Ser i ned på storfamilier?

Anonym skriver:

Vi er for nyligt blevet til en storfamilie og jeg oplever, at folk ser lidt skævt til os. Det andre børn siger til vores børn, er lidt sårende og bliver sagt på en dømmende måde; f.eks "hvor mange børn skal i have"  "hvornår er det nok" og lyder som om deres forældre har sagt noget.

Vi har fem børn til sammen (den ene er ikke min) - synes i vi er tja.. "mærkelige" eller andet?

 

Jeg har 4 børn med 2 fædre. Jeg kan også opleve at folk synes det virker af meget. Inderst inde ville jeg gerne have mindst én mere men vores familie er hårdt spændt for pga. Sygdom. 

Jeg lurede dog noget i dag på arbejdet. En enke der havde 7 børn med 13mdr imellem hver (+/- 3 dage) - det var vildt... men nok mest deres fødselsdage og ikke så meget antallet. 

Jeg ville ønske jeg kunne få mere end 4 børn! Jeg synes faktisk, det er mega sejt med store familier. Selvfølgelig hvis forældrene har overskud til det.. Men de store familier, som jeg kender, synes jeg faktisk typisk er mere ressourcestærke end gennemsnittet.. 

Jeg synes det er fedt at være storfamilie.. 

Vi har tilsammen 4 børn, arbejder på første fælles, og overvejer samtidig om vi skal have børn i pleje. 

Vi elsker at her er liv, vi har overskud til at deltage i skole/børnehave ting, bager gerne en kage, giver gerne en hjælpende hånd til arrangementer. 

Jeg skal ikke klantre dem med ingen eller få børn, men på vores ferie var der venner med uden børn, og de kunne ikke unde vores dreng en nutella mad (vi havde ikke fået købt det, og det stod på vores "fælles" morgenbord, men næ nej, det kunne han ikke få) og der kunne jeg mærke hvor det raserede i mig, giv nu min knægt den klat nutella. 

Vi har det godt med vores flok, masser af plads, værelser til alle, oplevelser som alle andre får osv.. 

Anonym skriver:

Vi er for nyligt blevet til en storfamilie og jeg oplever, at folk ser lidt skævt til os. Det andre børn siger til vores børn, er lidt sårende og bliver sagt på en dømmende måde; f.eks "hvor mange børn skal i have"  "hvornår er det nok" og lyder som om deres forældre har sagt noget.

Vi har fem børn til sammen (den ene er ikke min) - synes i vi er tja.. "mærkelige" eller andet?

 

Jeg er 26, min mand 25. 

Vi har seks sammen. Yngste er 1 mdr, ældst er 9år. (Ingen tvillinger)

Jeg oplever det samme, også fra familie. 

Jeg svare på de kommentare vi får "jeg udelukker ikke flere, og hvor mange vi har er vores sag" ellers ignorere jeg det. Andre skal overhovedet ikke blande sig i mængden af børn vi får.

Anonym skriver:

Vi er for nyligt blevet til en storfamilie og jeg oplever, at folk ser lidt skævt til os. Det andre børn siger til vores børn, er lidt sårende og bliver sagt på en dømmende måde; f.eks "hvor mange børn skal i have"  "hvornår er det nok" og lyder som om deres forældre har sagt noget.

Vi har fem børn til sammen (den ene er ikke min) - synes i vi er tja.. "mærkelige" eller andet?

 

Nej, vi har selv 5 børn (4 fælles).

Jeg synes slet ikke vi er en storfamilie, men bliver mindet om det i små glimt.

- når jeg køber mælk, fru Hansen stiller sig i kø bag mig og gør større og større øjne samtidig med signalet om, at nu må jeg altså godt blive færdig....det tager lidt tid at få 20 liter mælk i vognen. Der bliver altid åbnet en kasse mere, når jeg triller vognen frem, men vognen er også fyldt til randen.

- når man er i en ny forsamling, og man bliver spurgt, hvor mange børn man har.....4?!? FIRE......og så skal jeg være ærlig at sige, at jeg elsker at trumfe den af med "og min mand har også en fra tidligere, så med mit skønne bonusbarn er det så fem".

Jeg tror måske også, at noget af det skyldes, at jeg nok ikke bedømmes til at være mor x mange af flere årsager.

Som de andre siger; hvis der er tid, økonomi og overskudtil alle børn, jeg ikke se noget galt i at have et helt fodboldhold. 

At jeg ikke selv vil have det, betyder ikke jeg ser ned på dem, der har, og jeg synes det er dejligt, når min veninde med seks børn nyder livet og sine børn, på samme måde jeg synes, det er dejligt, dem med en enkelt nyder det. 

Det komme overhovedet ikke mig ved, hvor mange børn, andre folk har

Vi er for nyligt blevet til en storfamilie og jeg oplever, at folk ser lidt skævt til os. Det andre børn siger til vores børn, er lidt sårende og bliver sagt på en dømmende måde; f.eks "hvor mange børn skal i have"  "hvornår er det nok" og lyder som om deres forældre har sagt noget.

Vi har fem børn til sammen (den ene er ikke min) - synes i vi er tja.. "mærkelige" eller andet?

 

Nej tværtimod vil jeg sige. Respekt til dem der holder til at få så mnge børn. Biologisk er vi en flok på 4, med vonus søskende er vi 9 børn, og 3 børnbørn ind til videre. Vi er mange til familiefesterne - elsker det! Den yngste er 12 den ældste 30

Men kommentarene fra børnene er nok noget de høre fra deres forældr - og andrr skal da ikke blandr sig i hvor mange i vælger st være. Der er ingen regler for hvor mange man må være. Jeg vil selv gerne have fire - møder jeg en med barn i forvejen vil jeg stadig have mine egne 4 unger  

Nej men jeg ser lidt ned på mennesker der får børn med flere forskellige. 

Det er dejligt når folk har så meget overskud og kærlighed at give, og har en stor flok.

Jeg har altid ønsket at adoptere i hvert fald et barn. Det er et ønske der kun bliver stærkere efter jeg har fået min datter. Når jeg ser hende grine, når hun vil kramme og have kys, og bare er glad og fuld af kærlighed, så tænker jeg ofte hvor mange børn der ikke får de her helt basale ting - ingen kærlighed, kram, kys, ingen latter. Hvor ødelagte og sørgerlige mange af dem bliver som voksne. Og giver det videre igen til verdenen. Undskyld for de deprimerende ord, men ville ønske flere kunne tage sådan et barn til sig, til sin lykkelige store flok. Det er hvad jeg nogle gange tænker når jeg ser store børneflokke. Men ellers synes jeg da det er fantastisk.

Jeg vil ikke stemme det er bestemt ikke underligt at have 0-10 børn det handler jo om hvor mange børn familien ønsker sig og hvad der passer ind i deres liv.