Morfor3 skriver:
Vidste det med den første men ikke med nr 2 og heller ikke her med nr 3 som jeg venter nu.
Min graviditet og fødsel var klart størst da jeg ikke vidste det. Får og fik altid spørgsmålet: hvordan kan du ikke være så nysgerrig?
Mit svar er nok,gu er jeg nysgerrig men jeg kommer ikke tættere på et barn af at kende kønnet eller på forhånd have planlagt navnet. Faktisk nyder jeg at smide den kontrol vi ellers har i hverdagen. Jeg ønsker heller ikke 4D scanning så jeg på forhånd kan se hvem barnet ligner osv.
Jeg vil have det som en overraskelse 
Jeg har lige nu 2 drenge på knap 4 og 5 år og det er intet problem at vi ikke kender kønnet. Så det er altså hvad man gør det til i mine øjne. De knytter sig til maven og vi mærker sparkene sammen
Denne oplevelse ville ikke være anderledes hvis vi kendte kønnet 
I forhold til værelse- er jeg nok blevet så klog efter den første, at mine unger ikke bruger deres eget værelse før efter Ca 6 mdr. Så det har ingen hast for mig og så er der noget at give sig til under sin barsel. mht tøj, butikkerne harhar også åbent når man har født og så er det faktisk skide hyggeligt at trille ned med sin nye lækre bebse og finde det tøj der passer. Jeg forbereder mig bare med noget neutralt i farverne, plus der kommer tonsvis da gode og lækre barsel gaver (specielt hvis det er den første)
I forhold til navn.... tjaaaa så reagerer barnet ikke på sit navn med det samme det kommer ud, så der er nok tid efter fødslen til at finde et navn der passer det smukke ansigt der nu kommer ud
PRÆCIS!!!!!! Jeg har da også været dødnysgerrig i mine graviditeter men synes faktisk at det har været meget federe at være gravid fordi jeg IKKE kendte kønnet og dermed ville for en kæmpe forløsning ved fødslen.
Jeg må også sige at mht værelse og tøj osv er jeg 1000 gange mere afslappet omkring det nu og nr 3 har ikke engang et værelse endnu (han er 3) end jeg var ved den første. Baby bruger ikke værelse og man får måske lyst til at lave det hele om når barnet begynder at bruge det fordi han er mere til brudermaskiner og spiderman end øjenvipper og pastelfarver
jeg var også så egoistisk at jeg ikke ville kende kønnet på nr 3 på trods af at hans to søskende jo så måtte gå igennem hele graviditeten uden at kende kønnet på lillebrøster (som vi kaldte "den") men de var edderspændte og glædede sig helt vildt alligevel og det var en KÆMPE oplevelse at komme hjem og fortælle/vise dem deres lillebror. Jeg må erkende at jeg faktisk synes at det tager toppen af spændingen når man venter på en venindes fødsel og kender køn og navn, det ér bare ikke det samme (for mig!!).
Anmeld
Citér
