Mit barn er ulykkelig

Anonym skriver:

Hun sover, når vi går om morgenen, så vi har ikke et afskedsritual.

Pasningen foregår sammen med min mands jævnaldrende nevø, og derudover tager de tit på legepladsen, så hun er blandt andre børn stort set hver dag.

Barnepigen fortæller mig, at hun selvfølgelig gør sit bedste for at trøste min datter, når hun er ked af det, men hun har jo også et andet barn at tage sig af, så hun kan ikke sidde og trøste hende hele tiden.

Begge børn sover samtidig, så barnepigen har ikke mulighed for at sidde med hende, som du foreslår, og hun sover bedst i sin klapvogn, så det vil vi ikke lave om på.

Men øv en hjerteskærende situation. Jeg ved slet ikke, hvad vi skal gøre 

Det er jo klart, at hun bliver ked af det, når hun vågner og I pludselig er væk. 

Jeg ville simpelthen lave en fast farvel rutine om morgenen, hvor I kort siger "farvel, mor går nu. Vi ses senere", så hun SER at I går, og I ikke bare pludselig er væk når hun vågner.

Anonym skriver:

Hun er glad for barnepigen, så det er ikke derfor, at hun er ulykkelig 

Men der er jo stor forskel på at være glad ved, og så 100 procent tryg ved. Det er trods alt mange timer om dagen hun er sammen med barnepigen, og det lyder altså bare ikke som om hun er 100 procent tryg ved hende. Men det kommer nok med tiden.
Der er også mange personer i vores omgangskreds som vores søn er glad ved. Men der fra og så til at være tæt nok med personen og tryg nok til at skulle lade sig passe en hel dag, ja der er altså et stykke vej. 
Og så er der bare nogen børn der ikke trives med at passes af andre, og ikke kommer til det, måske jeres datter er en af dem.
Jeg har en veninde som måtte tage deres søn ud af dagpleje og blive hjemmegående. Han kom bare aldrig til at trives i hverken dagpleje eller vuggestue, eller anden form for pasning. Han var bund ulykkelig og begyndte at mistrives.

EBK skriver:

Det er jo klart, at hun bliver ked af det, når hun vågner og I pludselig er væk. 

Jeg ville simpelthen lave en fast farvel rutine om morgenen, hvor I kort siger "farvel, mor går nu. Vi ses senere", så hun SER at I går, og I ikke bare pludselig er væk når hun vågner.

Det er desværre ikke muligt i forhold til hendes morgenlur og vores barnepiges mødetid 

Anonym skriver:

Det er desværre ikke muligt i forhold til hendes morgenlur og vores barnepiges mødetid 

Kan barnepigen ikke komme før? 

Er der en speciel grund til at I har fravalgt vuggestue eller DP? Dynamikken er jo netop anderledes, når barnet er udenfor hjemmet.

migxher skriver:

Men der er jo stor forskel på at være glad ved, og så 100 procent tryg ved. Det er trods alt mange timer om dagen hun er sammen med barnepigen, og det lyder altså bare ikke som om hun er 100 procent tryg ved hende. Men det kommer nok med tiden.
Der er også mange personer i vores omgangskreds som vores søn er glad ved. Men der fra og så til at være tæt nok med personen og tryg nok til at skulle lade sig passe en hel dag, ja der er altså et stykke vej. 
Og så er der bare nogen børn der ikke trives med at passes af andre, og ikke kommer til det, måske jeres datter er en af dem.
Jeg har en veninde som måtte tage deres søn ud af dagpleje og blive hjemmegående. Han kom bare aldrig til at trives i hverken dagpleje eller vuggestue, eller anden form for pasning. Han var bund ulykkelig og begyndte at mistrives.

Det har du nok ret i. Jeg håber virkelig, at hun snart bliver tryg ved hende for vi har ikke råd til, at en af os går hjemme.

Kan barnepigen ikke komme før? 

Er der en speciel grund til at I har fravalgt vuggestue eller DP? Dynamikken er jo netop anderledes, når barnet er udenfor hjemmet.

Det er en midlertidig løsning indtil vi får plads i vuggestuen.

Hun sover fra kl. 7-9, så nej, barnepigen kan desværre ikke komme tidligere.

Anonym skriver:

Det er en midlertidig løsning indtil vi får plads i vuggestuen.

Jeg tænker, at I er nødt til at have is i maven så, og holde ud. 

Hvordan har indkøringsfasen været? Altså er det pludseligt opstået at hun bliver ked af det, eller har det hele tiden været sådan?

EBK skriver:

Jeg tænker, at I er nødt til at have is i maven så, og holde ud. 

Hvordan har indkøringsfasen været? Altså er det pludseligt opstået at hun bliver ked af det, eller har det hele tiden været sådan?

Indkøringsfasen var lige sådan 

I følge vores barnepige plejer børnene at være helt trygge ved situationen efter max. 14. dage, men der er allerede gået en måned, så det er virkelig hårdt.

Anonym skriver:

Vil det ikke blot gøre hende endnu mere mor/far-syg, hvis vi konstant pylrer om hende?

Nej i opfylder hendes behov så. Et behov som ikke opfyldes bliver ved med at bære et behov, hvorimod et behov som opfyldes forsvinder/mindskes.

Anonym skriver:

Hun sover, når vi går om morgenen, så vi har ikke et afskedsritual.

Pasningen foregår sammen med min mands jævnaldrende nevø, og derudover tager de tit på legepladsen, så hun er blandt andre børn stort set hver dag.

Barnepigen fortæller mig, at hun selvfølgelig gør sit bedste for at trøste min datter, når hun er ked af det, men hun har jo også et andet barn at tage sig af, så hun kan ikke sidde og trøste hende hele tiden.

Begge børn sover samtidig, så barnepigen har ikke mulighed for at sidde med hende, som du foreslår, og hun sover bedst i sin klapvogn, så det vil vi ikke lave om på.

Men øv en hjerteskærende situation. Jeg ved slet ikke, hvad vi skal gøre 

Hvad tid tager I af sted? Hun boer se jer tage fasted, forestil dig at du blev lagt I seng af dine foraeldre og naar du vaagner er de vaek, og en "fremmed" er der.

Selvfoelgelig kan hun ikke troeste hele tiden, men distrahere hende, lege med dem begge to, eller saette sig ned med en bog og laes for dem. Og saa laenge drengen har det fint, kan hun sagtens sidde med jeres datter.. Bruger hun sut eller har noget andet?

Angaaende sove, tag en troeje eller noget, der har din duft og proev at laeg den I barnevognen.

Jeg siger heller ikke at hun skal sove udenfor klapvognen, men hun har brug for trygheden ved sovetid, og det skal hun have, paa en eller anden maade, ved ikke om drengen har problemer, eller falder hurtigt I soevn.

Det er haardt at tage sig af to boern, saa smaa, nogen er lette og andre har det svaert ved at vaere vaek fra sine foraeldre, jeres datter er det, og har brug for ekstra tryghed. Vide at barenpigen er der, og at alt er ok. Det kan tage noget tid fra drengen, men jeres datter skal vaere tryg, ellers kommer det ikke til at fungere. Hvis hun naegter at sove og spise, det holder jo ikke I laengden.

Hvor gammel er hun og hvor laenge har  hun passet dem? Maaske ville det vaere bedre for hende,kun at have barn at passé?

Proev at lav nogle Nye rutiner, ved ikke hvordan dit arbejde er, men om du kan moede senere, saadan at du tager din datter op om morgenen, giver hende en god start paa dagen, det kan aendre alt.