Problematisk venskab i børnehaven

God-mor skriver:

Har børnehaven direkte fortalt at det udelukkende er på baggrund af forholdet til den anden dreng, at han ikke er skoleklar? Det lyder lidt underligt, hvis det er den eneste faktor, og er det kun det jamen så skal han da bare i skole.

Ja du er hans mor, men din veninde er så også mor bare til den anden dreng, og ser måske nogle andre ting end dig. Du fokusere meget på det negative ved den anden dreng. Det er vildt hvis han kan skabe så voldsomme problemer for din søn. 

Børnehaven mener han er umoden socialt da han ikke kan rumme denne dreng ja. Men der fylder jo meget i det daglige i børnehaven. 

I vores kommune kan forældrene beslutte at skoleudsætte sammen med børnehaven uden anden instans skal ind over.Hvert år bliver ca 20 procent af en årgang skoleudsat. Og næsten kun drenge. Sidste år var det 5 børn af en årgang på 21. 

Altså min klare holdning er: hvis du er det mindste i tvivl, så vent!

Der er INGEN børn, der er kommet for sent i skole

Jeg kom selv i skole et år for tidligt og det har forfulgt mig gennem hele skoletiden.

Jeg var bare hele tiden det år bagud. Værst var/blev det naturligvis i teenageårene, hvor ALT min energi blev brugt på at forsøge at passe ind i klassens pigegruppe, selvom jeg hverken havde bryster, mens eller var interesseret i drengene.

Skolearbejdet blev klart tilsidesat og det fik konsekvenser på min videregående uddannelse.

Så tænk jer godt om  

Rigtigt god weekend 

Mvh Fru Ebied

Anonym skriver:

Vi står med en træls situation herhjemme for tiden. Min ældste søn er snart 5 år og går i børnehaven. Han går i gruppe med en jævnaldrende dreng hvor jeg er venner med moderen. Vi snakker og ses tit da vi begge er på barsel. Vi ses oftest uden de store drenge, men en sjælden gang tager vi dem med. 

Problemet ligger ved at kemien bare er dårlig mellem drengene. De er bare et dårlig match. 

Min søn er en smule sensitiv. Han bryder sig ikke om for meget larm og hvis andre børn er voldsomme fysisk (slås-leg) eller reelt slår. Han husker hvis et barn har slået eller sparket ham og nægter at lege med barnet igen. Dette ser de som umodenhed i børnehaven, og derfor mener de at han skal skoleudsættes. Vi er som forældre bare ikke enige og står overfor et møde i næste måned omkring skoleudsættelse. 

Min venindes dreng er en rigtig tumling. Han er meget fysisk. Overskrider tit min søns og mine grænser ved at gå helt op i hovedet af en. Han slår tit. Også sine mindre søskende. Han er dårlig sprogligt og min søn kan ikke altid forstå hvad han siger. Og det kan jeg egentlig heller ikke. Han tegnede på møblerne sidste gang han var her. Hoppede i sofaen selvom jeg havde bedt ham stoppe. Fik et hysterisk anfald fordi han ikke måtte side i babystolen da vi skulle spise. Han skal skoleudsættes pga dårligt sprog, krudt i bagenden og fordi han slår meget. Han er lidt udfordrende, men jeg synes det er blevet bedre. Og jeg tror simpelthen han har brug for noget mere positiv voksenkontakt, da hans små søskende fylder meget i hjemmet og faren ikke er tilstedeværende. 

I børnehaven søger den anden dreng tit min søn. Men det ender altid i slåen og konflikter. Og jeg er ved at være træt. Pædagogerne er simpelthen fraværende. Jeg hentede en meget ulykkelig dreng i går der fortæller at den anden dreng have kørt ind i ham med en mooncar og min dreng havde slået munden. Det blødte og en tand er slået løs. Derefter havde den anden dreng kastede en bold i maven på ham og så reagerede min søn ved at løbe efter ham med en skovl, for sikkert at slå ham. Dette ser pædagogerne og stopper min dreng. Og skælder ham ud så han bliver helt utrøstelig. Det er her jeg henter. Pædagogen siger "ja,(min søns navn) du må altså ikke slå. Det kan godt være at den anden dreng truer med at slå men derfor må du ikke slå!". Og så vender hun sig om til mig og siger at netop denne reaktion er et tegn på umodenhed og at han ikke er klar til skole. Jeg blev simpelthen vred. Han er aldrig den der slår først og han slår kun igen overfor min venindes dreng fordi  han beskytter sig selv. Jeg er helt enig i at han absolut ikke må slå og i stedet skal finde en voksen. Men han er altså kun næsten 5 år! Min søns grænser bliver overskredet og han blivet selvfølgelig frustrerer og så ender det desværre i en uhensigtsmæssig adfærd.  

Min mand er selv pædagog og mener ikke at vi skal skoleudsætte vores søn, da han simpelthen ikke er enige med vores drengs pædagoger. Og jeg vil blive ked af at han skal gå i klase med min venindes dreng som jo skal skoleudsættes. Min søn er en glad dreng der leger rigtig godt med de fleste i børnehaven. Han er en god ven der hjælper de andre. Han har dog et temperament uden lige og er stædig. Men det har han ikke fra fremmede . Jeg er i tvivl om skoleudsættelse pga hans reaktioner overfor min venindes dreng. Og min veninde presser på for legeaftale mellem drengene. Og jeg må indrømme at jeg ikke mener at de skal lege sammen længere. Jeg gider ikke ødelagte møbler og  ulykkelige børn da han også kan finde på at slå min mellemste barn på halvandet år. 

Hvad tænker i ift skoleudsættelse, børnehaven og hvad siger jeg lige til min veninde? 

Hilsen en frustreret mor 

Følg din mavefornemmelse, lad ham starte i skole til tiden, han lyder som en sund dreng, der nok skal klare sig og vokse med opgaven.

Fru Ebied skriver:

Altså min klare holdning er: hvis du er det mindste i tvivl, så vent!

Der er INGEN børn, der er kommet for sent i skole

Jeg kom selv i skole et år for tidligt og det har forfulgt mig gennem hele skoletiden.

Jeg var bare hele tiden det år bagud. Værst var/blev det naturligvis i teenageårene, hvor ALT min energi blev brugt på at forsøge at passe ind i klassens pigegruppe, selvom jeg hverken havde bryster, mens eller var interesseret i drengene.

Skolearbejdet blev klart tilsidesat og det fik konsekvenser på min videregående uddannelse.

Så tænk jer godt om  

Rigtigt god weekend 

Mvh Fru Ebied

 

 

Først vil jeg sige at jeg er fortaler for at skoleudsætte hvis man føler at behovet er der. Jeg er også af den opfattelse at det kan følge et menneske nærmest resten af livet hvis h*n kommer for tidligt i skole.

MEN når det så er sagt - så passer det ikke at INGEN børn er kommet for sent i skole. Jeg har en 14-årig dreng i min omgangskreds som blev skoleudsat og det har været enormt svært for ham de sidste 2-3 år at være så meget foran de andre drenge i klassen m.h.t. kønsmodenhed. Han er blevet mobbet meget med det og føler sig generelt udenfor fordi han er mere fysisk fremmelig end de andre.

modesty skriver:

Først vil jeg sige at jeg er fortaler for at skoleudsætte hvis man føler at behovet er der. Jeg er også af den opfattelse at det kan følge et menneske nærmest resten af livet hvis h*n kommer for tidligt i skole.

MEN når det så er sagt - så passer det ikke at INGEN børn er kommet for sent i skole. Jeg har en 14-årig dreng i min omgangskreds som blev skoleudsat og det har været enormt svært for ham de sidste 2-3 år at være så meget foran de andre drenge i klassen m.h.t. kønsmodenhed. Han er blevet mobbet meget med det og føler sig generelt udenfor fordi han er mere fysisk fremmelig end de andre.

Årh det er netop min største bekymring. Min dreng er stærk fagligt. Lærenem og har klæbehjerne. Han interessere sig meget for ting over hans alder. Vi læser den illustrere udgave af Harry Potter 1 for ham fordi han ikke gider børnebøgerne mere. Vi læser altid 30 min om dagen. Men han vil ofte gerne mere. Han er desuden allerede nu større end sine jævnaldrende da min mand er meget høj. Han er et hoved højere end de fleste drenge. Jeg er så bange for om han vil blive mobbet pga dette. Samtidig var min mand og jeg begge meget unge da vi gik i puberteten. Så valget er at tage en risiko for at skoleudsætte og han vil skille sig meget ud fysisk. Eller starte nu og muligvis være lidt bagud social, hvis man skal lytte til hvad pædagogerne mener i hans børnehave. 

Anonym skriver:

Årh det er netop min største bekymring. Min dreng er stærk fagligt. Lærenem og har klæbehjerne. Han interessere sig meget for ting over hans alder. Vi læser den illustrere udgave af Harry Potter 1 for ham fordi han ikke gider børnebøgerne mere. Vi læser altid 30 min om dagen. Men han vil ofte gerne mere. Han er desuden allerede nu større end sine jævnaldrende da min mand er meget høj. Han er et hoved højere end de fleste drenge. Jeg er så bange for om han vil blive mobbet pga dette. Samtidig var min mand og jeg begge meget unge da vi gik i puberteten. Så valget er at tage en risiko for at skoleudsætte og han vil skille sig meget ud fysisk. Eller starte nu og muligvis være lidt bagud social, hvis man skal lytte til hvad pædagogerne mener i hans børnehave. 

Leger han med jævnaldrende børn eller søger han de "små"? 

Kan han selv finde ud af at sige fra når hans grænser bliver overtrådt og hvordan gør han det? 

er det kun ift. din venindens dreng de mener han er socialt umoden eller generelt? Og hvordan ser de det? 

En anden ting jeg ikke forstår - børnene er vel startet i skole, så er det til næste sommer han skal starte og de så synes han skal skoleudsættes? for der kan jo ske meget på et år. 

Det der råd med at følge mavefornemmelsen har jeg det svært med, for mange forældre synes det er svært at ens barn skal skoleudsættes og det kan være svært at ligge følelserne væk og se på det hele lidt mere objektivt. 

Men umiddelbart er det et tyndt grundlag - hvis altså deres observationer kun bygger på forholdet mellem dit barn og din venindes barn. 

Anonym skriver:

Årh det er netop min største bekymring. Min dreng er stærk fagligt. Lærenem og har klæbehjerne. Han interessere sig meget for ting over hans alder. Vi læser den illustrere udgave af Harry Potter 1 for ham fordi han ikke gider børnebøgerne mere. Vi læser altid 30 min om dagen. Men han vil ofte gerne mere. Han er desuden allerede nu større end sine jævnaldrende da min mand er meget høj. Han er et hoved højere end de fleste drenge. Jeg er så bange for om han vil blive mobbet pga dette. Samtidig var min mand og jeg begge meget unge da vi gik i puberteten. Så valget er at tage en risiko for at skoleudsætte og han vil skille sig meget ud fysisk. Eller starte nu og muligvis være lidt bagud social, hvis man skal lytte til hvad pædagogerne mener i hans børnehave. 

Min søn minder meget om det du beskriver her. Vi havde samtaler med pædagogerne om skoleudsætelse fordi de var i tvivl om han var klar. Det var vi slet ikke og derfor valgte vi også at han skulle afsted. 

Det gik fantastisk de første 1,5-2 måneder og fagligt var han langt fremme. Men det vendte fuldstændig og han fik det forfærdeligt. Socialt var han slet ikke det samme sted og det havde rigtig meget at gøre med han ikke kunne rumme de andre børn - eller han kunne ikke sige fra og nej til dem. Og det betød virkelig meget. I februar valgte vi at han skulle starte i "førskole" igen og her i sidste uge startede han så i 0. Klasse endnu engang. 

Det bedste vi noglesinde har gjort for vores dreng var at lade ham vente et år ekstra. Før var han meget stille, genert og betænksom - nu har han MEGET mere krudt i røven og gå på mod. Det er fantastisk! 

Føler virkelig med jer i denne jer situation, det er et enormt svært valg at tage! 

mor:) skriver:

Leger han med jævnaldrende børn eller søger han de "små"? 

Kan han selv finde ud af at sige fra når hans grænser bliver overtrådt og hvordan gør han det? 

er det kun ift. din venindens dreng de mener han er socialt umoden eller generelt? Og hvordan ser de det? 

En anden ting jeg ikke forstår - børnene er vel startet i skole, så er det til næste sommer han skal starte og de så synes han skal skoleudsættes? for der kan jo ske meget på et år. 

Det der råd med at følge mavefornemmelsen har jeg det svært med, for mange forældre synes det er svært at ens barn skal skoleudsættes og det kan være svært at ligge følelserne væk og se på det hele lidt mere objektivt. 

Men umiddelbart er det et tyndt grundlag - hvis altså deres observationer kun bygger på forholdet mellem dit barn og din venindes barn. 

 

Han søger jævnaldrende og ældre børn. Jeg tror det skyldes at de små er dem der kan finde på at slå. Men han leger med alle får vi at vide i børnehaven. 

Han er rigtig stærk i at sætte egne grænser men han måde at gøre det på er ikke altid god. Han har ikke den bedste evne til problemløsning. Han farer hurtigt op i det røde felt pga hans temperament. Men han slår eller sparker ikke ret tit. Jeg tror det er måske to gange han er slået sin bror. Et problem ift hans grænser er at han holder fast i sit. Hvis fx Oliver drillede i går og de allesammen skal lave en leg, så vil min søn ikke altid være med fordi Oliver driller. Han føler sig let som et offer. Men jeg har børnehave lederens ord på at mange at drengene i børnehaven er nogen slagsbrødre. Men min dreng er ikke sådan og kan ikke altid følge med i de vilde lege da han ikke bryder sig om dem. Det mener vi på hjemme fronten skal accepteres og rummes. Han er en meget eftertænksom type men det spænder desværre ben for ham i børnehaven, da han ikke altid er klar til aktiviteter som de andre børn. Fx er han den sidste der bliver færdig med at spise madpakke næsten hver dag . Han er rigtig god til at lege selv. Men pædagogerne synes han leger meget for sig selv. Hvis vi spørger ham hvorfor han leger selv, svare han at han havde brug for en pause. Eller ville lege super mario oppe i hovedet imens han hopper rundt på legepladsen, men at de andre børn kun ville lege fx katte fanger leg. 

Men de store daglige konflikter er mellem ham og min venindes dreng. Pædagogerne er træt af det og det er jeg også. Min veninde siger at hendes søn er begyndt at søge ned ad i legen, og leger nu meget med de yngre børn. Men det er nok fordi min søn er vokset meget de sidste måneder. Og der er et helt år til skolestart, så jeg mener jo, at der er god tid. 

Min mand arbejder i en børnehave i samme kommune. Og der er rygter om at vores børnehave skal ned normeres, da der er født færre børn de næste årgange. Og derfor bliver de nødt til at fyre hvis mere end 20 børn stopper til marts når de rykker over i mini sfo på skolen. Der er 26 på årgangen og de har kaldt 8 børns forældre ind til samtale. Min mand kender lederen og ved at de gerne vil beholde børn så de undgå en fyring. Det må jeg indrømme sidder lidt i baghovedet når jeg tænker på skoleudsættelsen. For 4 af de her børn er velfungerende og modne unger. 

Monski skriver:

Min søn minder meget om det du beskriver her. Vi havde samtaler med pædagogerne om skoleudsætelse fordi de var i tvivl om han var klar. Det var vi slet ikke og derfor valgte vi også at han skulle afsted. 

Det gik fantastisk de første 1,5-2 måneder og fagligt var han langt fremme. Men det vendte fuldstændig og han fik det forfærdeligt. Socialt var han slet ikke det samme sted og det havde rigtig meget at gøre med han ikke kunne rumme de andre børn - eller han kunne ikke sige fra og nej til dem. Og det betød virkelig meget. I februar valgte vi at han skulle starte i "førskole" igen og her i sidste uge startede han så i 0. Klasse endnu engang. 

Det bedste vi noglesinde har gjort for vores dreng var at lade ham vente et år ekstra. Før var han meget stille, genert og betænksom - nu har han MEGET mere krudt i røven og gå på mod. Det er fantastisk! 

Føler virkelig med jer i denne jer situation, det er et enormt svært valg at tage! 

Tusind tak for dit svar. 

Det svære i situationen er, at der er et helt år til skolestart. Jeg tror sagtens han kan nå at blive helt klart. Han starter til gymnastik nu her for at blive bedre til at tumle og mere udadvendt. Så vi prøver at gøre alt for at hjælpe ham til at blive mere robust. Men ikke alle børn er robuste. Jeg var selv genert of indadvendt som barn. Så han har det ikke fra fremmede. 

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar. 

Det svære i situationen er, at der er et helt år til skolestart. Jeg tror sagtens han kan nå at blive helt klart. Han starter til gymnastik nu her for at blive bedre til at tumle og mere udadvendt. Så vi prøver at gøre alt for at hjælpe ham til at blive mere robust. Men ikke alle børn er robuste. Jeg var selv genert of indadvendt som barn. Så han har det ikke fra fremmede. 

Ja det er nemlig det, der kan nå at ske så meget. Her starter de i "førskole" i februar. Man skal søge skoleudsætelse inden december og vi havde første samtale med børnehaven i november, tror også det var derfor det kom så meget bag på os at de mente han måske skulle udsættes. 

Nemlig, det er så vigtigt at huske at alle børn er forskellige. Og vores oplevelse har været at mange børn også ændre sig rigtig meget i løbet af det første skoleår. De finder jo alle deres nye "pladser" et nyt sted.  Men håber alt der bedste for jer!