Adoptere.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6. september 2016

Anonym

Chub skriver:

Skal I ikke være gift, før han kan adoptere hende?



Nej det er ikke en nødvendighed 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. september 2016

alenemor42

mpr skriver:



Ja Det er barnets sikkerhed, og det er fordi der kommer krav om arv osv, og når det kommer til børn og adoption så skal man være gift for ellers opfattes det ikke som et seriøst forhold. Alle der adoptere uanset om det er stedbarn eller andre adoptions børn skal være gift, og læste forkert han skal have boet med barnet i mindst 2½ år forud for adoptionen. Du kan læse det hele inde på statsforvaltningens hjemmeside  

http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=6328



Man behøver ikke være gift 

Anmeld Citér

6. september 2016

Anonym

Husk at der er visse ting som barnet ikke får mig sig, når det bliver adopteret af ny kæreste. 

Der vil altid være en tvangs arv, familiære sygdomme, genetiske træk fra den biologiske forældre, som man aldrig blot kan "adoptere". 

Der vil altid være en "mangel" for barnet ikke at vide, blot have papir på hvem der er en biologiske far. 

Tanken om adoption har også strejfet os herhjemme, med min søn, da han aldrig får et fornuftigt forhold eller syn op hans biologiske far. 

Ydermere, så er det min kæreste der er far for ham i hverdagen, helt uden at der behøves være papir på det. 

Såfremt der er børnebidrag fra far til moderen, så frafalder det også ved adoption, så det vil være en fin fidus fra bio fars side, for af slippe for bidraget. 

Anmeld Citér

6. september 2016

Anonym

Anonym skriver:

Husk at der er visse ting som barnet ikke får mig sig, når det bliver adopteret af ny kæreste. 

Der vil altid være en tvangs arv, familiære sygdomme, genetiske træk fra den biologiske forældre, som man aldrig blot kan "adoptere". 

Der vil altid være en "mangel" for barnet ikke at vide, blot have papir på hvem der er en biologiske far. 

Tanken om adoption har også strejfet os herhjemme, med min søn, da han aldrig får et fornuftigt forhold eller syn op hans biologiske far. 

Ydermere, så er det min kæreste der er far for ham i hverdagen, helt uden at der behøves være papir på det. 

Såfremt der er børnebidrag fra far til moderen, så frafalder det også ved adoption, så det vil være en fin fidus fra bio fars side, for af slippe for bidraget. 



Det er altså ikke korrekt at der er tvangsarv... juridisk er barnet hans når det adopteres og det sidestilles som var det biologisk far.

Der vil efter adoptionen intet være juridisk være tilbage der vil kun være genetik.

Min søn har aldrig interesseret sig for at se eller opsøge sin biologiske far ej heller har han spurgt til ham. Når jeg har spurgt min søn om han vil vide noget om har han sagt at han er ligeglad eftersom det for ham er et fremmed menneske.

Min søn blev adopteret som 7 årig og er nu 22 

Anmeld Citér

6. september 2016

Anonym

Anonym skriver:

Vi er en familie på 3. Mor,kæreste(far) og datter. Min datter bliver snart 5år og kender kun til min kæreste som far. Hu har ikke set sin biologiske far i over 4 år. Vi har ikke haft kontakt med ham. For nogle dage siden skrev han lige pludselig til mig på Facebook om min kæreste vil adoptere datteren. Jeg er så spittet og aner ikke mine levene råd. Skal lige siges, min kæreste vil heller end gerne adoptere hende, hun kender jo kun ham som far og han har jo altid været i hendes liv. Nogen der har en kæreeste der har adopteret partners barn? Vh En fustreret mor.


Jeg ved ikke om du har svaret på det et andet sted... Men ved barnet ikke at der er en anden far? Og hvis ikke, vil du så når tiden er rigtig fortælle hvordan det hele forholder sig? 

 

 

Anmeld Citér

7. september 2016

Anonym

Anonym skriver:



Det er altså ikke korrekt at der er tvangsarv... juridisk er barnet hans når det adopteres og det sidestilles som var det biologisk far.

Der vil efter adoptionen intet være juridisk være tilbage der vil kun være genetik.

Min søn har aldrig interesseret sig for at se eller opsøge sin biologiske far ej heller har han spurgt til ham. Når jeg har spurgt min søn om han vil vide noget om har han sagt at han er ligeglad eftersom det for ham er et fremmed menneske.

Min søn blev adopteret som 7 årig og er nu 22 



Der er tvangs arv såfremt man ikke bliver adopteret. 

Herhjemme ved min søn udemærket hvem der er hans biologiske far, kalder heller ikke min kæreste far, men ved navn. 

Jeg mener at man som barn har ret til at kende sin biologiske baggrund, nogle har bare mere behov end andre for at vide om hvor ens udseende stammer fra osv! 

Hos os behøver vi ikke et stykke papir på titler, de kommer af sig selv, for de der betyder noget for barnet får en plads i hjertet alligevel. 

 

Anmeld Citér

7. september 2016

Sprit25

Anonym skriver:



Der er tvangs arv såfremt man ikke bliver adopteret. 

Herhjemme ved min søn udemærket hvem der er hans biologiske far, kalder heller ikke min kæreste far, men ved navn. 

Jeg mener at man som barn har ret til at kende sin biologiske baggrund, nogle har bare mere behov end andre for at vide om hvor ens udseende stammer fra osv! 

Hos os behøver vi ikke et stykke papir på titler, de kommer af sig selv, for de der betyder noget for barnet får en plads i hjertet alligevel. 

 



Men det kan måske give barnet et tilhørssted? Ved en adoption ved barnet at den mand ALTID ved være i barnets liv. Gennem tykt og tyndt, ja selv gennem en ny skilsmisse! 

Jeg synes det er smukt når adoptioner på den måde sker. Man kan sagtens kende sit ophav også kalde to mænd for far

Anmeld Citér

7. september 2016

Abracadabra

Kan det handle om, at far gerne vil slippe for børnebidrag?

Anmeld Citér

7. september 2016

Anonym

Abracadabra skriver:

Kan det handle om, at far gerne vil slippe for børnebidrag?



Det kan det snildt vil jeg tro, det var min søns biologiske fars grund for at ville bortadoptere... fint med mig de har aldrig haft kontakt alligevel 

Anmeld Citér

7. september 2016

Anonym

Anonym skriver:



Der er tvangs arv såfremt man ikke bliver adopteret. 

Herhjemme ved min søn udemærket hvem der er hans biologiske far, kalder heller ikke min kæreste far, men ved navn. 

Jeg mener at man som barn har ret til at kende sin biologiske baggrund, nogle har bare mere behov end andre for at vide om hvor ens udseende stammer fra osv! 

Hos os behøver vi ikke et stykke papir på titler, de kommer af sig selv, for de der betyder noget for barnet får en plads i hjertet alligevel. 

 



Min søn kender også sin biologiske fars navn alder og udseende. Men alt han reelt har været er genetisk doner efter som han aldrig har ønsket at se sin søn. 

Da Bio far spurgte om min daværende mand ville adoptere så vi Ingen grund til at sige nej. Da ham han har kaldt far altid er hans far  nu har han så også fået alt det juridiske med så min søn og søster har samme vilkår 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.