Problematisk venskab i børnehaven

Vi står med en træls situation herhjemme for tiden. Min ældste søn er snart 5 år og går i børnehaven. Han går i gruppe med en jævnaldrende dreng hvor jeg er venner med moderen. Vi snakker og ses tit da vi begge er på barsel. Vi ses oftest uden de store drenge, men en sjælden gang tager vi dem med. 

Problemet ligger ved at kemien bare er dårlig mellem drengene. De er bare et dårlig match. 

Min søn er en smule sensitiv. Han bryder sig ikke om for meget larm og hvis andre børn er voldsomme fysisk (slås-leg) eller reelt slår. Han husker hvis et barn har slået eller sparket ham og nægter at lege med barnet igen. Dette ser de som umodenhed i børnehaven, og derfor mener de at han skal skoleudsættes. Vi er som forældre bare ikke enige og står overfor et møde i næste måned omkring skoleudsættelse. 

Min venindes dreng er en rigtig tumling. Han er meget fysisk. Overskrider tit min søns og mine grænser ved at gå helt op i hovedet af en. Han slår tit. Også sine mindre søskende. Han er dårlig sprogligt og min søn kan ikke altid forstå hvad han siger. Og det kan jeg egentlig heller ikke. Han tegnede på møblerne sidste gang han var her. Hoppede i sofaen selvom jeg havde bedt ham stoppe. Fik et hysterisk anfald fordi han ikke måtte side i babystolen da vi skulle spise. Han skal skoleudsættes pga dårligt sprog, krudt i bagenden og fordi han slår meget. Han er lidt udfordrende, men jeg synes det er blevet bedre. Og jeg tror simpelthen han har brug for noget mere positiv voksenkontakt, da hans små søskende fylder meget i hjemmet og faren ikke er tilstedeværende. 

I børnehaven søger den anden dreng tit min søn. Men det ender altid i slåen og konflikter. Og jeg er ved at være træt. Pædagogerne er simpelthen fraværende. Jeg hentede en meget ulykkelig dreng i går der fortæller at den anden dreng have kørt ind i ham med en mooncar og min dreng havde slået munden. Det blødte og en tand er slået løs. Derefter havde den anden dreng kastede en bold i maven på ham og så reagerede min søn ved at løbe efter ham med en skovl, for sikkert at slå ham. Dette ser pædagogerne og stopper min dreng. Og skælder ham ud så han bliver helt utrøstelig. Det er her jeg henter. Pædagogen siger "ja,(min søns navn) du må altså ikke slå. Det kan godt være at den anden dreng truer med at slå men derfor må du ikke slå!". Og så vender hun sig om til mig og siger at netop denne reaktion er et tegn på umodenhed og at han ikke er klar til skole. Jeg blev simpelthen vred. Han er aldrig den der slår først og han slår kun igen overfor min venindes dreng fordi  han beskytter sig selv. Jeg er helt enig i at han absolut ikke må slå og i stedet skal finde en voksen. Men han er altså kun næsten 5 år! Min søns grænser bliver overskredet og han blivet selvfølgelig frustrerer og så ender det desværre i en uhensigtsmæssig adfærd.  

Min mand er selv pædagog og mener ikke at vi skal skoleudsætte vores søn, da han simpelthen ikke er enige med vores drengs pædagoger. Og jeg vil blive ked af at han skal gå i klase med min venindes dreng som jo skal skoleudsættes. Min søn er en glad dreng der leger rigtig godt med de fleste i børnehaven. Han er en god ven der hjælper de andre. Han har dog et temperament uden lige og er stædig. Men det har han ikke fra fremmede . Jeg er i tvivl om skoleudsættelse pga hans reaktioner overfor min venindes dreng. Og min veninde presser på for legeaftale mellem drengene. Og jeg må indrømme at jeg ikke mener at de skal lege sammen længere. Jeg gider ikke ødelagte møbler og  ulykkelige børn da han også kan finde på at slå min mellemste barn på halvandet år. 

Hvad tænker i ift skoleudsættelse, børnehaven og hvad siger jeg lige til min veninde? 

Hilsen en frustreret mor 

Anonym skriver:

Vi står med en træls situation herhjemme for tiden. Min ældste søn er snart 5 år og går i børnehaven. Han går i gruppe med en jævnaldrende dreng hvor jeg er venner med moderen. Vi snakker og ses tit da vi begge er på barsel. Vi ses oftest uden de store drenge, men en sjælden gang tager vi dem med. 

Problemet ligger ved at kemien bare er dårlig mellem drengene. De er bare et dårlig match. 

Min søn er en smule sensitiv. Han bryder sig ikke om for meget larm og hvis andre børn er voldsomme fysisk (slås-leg) eller reelt slår. Han husker hvis et barn har slået eller sparket ham og nægter at lege med barnet igen. Dette ser de som umodenhed i børnehaven, og derfor mener de at han skal skoleudsættes. Vi er som forældre bare ikke enige og står overfor et møde i næste måned omkring skoleudsættelse. 

Min venindes dreng er en rigtig tumling. Han er meget fysisk. Overskrider tit min søns og mine grænser ved at gå helt op i hovedet af en. Han slår tit. Også sine mindre søskende. Han er dårlig sprogligt og min søn kan ikke altid forstå hvad han siger. Og det kan jeg egentlig heller ikke. Han tegnede på møblerne sidste gang han var her. Hoppede i sofaen selvom jeg havde bedt ham stoppe. Fik et hysterisk anfald fordi han ikke måtte side i babystolen da vi skulle spise. Han skal skoleudsættes pga dårligt sprog, krudt i bagenden og fordi han slår meget. Han er lidt udfordrende, men jeg synes det er blevet bedre. Og jeg tror simpelthen han har brug for noget mere positiv voksenkontakt, da hans små søskende fylder meget i hjemmet og faren ikke er tilstedeværende. 

I børnehaven søger den anden dreng tit min søn. Men det ender altid i slåen og konflikter. Og jeg er ved at være træt. Pædagogerne er simpelthen fraværende. Jeg hentede en meget ulykkelig dreng i går der fortæller at den anden dreng have kørt ind i ham med en mooncar og min dreng havde slået munden. Det blødte og en tand er slået løs. Derefter havde den anden dreng kastede en bold i maven på ham og så reagerede min søn ved at løbe efter ham med en skovl, for sikkert at slå ham. Dette ser pædagogerne og stopper min dreng. Og skælder ham ud så han bliver helt utrøstelig. Det er her jeg henter. Pædagogen siger "ja,(min søns navn) du må altså ikke slå. Det kan godt være at den anden dreng truer med at slå men derfor må du ikke slå!". Og så vender hun sig om til mig og siger at netop denne reaktion er et tegn på umodenhed og at han ikke er klar til skole. Jeg blev simpelthen vred. Han er aldrig den der slår først og han slår kun igen overfor min venindes dreng fordi  han beskytter sig selv. Jeg er helt enig i at han absolut ikke må slå og i stedet skal finde en voksen. Men han er altså kun næsten 5 år! Min søns grænser bliver overskredet og han blivet selvfølgelig frustrerer og så ender det desværre i en uhensigtsmæssig adfærd.  

Min mand er selv pædagog og mener ikke at vi skal skoleudsætte vores søn, da han simpelthen ikke er enige med vores drengs pædagoger. Og jeg vil blive ked af at han skal gå i klase med min venindes dreng som jo skal skoleudsættes. Min søn er en glad dreng der leger rigtig godt med de fleste i børnehaven. Han er en god ven der hjælper de andre. Han har dog et temperament uden lige og er stædig. Men det har han ikke fra fremmede . Jeg er i tvivl om skoleudsættelse pga hans reaktioner overfor min venindes dreng. Og min veninde presser på for legeaftale mellem drengene. Og jeg må indrømme at jeg ikke mener at de skal lege sammen længere. Jeg gider ikke ødelagte møbler og  ulykkelige børn da han også kan finde på at slå min mellemste barn på halvandet år. 

Hvad tænker i ift skoleudsættelse, børnehaven og hvad siger jeg lige til min veninde? 

Hilsen en frustreret mor 

Sådan som jeg læser dit indlæg, får jeg lidt fornemmelsen af at du har lidt svært ved at se din egen søns "fejl" (mangel på et bedre ord). Men at du hurtigt finder andre børns fejl og at det kun er din venindes drengs skyld, at din søn reagere som han gør. Du skriver din søn kun er 5 år, men det er den anden dreng jo også? De er bare små børn. 

Ifht skoleudsættelse, der syntes jeg i som forældre skal træffe den beslutning i finder bedst, og hvis i har en fornemmelse af at han godr kan klare at komme i skole med sine jævnaldrene, jamen så skal han da det 

Jeg ville træde meget varsomt overfor din veninde med hensyn til hendes søn. Syntes godt du kan prøve at åbne den lidt, og så se hvordan hun reagere, men jeg har intet konkret bud på hvad du lige skal sige til hende fordi hun ved højst sansynligt godt at hendes dreng er lidt voldsom og vild. 

Jeg ser flere problemstillinger...

1. Problemet med venindes søn

2. Skoleklar eller ej

3. Børnehaven 

Og jeg er ikke helt sikker på om de nødvendigvis hænger sammen.

Omkring din venindes søn er den lidt svær fordi at bringe det op kan ødelægge venskab men hans adfærd i jeres hjem ville jeg stoppe, er moren tilstede?

Muligheden for at din søn møder flere børn din venindes søn er rimelig stor når han starter i skole ... hvad vil i gøre i den situation? Og vil din søn kunne tackle det? Der er endnu færre voksne i skolen end børnehaven.

Hvis han skal blive i børnehaven skal i forlange at der kommer øje på de 2 drenges indbyrdes relation. Men undgå at hans grænser kan i ikke undgå ... der vil altid være børn der er vildere end din søn.

alenemor42 skriver:

Jeg ser flere problemstillinger...

1. Problemet med venindes søn

2. Skoleklar eller ej

3. Børnehaven 

Og jeg er ikke helt sikker på om de nødvendigvis hænger sammen.

Omkring din venindes søn er den lidt svær fordi at bringe det op kan ødelægge venskab men hans adfærd i jeres hjem ville jeg stoppe, er moren tilstede?

Muligheden for at din søn møder flere børn din venindes søn er rimelig stor når han starter i skole ... hvad vil i gøre i den situation? Og vil din søn kunne tackle det? Der er endnu færre voksne i skolen end børnehaven.

Hvis han skal blive i børnehaven skal i forlange at der kommer øje på de 2 drenges indbyrdes relation. Men undgå at hans grænser kan i ikke undgå ... der vil altid være børn der er vildere end din søn.

Ja veninden er til stede når de leger, men hun råber bare og vender sig fysisk væk fra konflikterne. Hun er meget konfliktsky. Men jeg må snakke med hende. 

Min søn kender alle han skal i skole med. De går i samme børnehave. Vi bor i en lille by. Der vil til november laves klub for de børn der skal i skole så de separeres med de andre børnehavebørn. Min søn leger godt med 5 af de drenge. Så det er jeg ikke bekymret for. Det er kun min venindes  dreng han ikke kan lege med. Min søn kan skam også være vild med han kan bare ikke rumme min venindes søn. Jeg har set ham tumle med andre børn uden problemer. Derfor tænker jeg at det nok vil være godt hvis de ikke kommer i skole sammen. Han kan lide alle de andre han skal på årgang med hvis han skal starte næste skoleår. Han er kvik og godt med. Men pædagogerne ser ham som socialt umoden pga alle de konflikter der er med min venindes dreng. 

Men de dage hvor min venindes dreng ikke er der er der aldrig noget og pædagogerne siger at han har haft rigtige gode dage. Så jeg tæller næsten ned til november så de fysisk kan blive adskilt. Jeg har nævnt det for min søns primær pædagog som siger at hun altid adskiller dem i de faste aktiviteter. Men det er ikke nok når min venindes søn søger min søn hele tiden. Ogsp selvom pædagogerne prøver at tage ham væk. 

God-mor skriver:

Sådan som jeg læser dit indlæg, får jeg lidt fornemmelsen af at du har lidt svært ved at se din egen søns "fejl" (mangel på et bedre ord). Men at du hurtigt finder andre børns fejl og at det kun er din venindes drengs skyld, at din søn reagere som han gør. Du skriver din søn kun er 5 år, men det er den anden dreng jo også? De er bare små børn. 

Ifht skoleudsættelse, der syntes jeg i som forældre skal træffe den beslutning i finder bedst, og hvis i har en fornemmelse af at han godr kan klare at komme i skole med sine jævnaldrene, jamen så skal han da det 

Jeg ville træde meget varsomt overfor din veninde med hensyn til hendes søn. Syntes godt du kan prøve at åbne den lidt, og så se hvordan hun reagere, men jeg har intet konkret bud på hvad du lige skal sige til hende fordi hun ved højst sansynligt godt at hendes dreng er lidt voldsom og vild. 

 

Ja jeg er jo hans mor, så vil nok altid hurtigere se fejl ved venindes dreng end min egen. Men der er bare så mange problemer med ham og han fylder så meget og jeg ser ham som hovedproblemet i deres konflikter. Men mim søn er absolut ikke en engel. Han vil tit bestemme og kan i legen nemt "vinde" hvorefter min venindes dreng bliver ked af det og derefter vred. Men skoleudsættelsen er kun på tale pågrund af alle de konflikter der er mellem de to drenge. Så selvfølgelig ser jeg det som et stort problem. 

Anonym skriver:

Ja veninden er til stede når de leger, men hun råber bare og vender sig fysisk væk fra konflikterne. Hun er meget konfliktsky. Men jeg må snakke med hende. 

Min søn kender alle han skal i skole med. De går i samme børnehave. Vi bor i en lille by. Der vil til november laves klub for de børn der skal i skole så de separeres med de andre børnehavebørn. Min søn leger godt med 5 af de drenge. Så det er jeg ikke bekymret for. Det er kun min venindes  dreng han ikke kan lege med. Min søn kan skam også være vild med han kan bare ikke rumme min venindes søn. Jeg har set ham tumle med andre børn uden problemer. Derfor tænker jeg at det nok vil være godt hvis de ikke kommer i skole sammen. Han kan lide alle de andre han skal på årgang med hvis han skal starte næste skoleår. Han er kvik og godt med. Men pædagogerne ser ham som socialt umoden pga alle de konflikter der er med min venindes dreng. 

Men de dage hvor min venindes dreng ikke er der er der aldrig noget og pædagogerne siger at han har haft rigtige gode dage. Så jeg tæller næsten ned til november så de fysisk kan blive adskilt. Jeg har nævnt det for min søns primær pædagog som siger at hun altid adskiller dem i de faste aktiviteter. Men det er ikke nok når min venindes søn søger min søn hele tiden. Ogsp selvom pædagogerne prøver at tage ham væk. 

Tak for uddybning 

Med det du fortæller om skole osv. Så kan jeg godt forstå i vil have han skal starte i skole.

det sociale skal han nok komme efter desuden er det jo ikke alle der er super  sociale

Med det du skriver havde jeg ikke tøvet ! Jeg havde sendt ham i skole 

Anonym skriver:

Ja veninden er til stede når de leger, men hun råber bare og vender sig fysisk væk fra konflikterne. Hun er meget konfliktsky. Men jeg må snakke med hende. 

Min søn kender alle han skal i skole med. De går i samme børnehave. Vi bor i en lille by. Der vil til november laves klub for de børn der skal i skole så de separeres med de andre børnehavebørn. Min søn leger godt med 5 af de drenge. Så det er jeg ikke bekymret for. Det er kun min venindes  dreng han ikke kan lege med. Min søn kan skam også være vild med han kan bare ikke rumme min venindes søn. Jeg har set ham tumle med andre børn uden problemer. Derfor tænker jeg at det nok vil være godt hvis de ikke kommer i skole sammen. Han kan lide alle de andre han skal på årgang med hvis han skal starte næste skoleår. Han er kvik og godt med. Men pædagogerne ser ham som socialt umoden pga alle de konflikter der er med min venindes dreng. 

Men de dage hvor min venindes dreng ikke er der er der aldrig noget og pædagogerne siger at han har haft rigtige gode dage. Så jeg tæller næsten ned til november så de fysisk kan blive adskilt. Jeg har nævnt det for min søns primær pædagog som siger at hun altid adskiller dem i de faste aktiviteter. Men det er ikke nok når min venindes søn søger min søn hele tiden. Ogsp selvom pædagogerne prøver at tage ham væk. 

Er det 100 procent udelukkende grundet din søns adfærd i relation til den anden dreng, de vurderer ham ikke skoleparat? Det er ikke kun, fordi de har brugt nogle af de episoder som konkrete eksempler på umoden social adfærd? Jeg oplever, at der efterhånden skal en del til, før man anbefaler skoleudsættelse, og at der kommer ret mange særligt drenge i skole, som kunne have haft rigtigt godt af at vente et år, så det virker lidt tyndt på mig, hvis pædagogerne slet ikke har andre begrundelser. Jeg ville i hvert fald være stensikker på, at der ikke var andre faktorer, hvis jeg var dig. Det er så synd for dem, der kommer for tidligt i skole, og det følger dem ofte igennem hele deres skolegang. 

Vi står med en træls situation herhjemme for tiden. Min ældste søn er snart 5 år og går i børnehaven. Han går i gruppe med en jævnaldrende dreng hvor jeg er venner med moderen. Vi snakker og ses tit da vi begge er på barsel. Vi ses oftest uden de store drenge, men en sjælden gang tager vi dem med. 

Problemet ligger ved at kemien bare er dårlig mellem drengene. De er bare et dårlig match. 

Min søn er en smule sensitiv. Han bryder sig ikke om for meget larm og hvis andre børn er voldsomme fysisk (slås-leg) eller reelt slår. Han husker hvis et barn har slået eller sparket ham og nægter at lege med barnet igen. Dette ser de som umodenhed i børnehaven, og derfor mener de at han skal skoleudsættes. Vi er som forældre bare ikke enige og står overfor et møde i næste måned omkring skoleudsættelse. 

Min venindes dreng er en rigtig tumling. Han er meget fysisk. Overskrider tit min søns og mine grænser ved at gå helt op i hovedet af en. Han slår tit. Også sine mindre søskende. Han er dårlig sprogligt og min søn kan ikke altid forstå hvad han siger. Og det kan jeg egentlig heller ikke. Han tegnede på møblerne sidste gang han var her. Hoppede i sofaen selvom jeg havde bedt ham stoppe. Fik et hysterisk anfald fordi han ikke måtte side i babystolen da vi skulle spise. Han skal skoleudsættes pga dårligt sprog, krudt i bagenden og fordi han slår meget. Han er lidt udfordrende, men jeg synes det er blevet bedre. Og jeg tror simpelthen han har brug for noget mere positiv voksenkontakt, da hans små søskende fylder meget i hjemmet og faren ikke er tilstedeværende. 

I børnehaven søger den anden dreng tit min søn. Men det ender altid i slåen og konflikter. Og jeg er ved at være træt. Pædagogerne er simpelthen fraværende. Jeg hentede en meget ulykkelig dreng i går der fortæller at den anden dreng have kørt ind i ham med en mooncar og min dreng havde slået munden. Det blødte og en tand er slået løs. Derefter havde den anden dreng kastede en bold i maven på ham og så reagerede min søn ved at løbe efter ham med en skovl, for sikkert at slå ham. Dette ser pædagogerne og stopper min dreng. Og skælder ham ud så han bliver helt utrøstelig. Det er her jeg henter. Pædagogen siger "ja,(min søns navn) du må altså ikke slå. Det kan godt være at den anden dreng truer med at slå men derfor må du ikke slå!". Og så vender hun sig om til mig og siger at netop denne reaktion er et tegn på umodenhed og at han ikke er klar til skole. Jeg blev simpelthen vred. Han er aldrig den der slår først og han slår kun igen overfor min venindes dreng fordi  han beskytter sig selv. Jeg er helt enig i at han absolut ikke må slå og i stedet skal finde en voksen. Men han er altså kun næsten 5 år! Min søns grænser bliver overskredet og han blivet selvfølgelig frustrerer og så ender det desværre i en uhensigtsmæssig adfærd.  

Min mand er selv pædagog og mener ikke at vi skal skoleudsætte vores søn, da han simpelthen ikke er enige med vores drengs pædagoger. Og jeg vil blive ked af at han skal gå i klase med min venindes dreng som jo skal skoleudsættes. Min søn er en glad dreng der leger rigtig godt med de fleste i børnehaven. Han er en god ven der hjælper de andre. Han har dog et temperament uden lige og er stædig. Men det har han ikke fra fremmede . Jeg er i tvivl om skoleudsættelse pga hans reaktioner overfor min venindes dreng. Og min veninde presser på for legeaftale mellem drengene. Og jeg må indrømme at jeg ikke mener at de skal lege sammen længere. Jeg gider ikke ødelagte møbler og  ulykkelige børn da han også kan finde på at slå min mellemste barn på halvandet år. 

Hvad tænker i ift skoleudsættelse, børnehaven og hvad siger jeg lige til min veninde? 

Hilsen en frustreret mor 

Jeg synes i skal gøre hvad jeres mavefornemmelse siger og lade ham komme i skole, han lyder helt normal og som en sød dreng der kender sine egen grænser, han vil hele livet løbe ind i mennesker der overskrider grænser og det er nok vigtigt at snakke med ham om at nogen mennesker/ børn er sådan og det er ok at man ikke vil lege med dem og at man bare kan søge en voksen hvis man ikke ved hvad man skal gøre. Jeg er selv mor til en dreng der overskrider andres grænser og han er derfor skoleudsat og skal igennem PPR og muligvis børnepsyk, da han også har andre vanskeligheder. Synes helt sikkert i skal lade ham komme i skole, og så kan han også få lavet en sensorisk profil, så han får hjælp til sin sensitive side og der bliver taget hånd om dette. 

Det er jeres barn, det er ikke pædagogernes barn. 

Og hvis i har en go mave fornemmelse med at sende jeres barn i skole, så skal i helt klart Gøre det.

havde det Været mit barn, så havde jeg bestemt os sendt ham i skole.

Anonym skriver:

Ja jeg er jo hans mor, så vil nok altid hurtigere se fejl ved venindes dreng end min egen. Men der er bare så mange problemer med ham og han fylder så meget og jeg ser ham som hovedproblemet i deres konflikter. Men mim søn er absolut ikke en engel. Han vil tit bestemme og kan i legen nemt "vinde" hvorefter min venindes dreng bliver ked af det og derefter vred. Men skoleudsættelsen er kun på tale pågrund af alle de konflikter der er mellem de to drenge. Så selvfølgelig ser jeg det som et stort problem. 

Har børnehaven direkte fortalt at det udelukkende er på baggrund af forholdet til den anden dreng, at han ikke er skoleklar? Det lyder lidt underligt, hvis det er den eneste faktor, og er det kun det jamen så skal han da bare i skole.

Ja du er hans mor, men din veninde er så også mor bare til den anden dreng, og ser måske nogle andre ting end dig. Du fokusere meget på det negative ved den anden dreng. Det er vildt hvis han kan skabe så voldsomme problemer for din søn.