Mit hjerte er knust

Jeg har brug for råd til hvordan jeg klarer det.

Mine børn er delebørn. Har et udmærket samarbejde med far, og samværet er netop blevet sat op til 8/6 (8 hos mig), hvor det før hed 10/4 (10 hos mig). Altså det er ikke 8 og 6 dage i streg. Men det er heller ikke pointen.

Mit hjerte er i tusinde stykker over de 2 dage jeg mister med børnene. Det er i forvejen hårdt og undvære, og jeg et egentlig stolt over at jeg har valgt at se bort fra mit eget savn og gå med til en ordning, der forhåbentlig er bedre for børnene. Men savnet..

Jeg føler jeg er blevet revet i tusinde stykker indeni. Mindre tid med mine børn.. det er værre end de værste kærestesorger, og jeg kæmper indædt for at undertrykke følelserne, fordi det er for smertefuldt. Klarer det igennem dagen hvor jeg er afledt, men de sidste 4 aftener har jeg fældet mange tårer..

I er jo mødre mange af jer - i kan sikkert forestille jer sorgen over at miste tid med børnene. Jeg er jo kun vant til at undvære dem 2 dage af gangen, nu er det pludselig 4 dage hver anden uge. 

Jeg har nok bare brug for råd til at tackle omstillingen personligt og følelsesmæssigt for ikke at knække helt over det 

Tja.. Ingen gode råd fra mig. Du bliver vant til det. Forhåbentlig kan du ende med at lave noget fornuftigt de dage- udnytte tiden så du får det allerbedste ud af dagene. Sætte 100% pris på tiden i har sammen. Man lærer at få så meget ud af tiden når man værdsætter den mere. 

Ps. Jeg gik fra at have 100% tid til 13/1, 12/2, 9/5 7/7 --- og så til at være weekendmor 12/2 og derefter pludselig kun sporadisk kontakt. Nu på én gang i mdr. Plus ferie. Jeg var naiv, godtroende og blev systematisk frarøvet tid med mit barn. 

Man kan lære at leve med alt. Jeg har rigtigt godt liv nu, 10 år med kamp. Men havde nogen fortalt mig hvordan det ville ende var jeg havnet på psykiatisk afdeling. 

Anonym skriver:

Tja.. Ingen gode råd fra mig. Du bliver vant til det. Forhåbentlig kan du ende med at lave noget fornuftigt de dage- udnytte tiden så du får det allerbedste ud af dagene. Sætte 100% pris på tiden i har sammen. Man lærer at få så meget ud af tiden når man værdsætter den mere. 

Ps. Jeg gik fra at have 100% tid til 13/1, 12/2, 9/5 7/7 --- og så til at være weekendmor 12/2 og derefter pludselig kun sporadisk kontakt. Nu på én gang i mdr. Plus ferie. Jeg var naiv, godtroende og blev systematisk frarøvet tid med mit barn. 

Man kan lære at leve med alt. Jeg har rigtigt godt liv nu, 10 år med kamp. Men havde nogen fortalt mig hvordan det ville ende var jeg havnet på psykiatisk afdeling. 

Undskyld mig, men jeg synes godt nok det er helt ufattelig ufølsom at svare med sådan en skræmmehistorie til en person, der er i krise og er knust. Helt ærlig - virkelig taktløst!

Anonym skriver:

Tja.. Ingen gode råd fra mig. Du bliver vant til det. Forhåbentlig kan du ende med at lave noget fornuftigt de dage- udnytte tiden så du får det allerbedste ud af dagene. Sætte 100% pris på tiden i har sammen. Man lærer at få så meget ud af tiden når man værdsætter den mere. 

Ps. Jeg gik fra at have 100% tid til 13/1, 12/2, 9/5 7/7 --- og så til at være weekendmor 12/2 og derefter pludselig kun sporadisk kontakt. Nu på én gang i mdr. Plus ferie. Jeg var naiv, godtroende og blev systematisk frarøvet tid med mit barn. 

Man kan lære at leve med alt. Jeg har rigtigt godt liv nu, 10 år med kamp. Men havde nogen fortalt mig hvordan det ville ende var jeg havnet på psykiatisk afdeling. 

En smule ufølsomt at svare TS på denne måde

Hvor store er dine børn? Her er børnene 3, 5 og 8 og vi deler dem 7/7. Men ses dog gerne lige med hinanden midt i ugen og hygger os. Jeg vil sige det blir nemmere. Jeg nyder min alene tid, min nyfundne frihed. Ok har også dage hvor jeg går helt i spåner og føler mit liv ikke gir nogen mening når børnene ikke er her. Men der går længere og længere imellem at jeg føler sådan.

Jeg er børnefri nu, lige kommet hjem fra en dejlig date og i morgen får jeg venner på besøg og søndag kommer rødderne hjem igen. Man lære at nyde livet selv om det ikke er som man havde forstillet sig. 

Kan godt forstå du har det træls med at undvære dine børn mere end højst nødvendigt. Men jeg er sikker på du nok skal lære at tackle det, og måske endda nyde tiden alene indimellem da. Kram herfra. 

Anonym skriver:

Tja.. Ingen gode råd fra mig. Du bliver vant til det. Forhåbentlig kan du ende med at lave noget fornuftigt de dage- udnytte tiden så du får det allerbedste ud af dagene. Sætte 100% pris på tiden i har sammen. Man lærer at få så meget ud af tiden når man værdsætter den mere. 

Ps. Jeg gik fra at have 100% tid til 13/1, 12/2, 9/5 7/7 --- og så til at være weekendmor 12/2 og derefter pludselig kun sporadisk kontakt. Nu på én gang i mdr. Plus ferie. Jeg var naiv, godtroende og blev systematisk frarøvet tid med mit barn. 

Man kan lære at leve med alt. Jeg har rigtigt godt liv nu, 10 år med kamp. Men havde nogen fortalt mig hvordan det ville ende var jeg havnet på psykiatisk afdeling. 

Undskyld mig, men noget må da være gået helt galt - eller også fortæller du en halv historie?? Jeg har arbejder i "faget" som jurist i otte år og et udfald som i dit tilfælde hører i den grad til de yderst yderst sjældne? Jeg tænker, at hvis TS skal kunne bruge din historie til andet og mere end et skrækeksempel, skal der flere ord på! 

Du lyder som en rigtig god mor  selvom jeg er sammen med barnets far kan jeg kun gisne om hvordan det måtte være at undvære sine børn - øv  tilgengæld får børnene sikkert meget glæde af tiden med både mor og med far - at i har en ordning i børnenes bedste interesse er kun til gavn! Men sender dig et virtuelt kram og håber du lærer at nyde tiden på et tidspunkt og måske også få brugt tiden på lidt selvforkælelse og med en stor portion ny energi, når dine rødder kommer hjem igen 

Jeg kan udmærket forstå dig.

Min eks og jeg har en 12/2 ordning hvor vores barn kun er hos mig hveranden weekend. I starten efter bruddet, der var det rigtig hårdt at undvære barnet, men med tiden lærte jeg at bruge tiden uden barn til at få passet hjemmet, mig selv og til at nyde forelskelsen med min nye kæreste.

Det kan stadig være hårdt at undvære barnet, men jeg trøster mig med at barnet er glad og følger godt med i skole.

Prøv at vende den om. Dit barn far har måtte undvære sit barn 10 dag og du kun 4.. Nu så undvære faren barnet 8 dage og du kun 6 dage.. Kan godt forstå det er hårdt men ros dig selv for at du ser bort fra egne følelser og tænker på dine børn.  

Det du skal det er at finde din indre person frem. Når du sidder og græder så er det jo moren til børne der græder. Men du er jo meget mere end det. Du er kvinde og dig. Hvad kunne DU godt tænke dig at bruge din tid på?

udnyt den trælse situation til at finde dig selv frem og til at være bare dig. Du kan jo tillade dig at være 100 % egoistisk og kun gøre hvad DU finder fedt uden dårlig samvittighed eller andet for du ved at dine børn er i gode hænder og at du har gjort hvAd der er bedst for dem.

det kræver øvelse men du vil finde at tiden alene også kan være en gave( få det aller bedste ud af den situation du nu en gang befinder dig i)