Mit barn er ulykkelig

Anonym skriver:

Rart at høre at der er andre, der har prøvet at være i lignede situation. Hvordan håndterede I og dagplejeren det?

Jamen vi gjorde sådan at hvis nu det gik godt i en time så hentede jeg hende efter en time så det blev en positiv oplevelse for hende, så ikke hun nåede at blive ked af det inden jeg hentede igen, og så kunne vi så trække den længere og længere. De første dage hun skulle være der alene var det et kvarter og så hentede jeg igen.

Jamen vi gjorde sådan at hvis nu det gik godt i en time så hentede jeg hende efter en time så det blev en positiv oplevelse for hende, så ikke hun nåede at blive ked af det inden jeg hentede igen, og så kunne vi så trække den længere og længere. De første dage hun skulle være der alene var det et kvarter og så hentede jeg igen.

Det gik rigtig fint i dag, så det håber vi varer ved!

Tak for alle jeres svar 

Hun er blandt andre børn hver dag.

Ja, men det er i jeres hjem hvor i jo i hendes hovede mangler. Hos dagplejemor ved de små at mor og far henter. Men mor og far er der ikke. 

Vil det ikke blot gøre hende endnu mere mor/far-syg, hvis vi konstant pylrer om hende?

Nej! Omsorg avler tryghed.

Det kunne godt lyde som om at hun er midt i separationsangsten. Den ligger typisk omkring de 9 mdr.

Men har du ikke barsel til hun er 11 mdr.? Kan du ikke udnytte de sidste måneder nu?

Har I noget sommerferie snart?