Hjælpe!!! Digeoerge syndrom????

lineog4 skriver:

Du er velkommen til at skrive - kan hjælpe dig i forhold til landsforeningen mm.

kæmpe kæmpe kæmpe kram. Mit eneste råd lige på stående fod er få taget en masse billeder, tænk over om I vil give navn, tænk over begravelse, måske noget småt tøj osv. Men igen skrig jeg lytter gerne

Vi tør ikke at kigge på fosteret

vi vil selvfølge gennemføre et begravelse og et navn. 

Det er så svært for min mand og jeg. Vi prøver at være stærkt men det er meget svært. Der har taget virkelig hårdt på os. Vi aner ikke hvordan vi skal takle det efter det hele. 

Kæmpe stort og meget varmt og medfølende kram i jeres retning  Det gør mig så ondt  

Kan ikke sige så meget andet end at det gør mig frygteligt ondt på jeres vegne... håber i kommer nogenlunde videre.. varme tanker herfra 

Mirliva skriver:

Vi tør ikke at kigge på fosteret

 

vi vil selvfølge gennemføre et begravelse og et navn. 

 

Det er så svært for min mand og jeg. Vi prøver at være stærkt men det er meget svært. Der har taget virkelig hårdt på os. Vi aner ikke hvordan vi skal takle det efter det hele. 

Kan kun anbefale at få snakket det igennem med nogle der ved og har været der selv inden I skal igennem det, måske I så får mod til at se jeres lille barn/fosteret. Og tør I ikke så bed sygeplejerske om at tage er billede I kan få senere hvis I får behovet for at se. 

Men giv et ring til landsforeningen de er så fantastisk dygtige og kan guide og give råd og ikke mindst være der for jer bagefter. 

For mig var overlevelsen at møde nogle der også havde mistet og vide jeg ikke var alene i verden og andre havde samme mystiske tanker og følelser som mig selv

Tusind tak for opbakning og de dejlige tanker. 

Det er så svært at sige farvel

jeg kunne mærke hende i flere dage, men idag kunne jeg ikke mærke hende. Tror at hun er sur på mig 

lineog4 skriver:

Kan kun anbefale at få snakket det igennem med nogle der ved og har været der selv inden I skal igennem det, måske I så får mod til at se jeres lille barn/fosteret. Og tør I ikke så bed sygeplejerske om at tage er billede I kan få senere hvis I får behovet for at se. 

Men giv et ring til landsforeningen de er så fantastisk dygtige og kan guide og give råd og ikke mindst være der for jer bagefter. 

For mig var overlevelsen at møde nogle der også havde mistet og vide jeg ikke var alene i verden og andre havde samme mystiske tanker og følelser som mig selv

Hvad hedder denne landsforening???

Mirliva skriver:

Hvad hedder denne landsforening???

http://www.spaedbarnsdoed.dk/

Du kan ringe til dem - tror desværre først mandag, du kan også skrive til dem og bede dem om at ringe dig op. Der er en rådgiver i den anden ende som selv har prøvet at miste og de er fantastiske at tale med og de kan sende dig videre fx til efterfødselsgymnastik for kvinder der har mistet (noget af det bedre jeg gjorde), en forældregruppe, kontaktperson og temaaftener i nærheden af jer. 

Og har du brug for at øse ud inden mandag så kan du altid skrive privat - har ikke stået hvor du står men har stået som mor til et barn der ikke kunne leve 

Tusinde kram til dig og din mand, jeg føler virkelig med jer  Livet kan være så uforståeligt uretfærdigt nogle gange. I skal virkelig have mange tanker med på vejen og jeg håber virkelig, i får den hjælp i har brug for. Og selvfølgelig er hun ikke sur på dig I har gjort det, der har været det rigtige for jer.