Problematisk venskab i børnehaven

Kan så godt følge dig. Vores dreng legede med en dreng i BH i en periode og det var - træls. Vi kunne så tydeligt mærke, når de havde leget. Så kom han hjem og talte babysprog, var fuldstændig grænseløs og ærlig talt mega irriterende på en meget karakteristisk måde. Heldigvis flyttede den anden dreng BH og vi så aldrig den opførsel mere - lige indtil sidste tirsdag, hvor de havde mødt hinanden på skolen Hvis de skulle have gået i klasse sammen, ville jeg have været rigtig frustreret. Nu håber jeg bare min dreng holder fast i sine venskaber i klassen og tilbringer så lidt tid som overhovedet muligt med den anden dreng. Og mht.skokeudsættelse,  så håber jeg I stoler på jeres egen intuition og mavefornemmelse. 

Anonym skriver:

Årh det er netop min største bekymring. Min dreng er stærk fagligt. Lærenem og har klæbehjerne. Han interessere sig meget for ting over hans alder. Vi læser den illustrere udgave af Harry Potter 1 for ham fordi han ikke gider børnebøgerne mere. Vi læser altid 30 min om dagen. Men han vil ofte gerne mere. Han er desuden allerede nu større end sine jævnaldrende da min mand er meget høj. Han er et hoved højere end de fleste drenge. Jeg er så bange for om han vil blive mobbet pga dette. Samtidig var min mand og jeg begge meget unge da vi gik i puberteten. Så valget er at tage en risiko for at skoleudsætte og han vil skille sig meget ud fysisk. Eller starte nu og muligvis være lidt bagud social, hvis man skal lytte til hvad pædagogerne mener i hans børnehave. 

Send ham i skole!

Jeg synes bestemt ikke du har svært ved at se din søns fejl. Jeg synes du lyder rigtig velovervejet, og hvis jeg var dig ville jeg stole på min mavefornemmelse mht. skolestart. Og så vil jeg lige sige, at jeg bestemt ikke synes din søn virker umoden, næsten tværtimod! Jeg har fuld forståelse for hans reaktion da han løb efter den anden dreng med skovlen, og som du siger er det naturligvis ikke ok at han vil slå og det må man jo så forklare ham efterfølgende. Men jeg forstår ham altså godt sagt mellem os voksne. Jeg oplever somme tider en trang til at overanalysere adfærd hos børn, og jeg tænker at pædagogerne  (selvfølgelig) ikke kan se alt hvad der foregår. Derfor synes jeg du skal lytte til dem, men samtidig stole på dig selv.

Ved ikke om det var et gavnligt råd, men jeg synes sgu du fortjener et klap på skulderen! 

Jeg vil foreslå, at du siger til din veninde, at du ikke synes, at de skal lege sammen, fordi de er så dårlige til at lege sammen. Du gider ikke alle deres konflikter. Selvom hun er konfliktsky, kan hun jo godt se sin egen søns adfærd, så helt neutralt ig uden at lægge skylden på den ene af drengene, så peg på relationen mellem dem. 'X har en tendens til at blive lidt voldsom, Y reagerer meget stærkt på det. Det er uhensigtsmæssigt, en dårlig kombination. Måske når de begge er blevet lidt ældre.... osv.' 

Mht. skoleudsættelse, så tag til mødet med en masse spørgsmål om, hvordan de ser din søn, hvordan de arbejder med hans adfærd og hvordan de vil arbejde med hans adfærd og udvikling i det ekstra år. Hvis det ikke er overbevisende, så send ham i skole. De har et helt år til at arbejde med ham. Så hvis de mener, at det vil være så godt for ham at blive, må de sige noget om, hvad de mener at kunne nå på to år, som ikke kan nås på 1.