I tvivl om barn nr. 3

Som overskriften lyder. Så er vi herhjemme i tvivl om vi skal have et barn mere. Vi har i forvejen en dreng på 3,9 og en pige på 1,10 år. 

Da jeg var på barsel med nr. 2 var jeg slet ikke i tvivl om at jeg da skulle have en mere, men nu hvor hverdagen har meldt sig, er jeg kommet i tvivl, om der er overskud til et barn mere. 

Min mand har hele tiden været i tvivl, han har de samme tanker som jeg har nu. Vi arbejder begge37 timer i ugen og lige nu er der ikke så meget overskud tilbage. 

Vi har pladsen og har en bil, som kan rumme 3 børn, økonomisk finder vi ud af det. 

Jeg er ikke interesseret i at få en efternøler, så barn3 skal være på vej, indenfor 2 år, ellers syntes jeg at aldersforskellen bliver for stor og jeg vil gerne have mine børn tæt på hinanden, så de kan få glæde af hinanden hele barndommen igennem.

grunden til at jeg/vi overvejer en mere, er at jeg slet ikke kan forstille mig aldrig mere at være gravid, se maven vokse, føde, og havde barsel og en lille baby i mine arme. Men hvad når hverdagen melder sig igen.? 

Jeg er også sikker på at hvis min mand, kom og sagde at han godt vil en mere, så var jeg med på den, og kom han og sagde, det er slut jeg vil ikke mere, så bliver det nok også sådan, da jeg ikke rigtig kan komme med gode argumenter for andet. 

Jeg vil gerne kunne give mine 2 børn en god fremtid og vi skal gerne kunne komme på ferie hvert år, ved at få et barn mere, vil der så ikke blive taget noget fra de 2 andre.? 

Vi fik barn nr. 1 fordi vi begge ønskede at få børn og være forældre. 

Barn nr. 2 fordi vi ville have mere end en og give min søn en søster eller bror at vokse op med 

barn nr. 3 tja... 

Hvad gør barn 3 ved de andre børn og hvad gør det ved parforholdet. Vi skal jo endnu en gang tilsidesatte os selv og vores parforhold. Kan det klare et barn mere.

jeg sidder med følelsen om at jeg ikke har lyst til at det skal stoppe her og at jeg vil fortryde at vi ikke fik det barn resten af livet, være ked af det over at det er slut og at barsel aldrig kommer til at ske mere, det har jeg rigtig svært ved at skulle leve med, men det skal ikke være på grund af at det er på bekostning af de andre børn eller parforholdet eller vores familieliv. 

Hvad gjorde I af overvejelser. Jer der valgte barn 3 fra, har I fortrudt i dag, at I aldrig fik en mere. Jer med 3 børn, har I haft overskuddet og hvordan er det.? 

Diduu skriver:

Som overskriften lyder. Så er vi herhjemme i tvivl om vi skal have et barn mere. Vi har i forvejen en dreng på 3,9 og en pige på 1,10 år. 

Da jeg var på barsel med nr. 2 var jeg slet ikke i tvivl om at jeg da skulle have en mere, men nu hvor hverdagen har meldt sig, er jeg kommet i tvivl, om der er overskud til et barn mere. 

Min mand har hele tiden været i tvivl, han har de samme tanker som jeg har nu. Vi arbejder begge37 timer i ugen og lige nu er der ikke så meget overskud tilbage. 

Vi har pladsen og har en bil, som kan rumme 3 børn, økonomisk finder vi ud af det. 

Jeg er ikke interesseret i at få en efternøler, så barn3 skal være på vej, indenfor 2 år, ellers syntes jeg at aldersforskellen bliver for stor og jeg vil gerne have mine børn tæt på hinanden, så de kan få glæde af hinanden hele barndommen igennem.

grunden til at jeg/vi overvejer en mere, er at jeg slet ikke kan forstille mig aldrig mere at være gravid, se maven vokse, føde, og havde barsel og en lille baby i mine arme. Men hvad når hverdagen melder sig igen.? 

Jeg er også sikker på at hvis min mand, kom og sagde at han godt vil en mere, så var jeg med på den, og kom han og sagde, det er slut jeg vil ikke mere, så bliver det nok også sådan, da jeg ikke rigtig kan komme med gode argumenter for andet. 

Jeg vil gerne kunne give mine 2 børn en god fremtid og vi skal gerne kunne komme på ferie hvert år, ved at få et barn mere, vil der så ikke blive taget noget fra de 2 andre.? 

Vi fik barn nr. 1 fordi vi begge ønskede at få børn og være forældre. 

Barn nr. 2 fordi vi ville have mere end en og give min søn en søster eller bror at vokse op med 

barn nr. 3 tja... 

Hvad gør barn 3 ved de andre børn og hvad gør det ved parforholdet. Vi skal jo endnu en gang tilsidesatte os selv og vores parforhold. Kan det klare et barn mere.

jeg sidder med følelsen om at jeg ikke har lyst til at det skal stoppe her og at jeg vil fortryde at vi ikke fik det barn resten af livet, være ked af det over at det er slut og at barsel aldrig kommer til at ske mere, det har jeg rigtig svært ved at skulle leve med, men det skal ikke være på grund af at det er på bekostning af de andre børn eller parforholdet eller vores familieliv. 

 

Hvad gjorde I af overvejelser. Jer der valgte barn 3 fra, har I fortrudt i dag, at I aldrig fik en mere. Jer med 3 børn, har I haft overskuddet og hvordan er det.? 

Der hvor du er er nu, der var jeg for 1 år siden, vi havde fået vores to drømmebørn endda en af hver, og da vi skulle bestemme om vi ville have tre børn kom vi frem til at to børn var nok.

Børn er fantastiske, men de kræver også meget, og ligesom jer er vi også to voksne med fuldtidsjobs og vi følte simpelthen ikke vi ville have overskuddet til endnu et barn.

Jeg bestemte mig derfor til at komme af med de babyting mere som vi ikke skal bruge, og det var nærmest en slags terapi for mig..

held og lykke med jeres beslutning 

Jeg er en af dem der bare skulle have nr 3, var slet ikke i tvivl.

Men, jeg er også en af dem der blev ramt af hverdagen med et brag. For lidt tid, for lidt hænder, for lidt nattesøvn for mange år i træk. 

Og vores er ikke altid gode venner, de skændes ofte,driller hinanden så den ene eller susen tuder og kommer rendende.  

Der er tre der skal gå til sport,  kæres,hentes til ditten og datten.

Vi synes hver især det er hårdt at have dem alene hvis den anden sjal noget, fordi vi aldrig bare kan sidde i sofaen med en kop kaffe og en bog i i bare 20 min. Den tid eksisterer ikke rigtigt mere.

Pt er det måske også lidt hårdere fordi vores mindste på 4 ikke vilputtes uden kamp.hun er fin træt,men giver bare ikke op gør kl 20.30-21 lige nu. Det har varet i nogle mdr nu og tærer pænt meget på kræfterne, sexlysten,  og de få timer vi trænger til at have uden dem om aftenen. 

For nogle er barn nr 3 nemt, de falder ind i flokken og alt er fryd og gammen. Fedt for dem. For os har der siden hendes ankomst hersket en form for kaos og pres dagligt. 

Og ja, det min personlige erfaring, og andre har nok andre erfaringer,  men vi blev bombet tilbage til stenalderen med nr tre, selv efter 4 år. De to andre er pt 7 og 8. Ville selvfølgelig ikke have valgt anderledes nu hun er her, for hun er skøn. Men jeg kan uden at tøve godt sige, at var vi stoppet efter to, havde vi har større overskud til os selv, til de to store og at nemmere ved mange ting dagligt generelt. 

Rejser og hoteller er dyrere fordi der ofte ikke er plads til 5 og der er langt færre steder at vælge i mellem. Ikke et stort minus, men blot en erkendelse. 

Jeg kan på ingen måde råde folk til noget som helst, for børn er så forskellige,  parforhold lige så, og naturligvis økonomien, som også får en stramning.  Havde nogen sagt til mig jeg ikke burde få nr tre dengang, havde jeg på ingen måde lyttet efter, for ønsket var så enormt stort. Men, havde jeg haft en indsigt i mit liv med tre børn,havde jeg brugt længere tid på at overveje det, inden jeg gjorde det. For jeg kan jo ikke undvære vores lille ballademager 

Jeg synes dine argumenter mod et barn nr. 3 er stærkere end for nr. 3... Det lyder som om du "bare" vil have en mere, fordi du ikke kan forestille dig ikke at være gravid mere og ikke at have en lille bebs mere. Men jeg tænker, vil den følelse måske så ikke også komme når nr. 3 er blevet lidt større?

Jeg synes helt klart det lyder som om du/i vil kunne give jeres familie de bedste rammer og forudsætninger ved at "nøjes" med de to børn i har.

Men det er selvfølgelig kun jer to der kan vide hvad i ønsker allermest..

Det var en meget svær diskussion herhjemme, og vi havde bestemt at vi ikke skulle have flere.
Det viste sig så at det kunne jeg bare ikke leve med. Da beslutningen om kun 2 var truffet gik jeg rundt om mig selv et års tid, og var bare ikke tilpas med det valg. Vi tog os en (laaaaang) snak om det, og jeg var bare ikke afklaret med det, og vi blev enige om en 3´er. Nu har vi så vores 3. og sidste baby, og jeg kan mærke at det er det helt rigtige. Jeg er færdig og afklaret denne gang, på en måde jeg slet ikke var sidste gang. Jeg har haft det der stik i hjertet over "aldrig mere en helt lille ny", men det var kun et stik, og jeg er tilfreds og glad, og min familie er færdig nu.

Det handler dybest set om mavefornemmelse, for man KAN umuligt vide hvordan det bliver, hverken den ene vej eller den anden vej rundt.

Det er jer der skal mærke efter i maven, om I hælder den ene eller den anden vej. Og så gå med det. For der er rigtig mange historier om at "3´eren var det helt rigtige", og lige så mange hvor at folk "er lykkelige for de 2 de har, og ikke ville lave det om".

Hvis du ikke kan beslutte dig nu, er det måske fordi at den beslutning kræver et år mere for at bundfælde sig rigtigt, det gjorde det i hvert fald her.

Held og lykke med beslutningen.

Det var en meget svær diskussion herhjemme, og vi havde bestemt at vi ikke skulle have flere.
Det viste sig så at det kunne jeg bare ikke leve med. Da beslutningen om kun 2 var truffet gik jeg rundt om mig selv et års tid, og var bare ikke tilpas med det valg. Vi tog os en (laaaaang) snak om det, og jeg var bare ikke afklaret med det, og vi blev enige om en 3´er. Nu har vi så vores 3. og sidste baby, og jeg kan mærke at det er det helt rigtige. Jeg er færdig og afklaret denne gang, på en måde jeg slet ikke var sidste gang. Jeg har haft det der stik i hjertet over "aldrig mere en helt lille ny", men det var kun et stik, og jeg er tilfreds og glad, og min familie er færdig nu.

Det handler dybest set om mavefornemmelse, for man KAN umuligt vide hvordan det bliver, hverken den ene vej eller den anden vej rundt.

Det er jer der skal mærke efter i maven, om I hælder den ene eller den anden vej. Og så gå med det. For der er rigtig mange historier om at "3´eren var det helt rigtige", og lige så mange hvor at folk "er lykkelige for de 2 de har, og ikke ville lave det om".

Hvis du ikke kan beslutte dig nu, er det måske fordi at den beslutning kræver et år mere for at bundfælde sig rigtigt, det gjorde det i hvert fald her.

Held og lykke med beslutningen.

Jeg skal absolut ikke råde, men vil bare fortælle om en den sidste uge her hjemme med 3 børn, hvor de alle tre har ramt skole/SFO alderen (for ja det kunne være sejt da de var små men nu er en helt anden historie): 

Mandag: dagen starter med vækkeuret kl 5.30. mor fri kl 16, så far henter de to mindste. Mor er hjemme omkring 16.30 Storesøster skal til teater fra 17-19.45 (hun går selv men hun skal noget mad). Mellemeste søn skal til fløjte 16.45-17.15 og det er for langt væk til han kan gå selv. Maden skal gennemtænkes så den kan være varm til alle, der skal være købt ind søndag for ellers er der ikke tid nok. 19.30 puttes de små, den store er svær at få puttet så mor og far snorker ofte før hende.

Tirsdag: dagen starter med vækkeur kl 5.30 men vi kan blive lidt længere i sengen, for mor har fri. Denne tirsdag skal den mellemste i lege/spisegruppe. Lillebror bliver hentet kl 15, men det tager en halv time at komme ud af SFO. Storesøster skal til kor kl 16.50 til 18, gåe selv. Mellemste skal hentes fra lege/spisegruppe kl 18.15, så igen trods intentioner om at sidde sammen til aftensmad  så er der hele tiden en der kommer eller går. 

Onsdag: dagens starter med vækkeur kl 5.30. Mor fri kl 17, så far henter. Den mellemste bliver hentet af mormor for han skal i garden kl 17 og den mindste skal til fodbold kl 16.45, begge ting er for langt væk til de kan gå alene. Forhold færdig kl 18, mor er nået hjem og gået i gang med maden, den mellemste skal hentes kl 18.50 fra garden og så med udskudt aftensmad kan vi endelig sidde sammen. 

Torsdag: dagens starter med vækkeur kl 5.30, mor fri kl 15 så hun kan hente, far hjemme mellem 17 og 18. Den største skal til ethjulet kl 16.30 og er færdig kl 18 - hun kan selv transportere sig og er hjemme 18.20. Den mellemste skal til spejder 18.30 og har haft en veninde på besøg så de skal have spist inden spejder. Kl 20 er den mellemste færdig, men den mindste skal vi forsøge at putte 19.30. Endelig alle hjemme, alle i seng og mor og far snorker før den største - jubi det er:

Fredag: ingen går til noget, denne fredag har den mindste fået lov at få en ven med hjem. Mor har fri kl 14 og kan hente, men de øver hockey i SFO til kl 15 så mor må vente. Endelig hjemme med 4 børn og 4 slikposer. Far hjemme kl 16 og vi forsøger at få lavet mad til kl 18 så vi kan nå Disney hvor kampen er om ikke at falde i søvn som den første, altså blandt de voksne. Kl 21 de voksne sover. 

Lørdag: den mindste skal til fodbold kl 8.45 pg færdig kl 10. Den største har Forestilling denne weekend så skal møde kl 10 til 16 både lørdag og søndag. Vi skal nå ned at se premieren kl 13 og mormor kommer på brag for vi havde ikke tid til at fejre hendes fødselsdag onsdag. Kl 18.30 skal den mellemste møde i galla uniform ved dyrskuepladsen, han skal hentes igen kl 20

søndag: den mindste til stævne kl 9-15, den mellemste har veninde på besøg, den største hjemme 16 og så bowler vi alle sammen kl 17-18 så maden er lavet på forhånd og ja så starter en ny uge......!

lineog4 skriver:

Jeg skal absolut ikke råde, men vil bare fortælle om en den sidste uge her hjemme med 3 børn, hvor de alle tre har ramt skole/SFO alderen (for ja det kunne være sejt da de var små men nu er en helt anden historie): 

Mandag: dagen starter med vækkeuret kl 5.30. mor fri kl 16, så far henter de to mindste. Mor er hjemme omkring 16.30 Storesøster skal til teater fra 17-19.45 (hun går selv men hun skal noget mad). Mellemeste søn skal til fløjte 16.45-17.15 og det er for langt væk til han kan gå selv. Maden skal gennemtænkes så den kan være varm til alle, der skal være købt ind søndag for ellers er der ikke tid nok. 19.30 puttes de små, den store er svær at få puttet så mor og far snorker ofte før hende.

Tirsdag: dagen starter med vækkeur kl 5.30 men vi kan blive lidt længere i sengen, for mor har fri. Denne tirsdag skal den mellemste i lege/spisegruppe. Lillebror bliver hentet kl 15, men det tager en halv time at komme ud af SFO. Storesøster skal til kor kl 16.50 til 18, gåe selv. Mellemste skal hentes fra lege/spisegruppe kl 18.15, så igen trods intentioner om at sidde sammen til aftensmad  så er der hele tiden en der kommer eller går. 

Onsdag: dagens starter med vækkeur kl 5.30. Mor fri kl 17, så far henter. Den mellemste bliver hentet af mormor for han skal i garden kl 17 og den mindste skal til fodbold kl 16.45, begge ting er for langt væk til de kan gå alene. Forhold færdig kl 18, mor er nået hjem og gået i gang med maden, den mellemste skal hentes kl 18.50 fra garden og så med udskudt aftensmad kan vi endelig sidde sammen. 

Torsdag: dagens starter med vækkeur kl 5.30, mor fri kl 15 så hun kan hente, far hjemme mellem 17 og 18. Den største skal til ethjulet kl 16.30 og er færdig kl 18 - hun kan selv transportere sig og er hjemme 18.20. Den mellemste skal til spejder 18.30 og har haft en veninde på besøg så de skal have spist inden spejder. Kl 20 er den mellemste færdig, men den mindste skal vi forsøge at putte 19.30. Endelig alle hjemme, alle i seng og mor og far snorker før den største - jubi det er:

Fredag: ingen går til noget, denne fredag har den mindste fået lov at få en ven med hjem. Mor har fri kl 14 og kan hente, men de øver hockey i SFO til kl 15 så mor må vente. Endelig hjemme med 4 børn og 4 slikposer. Far hjemme kl 16 og vi forsøger at få lavet mad til kl 18 så vi kan nå Disney hvor kampen er om ikke at falde i søvn som den første, altså blandt de voksne. Kl 21 de voksne sover. 

Lørdag: den mindste skal til fodbold kl 8.45 pg færdig kl 10. Den største har Forestilling denne weekend så skal møde kl 10 til 16 både lørdag og søndag. Vi skal nå ned at se premieren kl 13 og mormor kommer på brag for vi havde ikke tid til at fejre hendes fødselsdag onsdag. Kl 18.30 skal den mellemste møde i galla uniform ved dyrskuepladsen, han skal hentes igen kl 20

søndag: den mindste til stævne kl 9-15, den mellemste har veninde på besøg, den største hjemme 16 og så bowler vi alle sammen kl 17-18 så maden er lavet på forhånd og ja så starter en ny uge......!

.. Hold da op i har rigeligt at se til 

Hvornår har i voksen-tid? 

Bshizzle skriver:

.. Hold da op i har rigeligt at se til 

Hvornår har i voksen-tid? 

Hvis du med voksentid mener tid sammen uden børn, så stort set aldrig for når de endelig sover alle sammen så har vi sovet et stykke tid  hvis du mene tid som lige nu, hvor jeg lige kan svare dig så er der små pauser i dagen fx nu hvor jeg er i gang med aftensmaden og skal vente på vandet koger, når jeg kører på cykel hjem fra arbejde osv. 

Men nu fik jeg kun beskrevet dagene, men glemte at skrive at ja logistikken er nogle gange ulidelig, men jeg elsker min familie, elsker mine børn. 

Det var egentlig mere for at vise at der skal prioriteres med flere børn. Vi har ikke ønsket at de skulle begrænses med fritidsaktiviteter fordi de blev en børneflok og derfor drøner bi rundt, så har vi nedprioriteret noget andet. Vi knokle for st spise sammen hver dag, vi holder nogle weekender hellige (nærmest umuligt), har nedprioriteret det sociale liv med en masse venner, vi voksne har ikke fået egen motion ind mm. 

Vi har også prioriteret at jeg har været på nedsat tid - går så på fuld tid efter sommerferien igen (gisp). 

Alle prioriteter har været bevidste og selvvalgte. Men tænker når de alle er teenagere kommer vi til at kede os helt vildt  og jeg er glad for jeg elsker sysler her hjemme for der er meget ventetid. 

Men voksentid nope den eksisterer ikke på den måde. 

Det er jo svært at svare på da alle familier er forskellige.... Jeg har selv kun et barn  men min fætter og hans kæreste er gravide med Nr 4 og for dem kører det fint med 3 unger....

Ungerne skændes da, men de elsker hinanden højere end noget andet  Meget af livet kører jo på rutine og der er mange ting der skal gøres... I deres familie har der også været meget sygdom og en mor der har en syg krop... Men husk på at det er ikk forskellen på år imellem børnene der gør at de får et godt forhold til hinanden, så du behøver ikk at tage beslutningen endnu...