Hvordan investerer du i dine børn?

Anonym skriver:

Kender i det at piske sig selv og barnet op og tage hele vejen i alt slags vejr til svømmehallen en søndag morgen hvor man ellers kunne have ligget og sovet sødt og sparet sig besværet, hvor hverdagene ellers er hårde nok. Men man gør det, fordi man ved, at det er en fantastisk ting for barnet at gå til svømning.

Eller at man aften efter aften trofast læser op til tre godnathistorier for hvert barn, fordi man ved, at det virkelig betyder noget for barnet og giver dem en god start i skolen.

Eller at man kører et helt bundt ivrige drenge fra nord til syd hver weekend fordi man ved, at ens dreng lever og ånder fodbold.

Eller at man tager til ridning og strigler og sadler og løber ved siden af hesten fordi man ved, at barnets øjne stråler som små stjerner bare ved tanken.

Eller at man tager en fridag for at gå ned af strøget med sin datter, så hun kan få en helt særlig dag og alenetid med sin mor.

Og al det betyder mindre tid til mor, men man håber, at de små frø man sætter i barnet, giver afkast senere.

Kender i det?  og hvad gør i?

 

Det er meget vigtigt for mig også at have alenetid og socialt samvær med mine venner. Jeg er meget mere end bare mor. Heldigvis er det sjældent at min mand får fri senere end 16, så nogle gange deler vi eftermiddagene op. Jeg går feks til aktivitet med min søn hver mandag og manden gør det hver tirsdag. Desuden har vi ikke aktiviteter som ligger længere væk end 10 minutter på cykel (men det kan jo komme på et tidspunkt alt afhængigt af barnets interesser). Derudover har vi kun et barn og det giver selvfølgelig luft i kalenderen.

Jeg fristes lidt til at spørge hvor far er henne?

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg kender selvfølgelig til at ville alt godt for mit barn, inklusiv at sætte egne lyster til side for at lave aktiviteter der gør dem glade.

Men jeg synes at det virker lidt misforstået at tonse rundt og forsøge at "investere" i dem, hvis tid, lyst og overskud egentlig dikterer noget andet.

Børn behøver ikke i min optik at blive aktiveret 24/7 - så jeg var da helt sikkert blevet hjemme i regnen i stedet for at tvinge os op og ud. Og hvis jeg ikke orker at læse tre godnathistorier, jamen så læser jeg da bare en enkelt, osv.

Det er jo en misforståelse af "kausaliteten" at tro, at fordi man gør mere af det der "er godt for børn", så vil de nødvendigvis få det bedre. Gør de I har lyst til som familie - lav de ting sammen som I har energi til, når tid og lyst tillader det. Og så nyd hinanden stille og roligt resten af tiden, uden at piske rundt.

Meget enig. Det kan lige så godt være søndagen på sofaen der viser sig at "give afkast" i det lange løb. Det vigtigste er at børnene kan mærke at de har glade forældre.

Jeg har nu ikke tænkt det som en investering eller afsavn....

vi har faktisk været i svømmehallen, men ser det nærmere som en hyggelig aktivitet og hygge dage med min ældste datter er da lige så meget for min egen skyld derudover nyder jeg at være sammen med mine veninder uden mand og børn - det giver mine børn en glad mor jeg tror det er misforstået at man skal alt muligt hele tiden 

Jeg har valgt ikke at arbejde for at kunne være der 100% for mine børn og bonusbørn (og mand. Jeg skriver mange sms med veninder, men er meget sjældent social med dem, da jeg altid er sammen med vores børn. Jeg går op i at lave opgaver med dem, sport, spil, natur osv.. jeg ser det til dels som investering i ders barndom, hvor vi kun har én chance for at være der for dem. Men jeg elsker også den tid med dem- og jeg vil ikke bytte med venindeaftener, job eller lign. Det er det vigtigste i mit liv i disse år

Anonym skriver:

Jeg har valgt ikke at arbejde for at kunne være der 100% for mine børn og bonusbørn (og mand. Jeg skriver mange sms med veninder, men er meget sjældent social med dem, da jeg altid er sammen med vores børn. Jeg går op i at lave opgaver med dem, sport, spil, natur osv.. jeg ser det til dels som investering i ders barndom, hvor vi kun har én chance for at være der for dem. Men jeg elsker også den tid med dem- og jeg vil ikke bytte med venindeaftener, job eller lign. Det er det vigtigste i mit liv i disse år

Det lyder alligevel lidt trist. Jo selvfølgelig er børnene vigtige, men det betyder jo ikke at man skal udelukke at have et liv. Du er vel andet end mor? Netop fordi du heller ikke arbejder og bliver stimuleret socialt, tror du så ikke at det ville være sundt i det mindste at se veninder og få lidt på den kant...? 

Når børnene en dag er store og endda flytter hjemmefra, hvad så? Så skal du først dér til at fylde dit liv med andre ting, fordi du har tilsidesat alt andet imens børnene var hjemme.

Tror simpelthen godt på at man kan være en god mor selvom man har andre ting i ens liv end børnene.

Jeg har valgt ikke at arbejde for at kunne være der 100% for mine børn og bonusbørn (og mand. Jeg skriver mange sms med veninder, men er meget sjældent social med dem, da jeg altid er sammen med vores børn. Jeg går op i at lave opgaver med dem, sport, spil, natur osv.. jeg ser det til dels som investering i ders barndom, hvor vi kun har én chance for at være der for dem. Men jeg elsker også den tid med dem- og jeg vil ikke bytte med venindeaftener, job eller lign. Det er det vigtigste i mit liv i disse år

Det er fint at du er der for dine børn.. men et godt råd: hvis du ikke også laver ting for dig selv får du det rigtig svært når de bliver større og bliver mere selvstændige. Jeg ville godt nok som veninde synes det var mærkeligt aldrig at kunne se dig. Du ender da med at vågne op med børn der er 10+ år som heller vil være med deres venner og veninder der er forduftet. 

Det er også svært at blive selvstændig og gå egne veje hvis mor er for omklamrende. Jeg forstår godt dit udgangspunkt .. men tænk på også at gøre noget for dig selv. Du er mor, veninde, partner, søster og mange andre roller.

Anonym skriver:

Kender i det at piske sig selv og barnet op og tage hele vejen i alt slags vejr til svømmehallen en søndag morgen hvor man ellers kunne have ligget og sovet sødt og sparet sig besværet, hvor hverdagene ellers er hårde nok. Men man gør det, fordi man ved, at det er en fantastisk ting for barnet at gå til svømning.

Eller at man aften efter aften trofast læser op til tre godnathistorier for hvert barn, fordi man ved, at det virkelig betyder noget for barnet og giver dem en god start i skolen.

Eller at man kører et helt bundt ivrige drenge fra nord til syd hver weekend fordi man ved, at ens dreng lever og ånder fodbold.

Eller at man tager til ridning og strigler og sadler og løber ved siden af hesten fordi man ved, at barnets øjne stråler som små stjerner bare ved tanken.

Eller at man tager en fridag for at gå ned af strøget med sin datter, så hun kan få en helt særlig dag og alenetid med sin mor.

Og al det betyder mindre tid til mor, men man håber, at de små frø man sætter i barnet, giver afkast senere.

Kender i det?  og hvad gør i?

 

Man tilsidesætter egne behov for børn... de er afhængige af en, så det er jo naturligt. 

Når du kalder det en investering så er jeg til dels enig. Det er ikke alle fritidsaktiviteter der er lige motiverende  at være med til som forældre. Jeg mener dog at det for at være en god mor eller far er meget vigtigt at få ladet sine egne batterier op. Dvs. Det er ok at gå til yoga med en veninde eller spise en brunch. Det er i mine øjne også ok at tage en weekend uden børn til Barcelona og styrke/vedligeholde parforholdet. For at være et helt menneske og kunne være tilfreds i nuet er man nødt til også at tænke på at få opfyldt nogle af sine egne behov. Alt andet skaber frustrationer.

Af det du skriver lyder det på mig som om at du føler at balancen ikke helt er hvor den skal være.. at mor rollen fylder 98 pct. Jeg ville forøge at få skabt nogle situationer hvor jeg få noget mig tid eller tid med veninder. Ofte skal der kun få timer til at lade op. ? 

Smølfine123 skriver:

Man tilsidesætter egne behov for børn... de er afhængige af en, så det er jo naturligt. 

Når du kalder det en investering så er jeg til dels enig. Det er ikke alle fritidsaktiviteter der er lige motiverende  at være med til som forældre. Jeg mener dog at det for at være en god mor eller far er meget vigtigt at få ladet sine egne batterier op. Dvs. Det er ok at gå til yoga med en veninde eller spise en brunch. Det er i mine øjne også ok at tage en weekend uden børn til Barcelona og styrke/vedligeholde parforholdet. For at være et helt menneske og kunne være tilfreds i nuet er man nødt til også at tænke på at få opfyldt nogle af sine egne behov. Alt andet skaber frustrationer.

Af det du skriver lyder det på mig som om at du føler at balancen ikke helt er hvor den skal være.. at mor rollen fylder 98 pct. Jeg ville forøge at få skabt nogle situationer hvor jeg få noget mig tid eller tid med veninder. Ofte skal der kun få timer til at lade op. ? 

Man kan fx. deles om at køre børn til fodboldt eller til spejder. 

Man kan også forsøge at vælge aktiviteter for børnene som man også selv synes om. 

Og en anden erfaring jeg har gjort mig..:

bærn har det strålende med en slappeweekend hvor man har været i parken eller i haven. Det er ikke altid de nyder at blive pisket ud af døren

forældre i dag laver meget mere med deres børn.. men det giver også stressede børn i nogle tilfælde.

Det sidste jeg vil sige er .. 

hvis børn ikke også ser at man investerer i sit parforhold (uden børn) eller har egne interesser (jagt, cykling, kunst, musik) så er det svært for dem at lære. Man er rollemodel for dem også i forhold til at de kan se man tager vare på sig selv og ved hvordan man får energi tilbage.