt af det at folk automatisk afskyr folk der benytter sig af hash langt væk, fremfor at forsøge at danne sig et større perspektiv omkring det og møde mennesket og ikke tanken "det her er en hashryger". 

Jeg synes ærligt du skal prøve at udfordre dig selv og så møde din søns kæreste, før du smider rundt med diverse påbud og skrækhistorier. Jeg håber du forstår det jeg prøver at sige. 

Aristocats skriver:

Ja, jeg synes du er snerpet. Når folk ryger hash dagligt, så er de ikke decideret skæve som andre måske ville blive, da den store effekt simpelthen aftager når det er så ofte. De mennesker jeg kender og har kendt der har røget hash jævnligt eller dagligt, kan jeg faktisk sjældent kende forskel på deres tilstand som ædru eller påvirket. Jeg ved selvfølgelig godt at det er princippet i det og nok ikke så meget om hun er påvirket eller ej, men jeg synes du har en meget overvældende firkantet tilgang til det, som ikke gavner noget. Nogle gange når man åbner lidt op og måske møder mennesker hvor de er, så går nogle ting ofte op for én - jeg kommer også fra en alternativ hippie-familie så jeg er nok også farvet af mine erfaringer ligesom du er med dine, men der kom få venner af mig og mine søskende i vores hjem som røg hash dagligt eller meget jævnligt og sjovt nok også tit var påvirkede når de var på besøg - og det gjorde absolut ingen skade, de virkede helt normale og høflige som altid og selvom det var velkendt, så tog mine forældre aldrig afstand fra det, men accepterede at det var en del af dem lige dér hvor de var i livet nu. De opfordrede det heller ikke, men var neutrale omkring det og der var ingen forbud, da der tit er mange sider af hvorfor folk for eksempel ryger hash og de opførte sig altid pænt og virkede absolut ikke fuldstændig ude i hampen, som mange måske nok forbinder det at være skæv/hashrygning med. 

Jeg vil ikke kommentere på problematikken omkring bilen og jeg forventer også at et indlæg som mit kan få en del modstand, men hvad jeg egentligt prøver med det her indlæg er at give en lidt anden vinkel på det. Jeg synes det er utroligt unødigt stædigt og firkantet flat-out at nægte at hun kommer når hun er påvirket når hun ryger hver dag - ja, så kan det vel nærmest sige sig selv at hun faktisk aldrig er velkommen. Jeg kan godt forstå at du har det på den måde du har når du er opvokset med dårlige oplevelser i forhold til hash og alkohol, men jeg synes virkelig du skal prøve at give hende en chance. Desuden er folks forskrækkelse overfor hash fuldstændig ubegrundet når det kommer til stykket, men det er så en anden snak. Men jeg synes godt du kunne give hende en chance, det vil måske også øve dig i at se, at alle hash rygnings-mennesker bestemt ikke er ens og det er ikke nødvendigvis lig med beskidt hjemløs misbruger der intet styr har på deres liv. Skal man opfordre/støtte misbrug? Nej, bestemt ikke. Men jeg har aldrig set en decideret god effekt af det at folk automatisk afskyr folk der benytter sig af hash langt væk, fremfor at forsøge at danne sig et større perspektiv omkring det og møde mennesket og ikke tanken "det her er en hashryger". 

Jeg synes ærligt du skal prøve at udfordre dig selv og så møde din søns kæreste, før du smider rundt med diverse påbud og skrækhistorier. Jeg håber du forstår det jeg prøver at sige. 

Tak for din ærlighed og fordi du tager dig tid til at skrive. 

Jeg kan sagtens se det for den side du beskriver. Før i tiden har jeg boede en del år i en 'ghetto' hvor alle bare røg hash og det er bare sådan det var/er. Nogen kunne man se og mærke det på og nogen kunne man ikke kende forskel på om de var skæve eller ikke var skæve. 

Jeg ved at grunden til at hun ryger er for at selv medicinere sig selv - for at skjule og gemme tanker.. Den pige har jeg selv været en gang - jeg har også en del i bagagen og røg også hash en gang og det der var værre for at komme væk fra virkeligheden - derfor tager jeg endnu mere afstand fra det da jeg ved at det ikke er holdbart. Uanset hvad folk siger så tænker man ikke klart når man er påvirket af hash! 

Jeg ville ønske at jeg 'bare' kunne give hende en chance, men på det punkt kan og vil jeg ikke gå på kompromis! Jeg kan ikke acceptere at mit barn skal være i nærheden af folk der er påvirket - af samme grund ser mit barn hverken som morfar eller mormor. Det er heller ikke mennesker jeg selv ønsker at være en del af mere.