hvordan definerer I forskelsbehandling?

MysteriousAngel skriver:

Jeg kan nævne en masse forskelle der blev gjort på mine søskende og jeg.

Da jeg voksede op, skulle jeg cykle i skole hver dag. Uanset vejret. Dvs. når det haglede, sneede eller regnede, også styrtregn. Det samme hjem. Der var 4 km hver vej og nogle dage måtte jeg have 2 sæt ekstra tøj med så jeg kunne skifte på skolen, da jeg jo blev gennemblødt.

Mine yngste søskende blev transporteret i skole i vores bil, da mine forældre syntes de var for unge til at cykle så langt.

Jeg blev aldrig fragtet nogle steder. Hvis jeg ville i byen, måtte jeg finde overnatning derinde da mine forældre ikke ville hente. 

Mine søskende kunne bare ringe. Så kom min far. Også selvom kl. var 4 om natten og han skulle på arbejde næste dag.

Jeg fik for 300 kr i fødselsdagsgave og 200 i julegave. 

Mine søskende fik for markant mere. Det fandt jeg ud af da jeg en dag så bonnen på deres gaver.

Min far holdt ikke en tale til mit bryllup. Han ville ikke være sådan i rampelyset.

Han holdt taler for begge mine søskende da de blev konfirmeret.

Da vi for nylig var i hansapark, betalte min far for mine søskende. Selvom de begge er flyttet hjemmefra. Mad, drikkelse, indgang osv. Han ville ikke betale en is til mig. 

Da min bror fik en bøde, betalte mine forældre den. "For han var under uddannelse". Da jeg fik en bøde, måtte jeg betale den selv, selvom jeg var under uddannelse.

Mine forældre har betalt mine søskendes kørekort. "Det er synd de skal bruge deres børneopsparing på det". Jeg måtte selv betale.

Mange vil sige, at det er materielle ting. Ja det er det. Men når det sker så meget, så lægger man mærke til det. Og føler ikke at man har samme status i familien.

Mht. de bøger der. Ja den ene kostede mere end den anden. Men de bøger ville gøre dem hver især glade. Og så er det ligemeget. 

 

Det er vist temmelig meget forskelsbehandling det der 

Til TS, synes absolut ikke du har gjort forskel, de har to vidt forskellige aldre og vil formodentligt altid have forskellige interesser og behov. 

Håber virkelig jeg kan få opdraget mine børn til ikke at gå op i hver en krone der bliver brugt og bare være tilfredse med hvad de hver især får....

Ms.Sunshine skriver:

De sad i det modsatte hjørne af butikken og tegnede mens jeg købte bøgerne, så de aner intet om hvad de koster.

 

Jeg kan huske hvor ulykkelig jeg var til jul det ene år fordi jeg kun fik ca. halvt så mange gaver som de andre børn (der alle sammen var delebørn) til trods for at vi alle fik for nogenlunde samme beløb.

Lige netop det jeg skulle til at skrive... at børn ikke tænker i pris men i hvor mange.... med mindre der er virkelig stor forskel i pris/kvalitet på børns gaver men to bøger hvor den ene koster mere end den anden det er ikke forskelsbehandling.... 

Smølfine123 skriver:

For mig er forskelsbehandling hvis man behandler bærn ens. Børn er forskellige.. Du har netop købt to forskellige bøger fordi de har forskellige interesser. Hvis du altid køber dyrest til det ene barn,  er det i mine øjne galt. 

Jeg ville anbefale at I ikke indfører milimeter demokrati. Mangler min søn en cykel får han det og lillebror får ikke noget. Hvis lillebror har brug for nyt tøj, løbehjul m.m. får han det uden at storebror får det. Jeg kæber efter interesse, behov og det er faktisk meget sjældent med mindre det er is og slik at de får noget samtidigt. 

Hvis den ene har brug for et efterskoleophold og den anden vil et halvt år til USA som udvekslingsstudent så er det det man gør, hvis pengene er til det. 

Det er i mine øjnene en glidebane hvis barnet altid føler det skal have noget hvis bror/søster får noget.

 

 

 

Jeg har det fuldstændig på samme måde. Meget klart og tydeligt formuleret.

Mvh. M

Smølfine123 skriver:

For mig er forskelsbehandling hvis man behandler bærn ens. Børn er forskellige.. Du har netop købt to forskellige bøger fordi de har forskellige interesser. Hvis du altid køber dyrest til det ene barn,  er det i mine øjne galt. 

Jeg ville anbefale at I ikke indfører milimeter demokrati. Mangler min søn en cykel får han det og lillebror får ikke noget. Hvis lillebror har brug for nyt tøj, løbehjul m.m. får han det uden at storebror får det. Jeg kæber efter interesse, behov og det er faktisk meget sjældent med mindre det er is og slik at de får noget samtidigt. 

Hvis den ene har brug for et efterskoleophold og den anden vil et halvt år til USA som udvekslingsstudent så er det det man gør, hvis pengene er til det. 

Det er i mine øjnene en glidebane hvis barnet altid føler det skal have noget hvis bror/søster får noget.

 

 

 

100% enig 

MysteriousAngel skriver:

Jeg kan nævne en masse forskelle der blev gjort på mine søskende og jeg.

Da jeg voksede op, skulle jeg cykle i skole hver dag. Uanset vejret. Dvs. når det haglede, sneede eller regnede, også styrtregn. Det samme hjem. Der var 4 km hver vej og nogle dage måtte jeg have 2 sæt ekstra tøj med så jeg kunne skifte på skolen, da jeg jo blev gennemblødt.

Mine yngste søskende blev transporteret i skole i vores bil, da mine forældre syntes de var for unge til at cykle så langt.

Jeg blev aldrig fragtet nogle steder. Hvis jeg ville i byen, måtte jeg finde overnatning derinde da mine forældre ikke ville hente. 

Mine søskende kunne bare ringe. Så kom min far. Også selvom kl. var 4 om natten og han skulle på arbejde næste dag.

Jeg fik for 300 kr i fødselsdagsgave og 200 i julegave. 

Mine søskende fik for markant mere. Det fandt jeg ud af da jeg en dag så bonnen på deres gaver.

Min far holdt ikke en tale til mit bryllup. Han ville ikke være sådan i rampelyset.

Han holdt taler for begge mine søskende da de blev konfirmeret.

Da vi for nylig var i hansapark, betalte min far for mine søskende. Selvom de begge er flyttet hjemmefra. Mad, drikkelse, indgang osv. Han ville ikke betale en is til mig. 

Da min bror fik en bøde, betalte mine forældre den. "For han var under uddannelse". Da jeg fik en bøde, måtte jeg betale den selv, selvom jeg var under uddannelse.

Mine forældre har betalt mine søskendes kørekort. "Det er synd de skal bruge deres børneopsparing på det". Jeg måtte selv betale.

Mange vil sige, at det er materielle ting. Ja det er det. Men når det sker så meget, så lægger man mærke til det. Og føler ikke at man har samme status i familien.

Mht. de bøger der. Ja den ene kostede mere end den anden. Men de bøger ville gøre dem hver især glade. Og så er det ligemeget. 

 

Åh kære dig - jeg får helt ondt i maven over den måde dine forældre behandler dig på! De er jo "nærige hele vejen rundt" når det kommer til dig - økonomisk, med kærlighed- og tid og DET er bare ikke ok!!! 

Kram til dig

Hjemme hos os fylder millimeterdemokratiet rigtigt meget - hvilket nok er meget normalt med 2 piger med 1½ års mellemrum (pt. 6&7).

Vi snakker meget om, at man får hvad man har brug for, og ikke det samme som ens søster.

Jeg går ikke så meget op i hvor meget den ene eller den anden har fået for, selvom jeg indimellem har syntes at den ene har fået så meget, at jeg har købt et eller andet til den anden.

Mellem min bror og jeg, er den eneste der rigtigt bekymrer sig om millimeterdemokrati, min mor. Hun går mere op i, at vi får nogenlunde lige meget, end vi gør, selv nu, hvor vi begge to forlængst er flyttet hjemmefra. 

Syns ikke du har gjort forskel - hvis begge børn er glade og tilfredse, så er det jo dejligt. Og ærligt, så kan et børn i den alder, jo ikke vide om den ene bog har været dyre end den anden.

Jeg har selv to piger på 6 og 10 år - og jeg prøver så vidt som muligt at købe gaver til dem for lige mange penge - men det er altså svært at ramme præcis samme beløb - og så ønsker de sig jo også forskellige ting. Og hellere købe det de ønsker sig, end at det er beløbet der udgør gavens værdi - hvis det giver mening? :-)

Ms.Sunshine skriver:

I sommerferien købte jeg et par bøger til vores børn. Der var en til hver men bogen til vores 8-årige var næsten 3 gange så dyr som bogen til vores 2-årige, men begge to var om noget ungerne er meget optaget af.

Jeg syntes det var fair, men da min mand så bonen spurgte han hvorfor jeg gjorde forskel på dem.

 

Det fik mig så til at tænke på; Hvordan definerer I andre forskelsbehandling? 

Der er jo ligesom stor forskel på hvad en pege eller billedebog (gætte på at det sådan til en 2årige) og så en bog til en 8 årige! 

Nu er jeg selv enebarn, hos min mor og ved min far har jeg 2 søstre som er 10 og 14 år yngre end mig. Så jeg har ikke selv mærket det. 

Ved min man er der helt lige op, da hans bror fik deres forældres sommerhus, fik min mand den værdi i kontanter men som blev overført til lån på huset. Og sådan det hele tiden hvis de betaler for noget der skal ordens på sommerhuset får vi samme beløb sat på lån eller pensionopsparingen. Men det er kun store beløb. Der synes jeg det er ok for vi snakker 50 - 200.000kr

Gaver er det noget helt andet det er det man ønsker sig  Her er det fint for næste år ønsker vi os måske noget der er dyre end de andre pg omvendt.

Der hvor jer ser den væreste forskelsbehandling er ved både min mand+bror og min mor og moster/onkler er at den yngste aldrig kan gøre noget forkert LIGE meget hvad så er der altid en undskyldning. I begge tilfælde er de omtalte  dem som først blev gift og fik børn og hus. Det kan jeg slet ikke havde!

MysteriousAngel skriver:

Jeg kan nævne en masse forskelle der blev gjort på mine søskende og jeg.

Da jeg voksede op, skulle jeg cykle i skole hver dag. Uanset vejret. Dvs. når det haglede, sneede eller regnede, også styrtregn. Det samme hjem. Der var 4 km hver vej og nogle dage måtte jeg have 2 sæt ekstra tøj med så jeg kunne skifte på skolen, da jeg jo blev gennemblødt.

Mine yngste søskende blev transporteret i skole i vores bil, da mine forældre syntes de var for unge til at cykle så langt.

Jeg blev aldrig fragtet nogle steder. Hvis jeg ville i byen, måtte jeg finde overnatning derinde da mine forældre ikke ville hente. 

Mine søskende kunne bare ringe. Så kom min far. Også selvom kl. var 4 om natten og han skulle på arbejde næste dag.

Jeg fik for 300 kr i fødselsdagsgave og 200 i julegave. 

Mine søskende fik for markant mere. Det fandt jeg ud af da jeg en dag så bonnen på deres gaver.

Min far holdt ikke en tale til mit bryllup. Han ville ikke være sådan i rampelyset.

Han holdt taler for begge mine søskende da de blev konfirmeret.

Da vi for nylig var i hansapark, betalte min far for mine søskende. Selvom de begge er flyttet hjemmefra. Mad, drikkelse, indgang osv. Han ville ikke betale en is til mig. 

Da min bror fik en bøde, betalte mine forældre den. "For han var under uddannelse". Da jeg fik en bøde, måtte jeg betale den selv, selvom jeg var under uddannelse.

Mine forældre har betalt mine søskendes kørekort. "Det er synd de skal bruge deres børneopsparing på det". Jeg måtte selv betale.

Mange vil sige, at det er materielle ting. Ja det er det. Men når det sker så meget, så lægger man mærke til det. Og føler ikke at man har samme status i familien.

Mht. de bøger der. Ja den ene kostede mere end den anden. Men de bøger ville gøre dem hver især glade. Og så er det ligemeget. 

 

Får helt ondt i min moder hjerte 

har du nogen sinde snakket med dine forældre om det? ( undskyld jeg spørger du behøver ikke og svare hvis det er privat) 

Aisha skriver:

Får helt ondt i min moder hjerte 

har du nogen sinde snakket med dine forældre om det? ( undskyld jeg spørger du behøver ikke og svare hvis det er privat) 

Jeg sad også og fik en klump i halsen, hvad sker der lige med de forældre, det er i høj grad forskelsbehandling