hvordan definerer I forskelsbehandling?

I sommerferien købte jeg et par bøger til vores børn. Der var en til hver men bogen til vores 8-årige var næsten 3 gange så dyr som bogen til vores 2-årige, men begge to var om noget ungerne er meget optaget af.

Jeg syntes det var fair, men da min mand så bonen spurgte han hvorfor jeg gjorde forskel på dem.

Det fik mig så til at tænke på; Hvordan definerer I andre forskelsbehandling? 

Ms.Sunshine skriver:

I sommerferien købte jeg et par bøger til vores børn. Der var en til hver men bogen til vores 8-årige var næsten 3 gange så dyr som bogen til vores 2-årige, men begge to var om noget ungerne er meget optaget af.

Jeg syntes det var fair, men da min mand så bonen spurgte han hvorfor jeg gjorde forskel på dem.

 

Det fik mig så til at tænke på; Hvordan definerer I andre forskelsbehandling? 

For mig er forskel om du gentagende gange gør sådan. Om du gentagende gange kun køber til en og ikke til begge. 

Sprit25 skriver:

For mig er forskel om du gentagende gange gør sådan. Om du gentagende gange kun køber til en og ikke til begge. 

Jeg køber kun til én af dem når vi har begge to hvis det f.eks. er fødselsdags/julegave.

Jeg ved godt at hvis man lagde sammen hvor mange ting vi købte på et år til hvert barn, så ville den mindste nok få mest, men den store er delebarn og kun hos os hveranden weekend.

Ms.Sunshine skriver:

I sommerferien købte jeg et par bøger til vores børn. Der var en til hver men bogen til vores 8-årige var næsten 3 gange så dyr som bogen til vores 2-årige, men begge to var om noget ungerne er meget optaget af.

Jeg syntes det var fair, men da min mand så bonen spurgte han hvorfor jeg gjorde forskel på dem.

 

Det fik mig så til at tænke på; Hvordan definerer I andre forskelsbehandling? 

For mig er der ikke noget galt i at den ene får en dyre gave en den anden. Det er sundt nok at lære på et tidspunkt at milimeterdemokrati oftest bare er langsommeligt og besværligt. Og så længe det ikke er den ene der altid bliver forfordelt. 
Mine forældre prøver altid at give mig og mine søskende for det samme hvert år, men det er ikke altid det helt rammer. Nogle år har min bror haft brug for økonomisk støtte, det har vi andre så ikke fået. Den yngste har været med på langt federe og dyrere ferier end os andre, jeg har fået lov til at låne bilen i et halvt år osv. 
Det hele behøver ikke at gå lige op, så længe alle føler sig værdsat
Og når de er så små ville jeg slet ikke gå op i det. Der skal de bare se, at de begge får.

For mig er forskelsbehandling hvis man behandler bærn ens. Børn er forskellige.. Du har netop købt to forskellige bøger fordi de har forskellige interesser. Hvis du altid køber dyrest til det ene barn,  er det i mine øjne galt. 

Jeg ville anbefale at I ikke indfører milimeter demokrati. Mangler min søn en cykel får han det og lillebror får ikke noget. Hvis lillebror har brug for nyt tøj, løbehjul m.m. får han det uden at storebror får det. Jeg kæber efter interesse, behov og det er faktisk meget sjældent med mindre det er is og slik at de får noget samtidigt. 

Hvis den ene har brug for et efterskoleophold og den anden vil et halvt år til USA som udvekslingsstudent så er det det man gør, hvis pengene er til det. 

Det er i mine øjnene en glidebane hvis barnet altid føler det skal have noget hvis bror/søster får noget.

Smølfine123 skriver:

For mig er forskelsbehandling hvis man behandler bærn ens. Børn er forskellige.. Du har netop købt to forskellige bøger fordi de har forskellige interesser. Hvis du altid køber dyrest til det ene barn,  er det i mine øjne galt. 

Jeg ville anbefale at I ikke indfører milimeter demokrati. Mangler min søn en cykel får han det og lillebror får ikke noget. Hvis lillebror har brug for nyt tøj, løbehjul m.m. får han det uden at storebror får det. Jeg kæber efter interesse, behov og det er faktisk meget sjældent med mindre det er is og slik at de får noget samtidigt. 

Hvis den ene har brug for et efterskoleophold og den anden vil et halvt år til USA som udvekslingsstudent så er det det man gør, hvis pengene er til det. 

Det er i mine øjnene en glidebane hvis barnet altid føler det skal have noget hvis bror/søster får noget.

 

 

 

De sad i det modsatte hjørne af butikken og tegnede mens jeg købte bøgerne, så de aner intet om hvad de koster.

Jeg kan huske hvor ulykkelig jeg var til jul det ene år fordi jeg kun fik ca. halvt så mange gaver som de andre børn (der alle sammen var delebørn) til trods for at vi alle fik for nogenlunde samme beløb.

Jeg mener også at man skal behandle børn forskelligt for at behandle dem ens.

Eksempel herfra:

Vores datter ELSKER Doctor Mc'stuffins, men hun er overhovedet ikke interesseret i alle de andre figurer fra samme (Lamse, Stuffy osv.).

Hun har en kusine som er 5 måneder ældre (dvs. de er rimelig tætte aldersmæssigt). Kusinen ser farmor oftere end vores datter fordi vi bor langt væk - fred være med det.

En dag var vi derhjemme, og vores datter havde sin (lille) doctor dukke med. Hun var vel 2½ år på det tidspunkt. Kusinen blev VILDT misundelig (glad for at låne den), og da farmor havde været ude og handle sammen med kusinen (vi var vist lige et andet sted henne), havde farmor købt en KÆMPE doctor dukker til kusinen og en KÆMPE Helle (flodhesten?) dukken til vores datter (de var lige store og kostede det samme).

Vores datter var fuldstændig ligeglad med flodhesten, og ked af at hun ikke havde en stor doctor.

Så farmors forsøg på at behandle børnebørnene ens, var - i denne situation - en fuldstændig fiasko, som havde den modsatte effekt. Havde hun derimod fx købt en bluse eller en malebog med doctor på til vores datter, havde det været et hit. Og ingen af ungerne tænker en dyt på hvad tingene koster.

MediaAnarchy skriver:

For mig er der ikke noget galt i at den ene får en dyre gave en den anden. Det er sundt nok at lære på et tidspunkt at milimeterdemokrati oftest bare er langsommeligt og besværligt. Og så længe det ikke er den ene der altid bliver forfordelt. 
Mine forældre prøver altid at give mig og mine søskende for det samme hvert år, men det er ikke altid det helt rammer. Nogle år har min bror haft brug for økonomisk støtte, det har vi andre så ikke fået. Den yngste har været med på langt federe og dyrere ferier end os andre, jeg har fået lov til at låne bilen i et halvt år osv. 
Det hele behøver ikke at gå lige op, så længe alle føler sig værdsat
Og når de er så små ville jeg slet ikke gå op i det. Der skal de bare se, at de begge får.

 Amen!

Børn tænker ikke i priser - og slet ikke i den alder med mindre forældrene dem det ved at insistere på milimeterdemokrati.

Ms.Sunshine skriver:

I sommerferien købte jeg et par bøger til vores børn. Der var en til hver men bogen til vores 8-årige var næsten 3 gange så dyr som bogen til vores 2-årige, men begge to var om noget ungerne er meget optaget af.

Jeg syntes det var fair, men da min mand så bonen spurgte han hvorfor jeg gjorde forskel på dem.

 

Det fik mig så til at tænke på; Hvordan definerer I andre forskelsbehandling? 

Vil bare sige, at lige i den situation du beskriver der, synes jeg overhovedet ikke at der er tale om forskelsbehandling, derimod har begge børn fået lige det de gerne ville have. Tror på ingen måde at en 2 årig vil føle sig snydt eller noget i den stil fordi at storesøsteren for en dyrere bog. Da min den store fik sin første mobil, fik lillesøster en bamse til 70 kr. Men det var den haffe laffe bamse som hun så gerne ville have, så hun var nøjagtig lige så glad for det hun fik som storebror var for sin mobil, så jeg så det på ingen måde som forskelsbehandling ( de fik lige nøjagtig begge to, det de ønskede sig allermest). Den dag i dag, kan den ene da også sagtens få noget uden den anden for og næste gang er det omvendt

Ms.Sunshine skriver:

I sommerferien købte jeg et par bøger til vores børn. Der var en til hver men bogen til vores 8-årige var næsten 3 gange så dyr som bogen til vores 2-årige, men begge to var om noget ungerne er meget optaget af.

Jeg syntes det var fair, men da min mand så bonen spurgte han hvorfor jeg gjorde forskel på dem.

 

Det fik mig så til at tænke på; Hvordan definerer I andre forskelsbehandling? 

Jeg kan nævne en masse forskelle der blev gjort på mine søskende og jeg.

Da jeg voksede op, skulle jeg cykle i skole hver dag. Uanset vejret. Dvs. når det haglede, sneede eller regnede, også styrtregn. Det samme hjem. Der var 4 km hver vej og nogle dage måtte jeg have 2 sæt ekstra tøj med så jeg kunne skifte på skolen, da jeg jo blev gennemblødt.

Mine yngste søskende blev transporteret i skole i vores bil, da mine forældre syntes de var for unge til at cykle så langt.

Jeg blev aldrig fragtet nogle steder. Hvis jeg ville i byen, måtte jeg finde overnatning derinde da mine forældre ikke ville hente. 

Mine søskende kunne bare ringe. Så kom min far. Også selvom kl. var 4 om natten og han skulle på arbejde næste dag.

Jeg fik for 300 kr i fødselsdagsgave og 200 i julegave. 

Mine søskende fik for markant mere. Det fandt jeg ud af da jeg en dag så bonnen på deres gaver.

Min far holdt ikke en tale til mit bryllup. Han ville ikke være sådan i rampelyset.

Han holdt taler for begge mine søskende da de blev konfirmeret.

Da vi for nylig var i hansapark, betalte min far for mine søskende. Selvom de begge er flyttet hjemmefra. Mad, drikkelse, indgang osv. Han ville ikke betale en is til mig. 

Da min bror fik en bøde, betalte mine forældre den. "For han var under uddannelse". Da jeg fik en bøde, måtte jeg betale den selv, selvom jeg var under uddannelse.

Mine forældre har betalt mine søskendes kørekort. "Det er synd de skal bruge deres børneopsparing på det". Jeg måtte selv betale.

Mange vil sige, at det er materielle ting. Ja det er det. Men når det sker så meget, så lægger man mærke til det. Og føler ikke at man har samme status i familien.

Mht. de bøger der. Ja den ene kostede mere end den anden. Men de bøger ville gøre dem hver især glade. Og så er det ligemeget.