Mit barn er ulykkelig

Anonym skriver:

Indkøringsfasen var lige sådan 

I følge vores barnepige plejer børnene at være helt trygge ved situationen efter max. 14. dage, men der er allerede gået en måned, så det er virkelig hårdt.

Man kan ikke saette tid paa hvornaar boernene er trygge.. Det er forskelligt fra barn til barn. Nogle tager nogle dage, andre 14dage, laengere..
Men det kan ogsaa komme an paa kemien mellem barn og voksen, om barnet foeler sig tryg.

Hvis det har staaet paa en maaned, kan det godt vaere at hun ikke foeler sig tryg hos barnepigen(Jeg er selv barnepige og ved hvor vigtigt det er at barnet er tryg og kemien er god mellem mig og barn)

Hvordan er hun sammen med andre, hvis I ikke er der?

Anonym skriver:

Det er en midlertidig løsning indtil vi får plads i vuggestuen.

Hun sover fra kl. 7-9, så nej, barnepigen kan desværre ikke komme tidligere.

Hvorfor ik? Kan hun ikke moede kl.6.30 eller 6.45, foer I gaar, saa I/du siger farvel til jeres datter og hun laegger hende til at sove?

Hvis ikke barnepige kan komme før luren eller du kan gå efter luren, så ville jeg ændre luren. Hun er så stor så man "sagtens" kan ændre på rutiner og lure, skulle hun fx i vuggestue ville der ikke gå mange dag før lurene var ændrer så de passede i den rytme med aflevering - tænker du ikke ville aflevere 6.30 for hun kunne sove kl 7 

Det er super vigtige det er den samme der putter som er der når hun vågner både for resten af dagens skyld, men også for hun ikke lige pludselig skal blive bange for at falde i søvn. 

Så sæt alt ind på at skabe en ny rutine der passer ind i tiderne så hun får sagt farvel til jer og I ikke smutter mens hun sover. 

Anonym skriver:

Min datter er den sidste måneds tid blevet passet i dagtimerne i vores hjem af en erfaren barnepige. Problemet er, at hun stadig ikke har accepteret, at det ikke er min mand eller jeg, som er hjemme med hende.

Barnepigen fortæller mig, at hun er svær at ligge til at sove, sommetider nægter at spise, og græder i tide og utide, hvilket har resulteret i, at min mand har måtte komme tidligt hjem fra arbejde et par gange.

Det er tydeligt at se, at hun er glad for barnepigen, men det gør ondt i mit moderhjerte at vide, at min barn ofte er ulykkelig over, at vi ikke er der.

Er der nogen, der ligger inde med et godt råd til, hvordan vi skal håndtere situationen?

Jeg havde valgt at få hende i dagpleje. Der er andre børn til at tage fokus fra at i ikke er der.

Anonym skriver:

Hun er 9 måneder. Jeg er allerede gået ned i tid, netop så hun kun skal passes 5-6 timer om dagen. Det kan desværre ikke blive færre timer end det.

Vores datter startede også i dagpleje da hun var 9 mdr. Og det tog 2 mdr før hun kunne være der en hel dag. Hun var også bare så ulykkelig.

TNBC skriver:

Hvorfor ik? Kan hun ikke moede kl.6.30 eller 6.45, foer I gaar, saa I/du siger farvel til jeres datter og hun laegger hende til at sove?

Barnepigen har ikke mulighed for at møde så tidligt.

Man kan ikke saette tid paa hvornaar boernene er trygge.. Det er forskelligt fra barn til barn. Nogle tager nogle dage, andre 14dage, laengere..
Men det kan ogsaa komme an paa kemien mellem barn og voksen, om barnet foeler sig tryg.

Hvis det har staaet paa en maaned, kan det godt vaere at hun ikke foeler sig tryg hos barnepigen(Jeg er selv barnepige og ved hvor vigtigt det er at barnet er tryg og kemien er god mellem mig og barn)

Hvordan er hun sammen med andre, hvis I ikke er der?

Det er rigtigt, at man ikke kan sætte tid på sådan noget, men det er bare barnepigens erfaring, at det normalt ikke tager mere end 14. dages tid. Jeg vil umiddelbart mene, at der er en god kemi mellem dem.

Min datter er lige sådan, når hun er sammen med andre og vi er ikke der.

TNBC skriver:

Hvad tid tager I af sted? Hun boer se jer tage fasted, forestil dig at du blev lagt I seng af dine foraeldre og naar du vaagner er de vaek, og en "fremmed" er der.

Selvfoelgelig kan hun ikke troeste hele tiden, men distrahere hende, lege med dem begge to, eller saette sig ned med en bog og laes for dem. Og saa laenge drengen har det fint, kan hun sagtens sidde med jeres datter.. Bruger hun sut eller har noget andet?

Angaaende sove, tag en troeje eller noget, der har din duft og proev at laeg den I barnevognen.

Jeg siger heller ikke at hun skal sove udenfor klapvognen, men hun har brug for trygheden ved sovetid, og det skal hun have, paa en eller anden maade, ved ikke om drengen har problemer, eller falder hurtigt I soevn.

Det er haardt at tage sig af to boern, saa smaa, nogen er lette og andre har det svaert ved at vaere vaek fra sine foraeldre, jeres datter er det, og har brug for ekstra tryghed. Vide at barenpigen er der, og at alt er ok. Det kan tage noget tid fra drengen, men jeres datter skal vaere tryg, ellers kommer det ikke til at fungere. Hvis hun naegter at sove og spise, det holder jo ikke I laengden.

Hvor gammel er hun og hvor laenge har  hun passet dem? Maaske ville det vaere bedre for hende,kun at have barn at passé?

Proev at lav nogle Nye rutiner, ved ikke hvordan dit arbejde er, men om du kan moede senere, saadan at du tager din datter op om morgenen, giver hende en god start paa dagen, det kan aendre alt.

 

 

Vi går begge ved 8 tiden, men hun er møg træt kl. 7, så vi kan ikke rigtig rykke hendes morgenlur endnu. Hun bruger sut, men det er ikke som sådan en tryghed for hende.

Barnpigen er i start tyverne og har erfaring med at passe flere børn samtidig. Det kunne selvfølgelig være rart, hvis hun kun tog sig af vores datter, men hun skal jo også kunne få det til at hænge sammen økonomisk.

Begge vores arbejdspladser er meget ufleksible mht. arbejdstider, især min da jeg allerede er gået ned i tid, så det kan ikke rigtig lade sig gøre. Jeg tror, vi bare må holde ud indtil vi får plads i vuggestuen.

ønskebørn74 skriver:

Jeg havde valgt at få hende i dagpleje. Der er andre børn til at tage fokus fra at i ikke er der.

Hun er blandt andre børn hver dag.

MorTil3+ skriver:

Vores datter startede også i dagpleje da hun var 9 mdr. Og det tog 2 mdr før hun kunne være der en hel dag. Hun var også bare så ulykkelig.

Rart at høre at der er andre, der har prøvet at være i lignede situation. Hvordan håndterede I og dagplejeren det?