Adoptere.

Anonym skriver:

Husk at der er visse ting som barnet ikke får mig sig, når det bliver adopteret af ny kæreste. 

Der vil altid være en tvangs arv, familiære sygdomme, genetiske træk fra den biologiske forældre, som man aldrig blot kan "adoptere". 

Der vil altid være en "mangel" for barnet ikke at vide, blot have papir på hvem der er en biologiske far. 

Tanken om adoption har også strejfet os herhjemme, med min søn, da han aldrig får et fornuftigt forhold eller syn op hans biologiske far. 

Ydermere, så er det min kæreste der er far for ham i hverdagen, helt uden at der behøves være papir på det. 

Såfremt der er børnebidrag fra far til moderen, så frafalder det også ved adoption, så det vil være en fin fidus fra bio fars side, for af slippe for bidraget. 

Min kæreste er en ordenlig mand - han arbejder som betjent til daglig og jeg ved at han altid vil være der for "vores" datter. Han vil utrolig gerne adoptere hende og jeg ville være ellevild, hvis han gjrde det.
Børnebidraget, kan jeg nu godt undvære. Om man er klar til at skrive sit barn fra sig, så er man heller ikke værdig at stå på papirene.

Uanset hvordan og hvorledes. Det er min mening.

Men så er det jo ikke alle der har behov for at have det papir, nu spørger jeg også bare indtil mulighederne

alenemor42 skriver:

Man behøver ikke være gift 

Det har jeg nemlig altid troede man skulle . Vi er ikke gift, men det er så sandelig planen

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om du har svaret på det et andet sted... Men ved barnet ikke at der er en anden far? Og hvis ikke, vil du så når tiden er rigtig fortælle hvordan det hele forholder sig? 

 

 

Nej, hun ved intet om ham og har heller ikke set ham i mere end 4 år, heller ikke på billeder. Men jo, hun har ret til at vide det, men venter til hun er gammel nok til at forstå det.


- Har nu ikke tænkt at svine ham til osv, men blot fortælle hvem han er og så må hun bestemme rest selv.

Sprit25 skriver:

Men det kan måske give barnet et tilhørssted? Ved en adoption ved barnet at den mand ALTID ved være i barnets liv. Gennem tykt og tyndt, ja selv gennem en ny skilsmisse! 

Jeg synes det er smukt når adoptioner på den måde sker. Man kan sagtens kende sit ophav også kalde to mænd for far

Det var rigtig godt ordet .
Det er nemlig rigtig, og det vil han jo også være. Hun kender jo kun ham og han er hele hendes verden ..
Og når bio selv spørger om kæresten ikke vil adoptere, så mener jeg ikke han er værdig at stå som at på papirene overhovdet :/ ..

Abracadabra skriver:

Kan det handle om, at far gerne vil slippe for børnebidrag?

Det er det helt sikkert. Ved det blandt andet er det. Men tror nu der er mere bag det. Kan ikke forstå at maan er klar at skrive sit barn fra sig, bare begrund af det.

Anonym skriver:

Min søn kender også sin biologiske fars navn alder og udseende. Men alt han reelt har været er genetisk doner efter som han aldrig har ønsket at se sin søn. 

Da Bio far spurgte om min daværende mand ville adoptere så vi Ingen grund til at sige nej. Da ham han har kaldt far altid er hans far  nu har han så også fået alt det juridiske med så min søn og søster har samme vilkår 

Lillepigen ligner jo sit bio far på en brik. Men mange/dem der ikke ved hun har en biofar, mener at hun ligner min kæreste ..

Det syntes jeg dog er lidt underligt - men kun godt. Vi smiler bare af det og kæresten syntes det er godt :p .

Og nu da bio far har spurgt, så overvejer vi det kraftigt

Anonym skriver:

Det var rigtig godt ordet .
Det er nemlig rigtig, og det vil han jo også være. Hun kender jo kun ham og han er hele hendes verden ..
Og når bio selv spørger om kæresten ikke vil adoptere, så mener jeg ikke han er værdig at stå som at på papirene overhovdet :/ ..

Helt enig det kræver mere end det at gøre en kvinde gravid, for at være far<3 hvad siger din mand

Nej, hun ved intet om ham og har heller ikke set ham i mere end 4 år, heller ikke på billeder. Men jo, hun har ret til at vide det, men venter til hun er gammel nok til at forstå det.


- Har nu ikke tænkt at svine ham til osv, men blot fortælle hvem han er og så må hun bestemme rest selv.

Fuld forståelse herfra, har selv et barn der ser en anden som sin far, og fik fortalt at han ikke var bio far da hun var gammel nok...

Her ønskes der ikke kontakt fra barnets side... Her er der heller aldrig sagt noget negativt omkring bio far, hvilket uden tvivl har påvirket mit barn positivt og en mulig fremtidig kontakt hvis det ønskes fra hendes side....

Anonym skriver:

Der er tvangs arv såfremt man ikke bliver adopteret. 

Herhjemme ved min søn udemærket hvem der er hans biologiske far, kalder heller ikke min kæreste far, men ved navn. 

Jeg mener at man som barn har ret til at kende sin biologiske baggrund, nogle har bare mere behov end andre for at vide om hvor ens udseende stammer fra osv! 

Hos os behøver vi ikke et stykke papir på titler, de kommer af sig selv, for de der betyder noget for barnet får en plads i hjertet alligevel. 

 

Men nu nævner du netop tvangsarv i forbindelse med adoption:"Der vil altid være en tvangs arv, familiære sygdomme, genetiske træk fra den biologiske forældre, som man aldrig blot kan "adoptere". " 

Og så er det altså på mange felter en god idé at lade ham, der i praksis er Far, være det i juridisk forstand også. Hvis der sker Mor noget alvorligt, hvis de senere skulle gå fra hinanden, arvemæssige spørgsmål og at være stillet lige med evt. søskende - blot som eksempler. 

Du lader til at sætte lighedstegn mellem adoption og ikke at vide noget om sin biologiske far - men hvorfor skulle det dog være sådan? 

Jeg har et vennepar hvor kæresten har adopteret hendes søn fra et tidligere forhold, der var faderen heller ikke inde i drengens liv - men det var meget dramatiske omstændigheder der gjorde at han ikke måtte/må ha kontakt med sin søn overhovedet (statsforvaltningens beslutning)