Er det mig der er forkert på den?

Lucinde skriver:

Jeg kan godt forstå, hun bliver "sur". Tænk at være en usikker pige på 17 år og så skulle stemples som hende misbrugeren af svigerfamilien. Det er da absolut ikke fedt for hende, og det kan jeg da godt forstå, at hun reagerer på ved at trække sig og ikke have lyst til at drikke kaffe om søndagen.

Det ER jo noget mod hende personligt. Det forstår jeg ikke, at du ikke kan se. I hendes øjne, så har I stemplet hende.

Og nej, du gider jo netop ikke have hende i hjemmet, når hun er, som hun er. Hun skal lave om på sig selv, hvis hun skal have lov til at drikke kaffe i dit hjem. Det er en tung byrde at lægge på en 17 årig piges skuldre.

Der er ingen grund til at hidse sig op 

Det er også fint at hun er sur - det respektere jeg. Men spørgsmålet er så om det er okay at hun ikke vil tage i mod min hånd når jeg rækker hende den, men meget gerne vil låne min vil når hun vil i IKEA 

Jeg har et rimelig afslappet forhold til hash. Har selv røget meget og stoppede da jeg blev voksen. For mig er der to slags mennesker der ryger hash, der er misbrugere, det dem som ikke kan undvære det og fucker alt op, og så er der nydelses brugere der sagtens kan styre det og fungere normalt. Hvilken en af dem er hun? Uanset hvad, så synes jeg ikke man skal skubbe sin søns kæreste ud af familien. For så skubber i automatisk sønnen væk også fordi i sætter ham i midten og tvinger ham til at vælge side. De er begge unge. Sig at hash og påvirkede mennesker ikke er velkomne, men udover det så skal i da ikke skubbe dem væk. Det er bare hash, ikke heroin. (Og så er det også nemmere at holde lidt øje med dem og evt hjælpe hvis det blir et misbrug, hvis i rent faktisk ser dem) 

Rauw skriver:

Jeg har et rimelig afslappet forhold til hash. Har selv røget meget og stoppede da jeg blev voksen. For mig er der to slags mennesker der ryger hash, der er misbrugere, det dem som ikke kan undvære det og fucker alt op, og så er der nydelses brugere der sagtens kan styre det og fungere normalt. Hvilken en af dem er hun? Uanset hvad, så synes jeg ikke man skal skubbe sin søns kæreste ud af familien. For så skubber i automatisk sønnen væk også fordi i sætter ham i midten og tvinger ham til at vælge side. De er begge unge. Sig at hash og påvirkede mennesker ikke er velkomne, men udover det så skal i da ikke skubbe dem væk. Det er bare hash, ikke heroin. (Og så er det også nemmere at holde lidt øje med dem og evt hjælpe hvis det blir et misbrug, hvis i rent faktisk ser dem) 

Som beskrevet tidligere - ingen bliver skubbet væk og hans søn kommer også stadig og vi hygger som vi altid har gjort. Han er heller ikke sur - jo måske lidt på sin kæreste fordi hun ikke tager i mod hånden når jeg rækker hende den

Anonym skriver:

Der er ingen grund til at hidse sig op 

Det er også fint at hun er sur - det respektere jeg. Men spørgsmålet er så om det er okay at hun ikke vil tage i mod min hånd når jeg rækker hende den, men meget gerne vil låne min vil når hun vil i IKEA 

Jeg er skam ikke hidsig, ellers tak for kommentaren. 

Tja, om det er okay.. Jeg ved ikke rigtigt, hvad du mener med okay. Det er vel en forventelig teenage tilgang til livet, som man som forælder skal kunne rumme.

Men det er da ærligt talt det mindste problem i hele den situation..

Jeg synes, at det 17 årige hashmisbrugende barn lyder belastet, og hun skulle da hverken babysitte mit barn eller køre min bil - men hun måtte gerne komme på besøg, også selvom hun havde røget inden.

Derudover har jeg lidt en anden vinkel på sagen: Du skal overveje DIN rolle hér. Du beskriver både dig selv som værende jævnaldrende 'på niveau' med din mands næstyngste søn, OG du er samtidig meget dominerende og rethaverisk på en måde, der hører en streng forælder til. Overvej den balancegang. 

Anonym skriver:

Der er ingen grund til at hidse sig op 

Det er også fint at hun er sur - det respektere jeg. Men spørgsmålet er så om det er okay at hun ikke vil tage i mod min hånd når jeg rækker hende den, men meget gerne vil låne min vil når hun vil i IKEA 

Jeg tænker det vel er din mands søn der skal køre bilen og dermed ham der skal låne bilen? 

Om du kan tillade dig at sige ditten og datten om misbruget, være i jeres hjem osv. Vil jeg egentlig ikke kommentere. Men jeg synes et eller andet sted det er lidt barnligt at nægte ham at låne bilen fordi en 17 årig pige med sine udfordringer er blevet sur på dig som er den voksne. Stoler dunkke på din mands søn siden han ikke må låne bilen eller er det rent og skær: øv bøv du er blevet sur på mig, så nu må du/I ikke....? 

Sæt gerne grænser for dit hjem og din søn, men tøj hånden frem og hjælp der hvor I kan. Og det lyder ikke til det er med snak og hjælpe ud af hashen lige nu, men i stedet er det med bil så de kan komme i IKEA, måske lidt penge, lidt mad, hjælpe me at bære hvad ved jeg....