Mom skriver:
En voksen kvindes kønsdele ligener ikke et barns, uanset hvor glat kvinden så er barberet.
At man som kvinde ikke kan skelne mellem det ene eller andet, chokere mig, og får mig til at undre mig over, hvilke issues der må ligge bagved sådanne udtalelser/ tanker.
Hva så hvis en kvinde har meget små bryster, er det så også at samligne med et barn?
En pædofil er en person som har seksuelle fantasier og udøver disse mod børn 
Bemærk ordet BØRN, altså ikke voksne glatbarberet kvinder!
Da jeg var barn og helt ung, var der ingen, der barberede sig i skridtet. Jeg er vokset op med, at kvinder havde kønsbehåring, og for mig var det, ligesom brystudvikling, et tegn på, jeg var ved at blive kvinde, da jeg fik hår dernede. Noget, jeg var stolt af, og som adskilte mig fra at være en lille pige. Derfor tog det mig også lang tid som ung voksen at forstå og acceptere, at flere og flere barberede sig - hvorfor ønskede de ikke at ligne de voksne kvinder, de var? Der var noget "porno" over at være glat de første år, det begyndte at bryde igennem. På et ikke-seksuelt plan kan du sammenligne det med, når enkelte kvinder i dag kronrager sig. Det var atypisk og underligt.
Masser af kvinder fra min generation (jeg er 45) har siden taget trimning og barbering til sig - selv er jeg aldrig hoppet med på vognen og tager højst lidt af længden med en saks. Og da min datter i puberteten begyndte at barbere sig, syntes jeg, det var underligt. Hvorfor havde hun ikke lyst til at se ud som en kvinde?
Jeg har ikke noget problem med, at kvinder gør, som de har lyst, længere, men det tager nu engang tid at vænne sig til nye "trends", og samtidig synes jeg, det er dybt mærkeligt at høre, at nogle kvinder opfatter det som et turnoff for manden at se sin kvinde med hår forneden og som en hindring for oralsex. Vi havde masser af oralsex før barberingens tid, og det har vore mødre og bedstemødre haft før os - derfor kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er ekstremt at være så fokuseret på hår og at opfatte det som grimt og frastødende, ligefrem hindrende for mandens nydelse. Jeg ville jo skraldgrine, hvis en mand nægtede at have oralsex med mig pga. min behåring - så kan han da være fri, for jeg kunne ikke drømme om at gøre noget for mig unaturligt for at være lækker nok til ham. Jeg er præcis, som jeg er, og mit sexliv har aldrig været begrænset af min behåring.
Jeg synes også, som den hippie, jeg er, at det er ekstremt, så mange kræfter og så megen tid, der efterhånden skal lægges i "lækkerhed". Barbering af ben, armhuler, skridt - skønhedsoperationer - osv. Når det er sagt, er jeg ikke mere hippie, end at jeg selv har lagt utallige timer i at lægge makeup, sætte hår, købe feminint tøj og stavre rundt i upraktiske sko. Jeg går ikke på job uden mascara, fx. Så jeg er jo selv fokuseret på mit udseende på et "unaturligt" niveau. Og hov, for ti-femten år siden begyndte jeg så alligevel også at barbere mine ben om sommeren.
Så jeg tror, meget handler om, at når noget ændres markant i folks måder at se ud på, så tager det tid, før alle "er med" og fx ikke forbinder det med noget lillepiget at fjerne de "voksne" hår forneden. Og et eller andet sted støder det mig da enormt, når unge kvinder taler nedladende om "store måtter" og opfatter det som grimt eller direkte frastødende. Den har jeg så måttet vende 180 grader - når jeg forventer total accept af min måde at se ud på, må jeg jo også totalt acceptere, at mange ønsker og kan lide at være glatte.
Ensretning er nok det, jeg frygter mest - en norm om, at man SKAL være glat eller ikke-glat. Unge piger, der har det bedst med fuld kønsbehåring og føler sig presset til barbering. Som ses skævt til i omklædningsrummet - dér er vi ude på et skråplan.
Min pointe er egentlig, at det tager tid at acceptere og forstå andres valg, og at det eneste, der har betydning, er, at den enkelte kvinde gør præcis, som hun føler sig bedst tilpas med. Og så måske lidt proportionssans: Der er ved gud væsentligere ting at gå op i end andres behåring eller mangel på samme, og det kan aldrig blive så vigtigt, at det kan føre til afstandtagen og ufred.
