Skuffelsen hænger stadig ved

Jeg forstår godt du er skuffet, uanset om din manglende polterabend bunder i misforståede hensyn, så skyldte de dig i det mindste at have snakket med dig på forhånd og hørt om deres tanke om at du ikke ønskede en polterabend var rigtig.

Når det så er sagt, så er jo bare ikke fan af at man er skuffet uden at indvi dem man er skuffet over i sagen. Du må fortælle dine søstre hvor ondt det gjorde, at du stadig er skuffet, høre om de kan uddybe begrundelsen og hvorfor de ikke talte med dig om det. De kan ikke gøre det om men måske det kan hjælpe med at sætte den dårlige oplevelse på plads for dig. Og så synes jeg du skal høre din søster der skal giftes om hun ønsker sig en polterabend og evt hvem hun tænker der kunne stå for det. Nævner hun sig så ville jeg "be the bigger person" og arrangere en fantastisk dag og nævne hun eks en veninde ville jeg lade denne veninde det vide, så hun kunne sikre at din søster ikke skal opleve det samme som dig.

Summa summarum.. Selvom skuffelsen er berettiget så får du intet ud af at dyrke den. Kig i foruden og ikke i bakspejlet. 

Du er simpelthen for god af dig, og det koster dig dyrt for så tramper for på en og behandler en som ja.... 

Hold nu op en behandling....

Jeg bede viet på rådhuset pga lidt af det samme, eller retter et ville være endt sådan.... Vi havde holdt det hemmeligt, men en veninde opfangede det pga vi har studie sammen, og jeg normalt aldrig skal være væk...

Jeg fik ikke så meget som et tillykke fra hende. Selvom hun skulle forstille en barndomsveninde,.... Jeg var så skuffet, og er det stadig når hun kender min baggrund, og hvad det betyder for mig... Faktisk har uge brudt kontakten mere eller mindre til hende....

Min svigerfamilie ønskede heller ikke tillykke men havde travlt med at brokke sig over billeder der var taget.... 

Jeg må erkende at jeg er nået dertil hvor folk får hvad de giver, men for satan for føler maan sig uduelig. Uønsket, uelsket og Palle alene i verden....

Anonym skriver:

Jeg ved præcis hvordan du har det, for jeg har prøvet det samme. Jeg var dog ikke gravid, så ikke engang det kunne bruges som undskyldning. Det gjorde så ondt og til brylluppet blev min mands polterabend nævnt hele tiden og alle grinte. For at sætte en fed streg under hvor lidt jeg egentlig betyder havde ingen, heller ikke min mand arrangeret noget for mig til brylluppet. Mine forældre havde en sang dog. Det blev direkte pinligt da flere gæster højydt sagde flere gange til min mand at han burde holde tale for mig. Jeg gin ud på toilettet og græd. Her havde jeg i månedsvis planlagt den helt store dag, men det var åbentlys spildt for gæsterne var de forkerte.

Idag er jeg skilt og har ingen kontakt til andre end mine forældre og en enkelt moster.

Jeg tilgiver det aldrig. Min bror blev gift lige inden mit brylluo, og der havde min svigerinde frabedt at jeg kom med til hendes polterabend. 

Det gør så ondt at vide at man betyder så lidt.

Idag forsøger jeg at stable en ny vennekreds på benene, men det er svært for jeg stoler ikke på nogen.

Åh gud, det lyder saa trist.  Det minder sådan om min oplevelse med bryllup..

Godt du slap af med dem. Hellere få men gode venner/familie. 

Jeg bliver helt ked af at læse dit indlæg her.

Du skylder ikke nogen noget ovenpå den oplevelse.. Og jeg tror ikke at det handler om hævn for dig, nok nærmere at du igen bliver konfronteret med at de ikke var der for dig. Av av.. Jeg synes du bør sige fra og ikke engagere dig mere end du selv har lyst til-for at beskytte dig selv. 

Mortilah skriver:

Jeg bliver helt ked af at læse dit indlæg her.

Du skylder ikke nogen noget ovenpå den oplevelse.. Og jeg tror ikke at det handler om hævn for dig, nok nærmere at du igen bliver konfronteret med at de ikke var der for dig. Av av.. Jeg synes du bør sige fra og ikke engagere dig mere end du selv har lyst til-for at beskytte dig selv. 

Du har ret, jeg er på ingen måde interesseret i hævn. Det tror jeg ikke på. Det er hverken gavnligt eller konstruktivt. Jeg vil gerne give min søster en fantastisk dag, men samtidig har du ret i det er påmindelsen om skuffelsen der gør ondt. Oplevede det hele vejen igennem, sidst jeg skulle være med til at planlægge polterabend og var frygteligt 

Anonym skriver:

Du har ret, jeg er på ingen måde interesseret i hævn. Det tror jeg ikke på. Det er hverken gavnligt eller konstruktivt. Jeg vil gerne give min søster en fantastisk dag, men samtidig har du ret i det er påmindelsen om skuffelsen der gør ondt. Oplevede det hele vejen igennem, sidst jeg skulle være med til at planlægge polterabend og var frygteligt 

Tillæg til mit tidligere indlæg. Hvis du virkelig har det skidt med at skulle arrangere så ville jeg lade være, men fortælle min søster at den oplevelse ikle har sat sig helt for dig, og at du derfor gerne vil deltage men ikke planlægge.

Anonym skriver:

Jeg står i den situation at min søster skal giftes. 

Der er heldigvis god tid, og tænker jo at der nok skal holdes et polterabend og vil jeg selvfølgelig gerne, og vores anden søster bliver også en del af det, når vi begynder at nærme os. 

Jeg har dog brug for at bearbejde min egen oplevelse først. 

Det er ved at være et par år siden jeg selv blev gift, og var højgravid på det tidspunkt. Vi nærmede os dagen for bryllup så skænkede faktisk ikke tanken om et polterabend da vi var så tæt på. 

14 dage før bliver min mand hentet hos os, svigermor var med for at sikre jeg ville tage det ok �� Jeg blev så efterladt tilbage, højgravid og skulle passe den ældste. Jeg fik at vide det kun var min mand som skulle afsted. Kan ikke huske hvordan men snakkede med min mor i telefon, og fandt så ud af at ikke alene var der ingen form for polterabend til mig, jeg var jo højgravid, men weekenden efter ville mænderne fra min side af familien og vennekredsen tage min mand med igen, så han fik dobbelt op. ��������

jeg blev så ked af det og så skuffet at begge familier tænkte på min mand men ingen på mig. Mine søstre havde faktisk afvist min veninde da hun spurgte om der blev noget, og derfor var den lukket der. 

Det endte med, at mine søstre tog mig med i ugen op til brylluppet, men efter et par timer kunne de ikke komme hurtigt nok hjem igen. 

Det hele ramte rigtig hårdt �������� 

jeg vil gerne ha det bearbejdet så jeg kan gøre dette for min søster, men skuffelsen over alles takling og manglende tanke for mig har gjort mig så ked af det. Blev virkelig behandlet grimt i processen og det var den ene gang folk havde mulighed  og forstår godt mandens familie ønskede en herretur men i min familue er øvrige polterabender blevet fejret samlet, og at min familie + venner holdte for min mand men ingen overhovedet holdte noget for mig, er jeg så ked af.  

var da ok vi ikke kunne holde samlet men at vi så ikke fik hver vores weekend forstår jeg ikke ������ 

 

Hvorfor fik du ikke noget? Var det kun fordi du var højgravid?

Har du delt dine tanker med dem efterfølgende?

Jeg tænker lidt, om hun ikke vil holde noget fordi din søster måske vil drikke og tænker at du ikke kan drikke fordi du var høj gravid. Men af den grund kan man jo godt holde noget. 

Da man jo ikke skal drikke, vi holdte det for min kusine i Januar månede, hendes mands venners drak og drak, han havde fået ca to eller tre øl over hele dagen, så man kan godt uden at drikke.

Jeg er nok af den gruppe der hellere MEGET hellere ville have en hygge aften med lækker mad m.m i stedet for en polterabend. 

Derudover ville jeg være med til angerelidt alligevel. Du skal jo deltage i brylluppet. Det bliver svært. Men ville bestemt ikke lade det gå usagt hen. Lad dog bemærkninger som der falder sig ind. Falde. Hvad sagde din mand til det hele?  

Altså " vær glad for du ik er højgravid, for så ville dette jo ikke være sket " når du siger farvel. Lidt tøse surmå man gerne være. Ved med mig selv at det ville få mig til at føle mig meget ensom. 

Anonym skriver:

Jeg er nok af den gruppe der hellere MEGET hellere ville have en hygge aften med lækker mad m.m i stedet for en polterabend. 

Derudover ville jeg være med til angerelidt alligevel. Du skal jo deltage i brylluppet. Det bliver svært. Men ville bestemt ikke lade det gå usagt hen. Lad dog bemærkninger som der falder sig ind. Falde. Hvad sagde din mand til det hele?  

Altså " vær glad for du ik er højgravid, for så ville dette jo ikke være sket " når du siger farvel. Lidt tøse surmå man gerne være. Ved med mig selv at det ville få mig til at føle mig meget ensom. 

Ej, det synes jeg så er barnligt. Hvis man har valgt at deltage i arrangementet eller lave det, så må man gøre det ud fra den forudsætning, at man selvfølgelig ønsker at give søsteren en god dag. Ellers skal man helt lade være - Små mavesure kommentarer hen af dagen synes jeg er helt vildt småligt.

Jeg synes absolut, at TS skal snakke med de implicerede om det, men da ikke  på dagen, hvor hun selv aktivt har valgt at deltage og/eller planlægge. Den kan de tage på et andet tidspunkt.