Min søn vil ikke i dagpleje

Min søn er lige blevet 1 år sidste måned. Han startede i dagpleje slut januar med en meget blid opstart da jeg er jobsøgende og har haft mulighed for at give ham korte dage og hyppige fridage. Oftes er det min kæreste der aflevere om morgenen omkring 7.30, men i denne uge har jeg gjort det tre af dagene. Dagplejemoren skriver til mig når han vågner fra middags-luren og så henter jeg med det samme. 

Han er så ked af det når vi aflevere ham, han skriger helt panisk og kamre sig til os. Han vil ikke ned på gulvet, han vil ikke over til dagplejemor han vi kun være hos os. Jeg føler at jeg svigter ham helt vildt når jeg forlader ham . Han fortætter jo helt tydeligt at han ikke vil være der, og alligevel efterlader vi ham der. Jeg ved godt han er træt og skal mere eller minder direkte ud og sove formiddagslur, men det knuser mit hjerte.  

Når jeg kommer om eftermiddagen leger han rigtig godt og har ikke altid tid til at komme med hjem, så der ser det ud som om han har det fint. Dagplejemor fortæller at han er lidt pylleret og hysterisk anlagt, og han helst vil have hende for sig selv. Her hjemme kan han også få hys-anfald når der er nået han ikke må, men det er vel meget normalt? 

Jeg har så dårligt samvittighed over at sende ham i dagpleje, de fleste dage er jeg jo bare hjemme og skriver ansøgninger, men når jeg har haft ham hjemme er det vildt svært at ringe rundt på jobopslag og koncentrer sig om at skrive ansøgninger med en meget aktiv tumling i huset. Lige om lidt starter jeg også i virksomhedspraktik, og så skal han pludselig være der hver dag og nået længere.

Jeg er så splittet. Virksomhedspraktikken kan åbne døren til mit drømme job, men kan jeg blive ved med at aflevere min søn hos dagplejen når han bliver så ked af det?  

Lisette W skriver:

Min søn er lige blevet 1 år sidste måned. Han startede i dagpleje slut januar med en meget blid opstart da jeg er jobsøgende og har haft mulighed for at give ham korte dage og hyppige fridage. Oftes er det min kæreste der aflevere om morgenen omkring 7.30, men i denne uge har jeg gjort det tre af dagene. Dagplejemoren skriver til mig når han vågner fra middags-luren og så henter jeg med det samme. 

Han er så ked af det når vi aflevere ham, han skriger helt panisk og kamre sig til os. Han vil ikke ned på gulvet, han vil ikke over til dagplejemor han vi kun være hos os. Jeg føler at jeg svigter ham helt vildt når jeg forlader ham . Han fortætter jo helt tydeligt at han ikke vil være der, og alligevel efterlader vi ham der. Jeg ved godt han er træt og skal mere eller minder direkte ud og sove formiddagslur, men det knuser mit hjerte.  

Når jeg kommer om eftermiddagen leger han rigtig godt og har ikke altid tid til at komme med hjem, så der ser det ud som om han har det fint. Dagplejemor fortæller at han er lidt pylleret og hysterisk anlagt, og han helst vil have hende for sig selv. Her hjemme kan han også få hys-anfald når der er nået han ikke må, men det er vel meget normalt? 

Jeg har så dårligt samvittighed over at sende ham i dagpleje, de fleste dage er jeg jo bare hjemme og skriver ansøgninger, men når jeg har haft ham hjemme er det vildt svært at ringe rundt på jobopslag og koncentrer sig om at skrive ansøgninger med en meget aktiv tumling i huset. Lige om lidt starter jeg også i virksomhedspraktik, og så skal han pludselig være der hver dag og nået længere.

Jeg er så splittet. Virksomhedspraktikken kan åbne døren til mit drømme job, men kan jeg blive ved med at aflevere min søn hos dagplejen når han bliver så ked af det?  

Min datter var meget li din søn, da hun startede i dagpleje. Hun var bare 16 måneder da hun startede. Det tog os 2 måneder at køre hende ind, og siden da elskede hun sin dagpleje! Hun skreg hjerteskærende som din søn gør det nu, når vi afleverede, og jeg havde det elendigt, når jeg gik derfra. Men ligeledes legedes hun så fint og var glad og tilfreds, da jeg eller min mand hentede igen. Jeg tror bare at nogle børn har meget svært ved den omvæltning, som det jo er at starte i institution og skulle undvære forældrene. Jeg ville give det tid, og hvis i om en måned kan se det ikke er blevet bedre, så må i se på om det måske ville være bedre med en anden dagplejer eller en vuggestue. (Det tror jeg dog ikke, nu når dagplejeren fortæller at han meget gerne vil hende). Jeg tror det bliver bedre med tiden. Føler med jer nu, det er mega svært at stå igennem. 

Er der tid til at du evt bliver lidt ved dagplejen, indtil han er helt tryg og klart til at blive afleveret? (: Er det opstået pludselig, hvordan var indkøringen?
Er der sket ændringer eller andet i jeres liv der kunne give den pludselige reaktion?
Ellers vil jeg nu mene det er meget normalt at små børn reagerer på at blive "efterladt" af deres forældre. Kan han evt været kommet ind i en periode med seperations angst? Min søn er 13 måneder og jeg kan i den grad mærke noget seperationsangst, og han er blevet meget omklamrende, især hos mig. Jeg går så hjemme med ham, så jeg har ikke samme problem som jer.  
Jeg tror han skal have en masse ekstra tryghed, sørg for at tanke godt op når han er hjemme. Og hvis der er tid, brug noget ekstra tid på afleveringen så han bliver helt tryg igen. Jeg tror ikke løsningen er at bare gå fra et grædende barn. Det bliver han ikke tryg af, men vil efterhånden lærer at hans behov ikke bliver hørt, og vil sikkert stoppe igen. 

Lisette W skriver:

Min søn er lige blevet 1 år sidste måned. Han startede i dagpleje slut januar med en meget blid opstart da jeg er jobsøgende og har haft mulighed for at give ham korte dage og hyppige fridage. Oftes er det min kæreste der aflevere om morgenen omkring 7.30, men i denne uge har jeg gjort det tre af dagene. Dagplejemoren skriver til mig når han vågner fra middags-luren og så henter jeg med det samme. 

Han er så ked af det når vi aflevere ham, han skriger helt panisk og kamre sig til os. Han vil ikke ned på gulvet, han vil ikke over til dagplejemor han vi kun være hos os. Jeg føler at jeg svigter ham helt vildt når jeg forlader ham . Han fortætter jo helt tydeligt at han ikke vil være der, og alligevel efterlader vi ham der. Jeg ved godt han er træt og skal mere eller minder direkte ud og sove formiddagslur, men det knuser mit hjerte.  

Når jeg kommer om eftermiddagen leger han rigtig godt og har ikke altid tid til at komme med hjem, så der ser det ud som om han har det fint. Dagplejemor fortæller at han er lidt pylleret og hysterisk anlagt, og han helst vil have hende for sig selv. Her hjemme kan han også få hys-anfald når der er nået han ikke må, men det er vel meget normalt? 

Jeg har så dårligt samvittighed over at sende ham i dagpleje, de fleste dage er jeg jo bare hjemme og skriver ansøgninger, men når jeg har haft ham hjemme er det vildt svært at ringe rundt på jobopslag og koncentrer sig om at skrive ansøgninger med en meget aktiv tumling i huset. Lige om lidt starter jeg også i virksomhedspraktik, og så skal han pludselig være der hver dag og nået længere.

Jeg er så splittet. Virksomhedspraktikken kan åbne døren til mit drømme job, men kan jeg blive ved med at aflevere min søn hos dagplejen når han bliver så ked af det?  

Altså du kunne jo lige så godt blive tilbudt Job i morgen ... Så du kan jo ikke både være til rådighed på arbejdsmarkedet og tage ham ud af dagplejen ... 

Stoler du på din dagplejer ?  Og er kan ked af det hele dagen eller kun når du afleverer ? 

Hvis du ikke stoler på din dagplejer eller han er ked hele dagen kan du blive nødt til at tage ham ud ... Undersøg evt om din kommune kan/vil betale dig for at gå hjemme og passe ham ... 

... 

Herudover vil jeg sige at du skal droppe den dårlige samvittighed ! Du afleverer ham for at du kan have overskud og tid til at søge job så i kan få en god fremtid  ...  Og selvfølgelig kan han være der i længere tid hvis du stoler på din dagplejer og han ikke græder hele dagen 

migxher skriver:

Er der tid til at du evt bliver lidt ved dagplejen, indtil han er helt tryg og klart til at blive afleveret? (: Er det opstået pludselig, hvordan var indkøringen?
Er der sket ændringer eller andet i jeres liv der kunne give den pludselige reaktion?
Ellers vil jeg nu mene det er meget normalt at små børn reagerer på at blive "efterladt" af deres forældre. Kan han evt været kommet ind i en periode med seperations angst? Min søn er 13 måneder og jeg kan i den grad mærke noget seperationsangst, og han er blevet meget omklamrende, især hos mig. Jeg går så hjemme med ham, så jeg har ikke samme problem som jer.  
Jeg tror han skal have en masse ekstra tryghed, sørg for at tanke godt op når han er hjemme. Og hvis der er tid, brug noget ekstra tid på afleveringen så han bliver helt tryg igen. Jeg tror ikke løsningen er at bare gå fra et grædende barn. Det bliver han ikke tryg af, men vil efterhånden lærer at hans behov ikke bliver hørt, og vil sikkert stoppe igen. 

Det der med at blive der lidt, det prøvede jeg i mandags og i dag, og det blev desværre ikke beder. Jeg gik rundt med ham og kiggede på legetøjet, men han var ligeglad og blev bare mere ked af det, så jeg valgt at kysse ham farvel istedet for at trække de yderligere ud, men jeg vil prøve igen mandag. 

Indkøringen gik fint, det er nået der kommet efter påsken, så det er måske separationsangst, han viser det bare ikke hjemme syntes jeg. 

Jeg tror jeg tanker ham godt op med trykhed hjemme fra. Han står som regel op mellem kl. 5-6, så vi har nogle god timer sammen om morgen hvor vi hygger os sammen alle tre. 

Lisette W skriver:

Min søn er lige blevet 1 år sidste måned. Han startede i dagpleje slut januar med en meget blid opstart da jeg er jobsøgende og har haft mulighed for at give ham korte dage og hyppige fridage. Oftes er det min kæreste der aflevere om morgenen omkring 7.30, men i denne uge har jeg gjort det tre af dagene. Dagplejemoren skriver til mig når han vågner fra middags-luren og så henter jeg med det samme. 

Han er så ked af det når vi aflevere ham, han skriger helt panisk og kamre sig til os. Han vil ikke ned på gulvet, han vil ikke over til dagplejemor han vi kun være hos os. Jeg føler at jeg svigter ham helt vildt når jeg forlader ham . Han fortætter jo helt tydeligt at han ikke vil være der, og alligevel efterlader vi ham der. Jeg ved godt han er træt og skal mere eller minder direkte ud og sove formiddagslur, men det knuser mit hjerte.  

Når jeg kommer om eftermiddagen leger han rigtig godt og har ikke altid tid til at komme med hjem, så der ser det ud som om han har det fint. Dagplejemor fortæller at han er lidt pylleret og hysterisk anlagt, og han helst vil have hende for sig selv. Her hjemme kan han også få hys-anfald når der er nået han ikke må, men det er vel meget normalt? 

Jeg har så dårligt samvittighed over at sende ham i dagpleje, de fleste dage er jeg jo bare hjemme og skriver ansøgninger, men når jeg har haft ham hjemme er det vildt svært at ringe rundt på jobopslag og koncentrer sig om at skrive ansøgninger med en meget aktiv tumling i huset. Lige om lidt starter jeg også i virksomhedspraktik, og så skal han pludselig være der hver dag og nået længere.

Jeg er så splittet. Virksomhedspraktikken kan åbne døren til mit drømme job, men kan jeg blive ved med at aflevere min søn hos dagplejen når han bliver så ked af det?  

Sådan var min datter også  hun var dog også 14 mdr da hun startede i dagplejen så hun var meget bevidst om hvad der foregik.. 

Jeg gik hver dag grædende derfra når hun var afleveret da hun blev fuldstændig ulykkelig så snart vi trådte ind ad døren derovre 

det er mega hårdt og hjerteskærende at efterlade sig grædende barn men det er jo desværre en nødvendighed nogengange..

det tog faktisk ca 5 mdr at indkøre min datter til hun accepterede at hun blev afleveret og ikke græd mere når vi gik.. Selvfølgelig var nogle dage bedre end andre, men hun stoppede først med at græde efter 5 mdr  og en ny dagplejer var ikke det der skulle til for min datter legede også fint og var tilpas kort efter vi var gået, så det var kun separations angsten der var galt.. 

Vores dagpleje mor søgte om at få en støttepædagog på til at hjælpe med at tackle min datter da hun var inde i den værste periode og var helt utrøstelig og efter nogle uger begyndte det at gå super med aflevering osv.. Det hjalp virkelig at støttepædagogen kom med ind over 

hun elsker at være i dagpleje i dag og hun er meget glad for sin dagplejemor  men hun er dog stadig lidt svær at indkøre igen efter feks ferier osv.. Det tager gerne et par dage med lidt brok ved aflevering 

hun kan også kun komme i gæste dagpleje ved den faste gæste dagplejer i byen, da hun ellers bliver helt ulykkelig igen.. Hun kan ikke være hos nogle hun ikke ser regelmæssigt da det ellers ender i skrig og skrål igen. Hun er nu 2,7 år - så det bliver spændende med overgang til børnehave lige om lidt 

men ja kan godt forstå du synes det er hårdt men er sikker på det nok skal vende.. Og jeg vil forslå at du allerede nu begynder at give han længere dage derovre så han er nogenlunde vant til det når du starter i praktik.. Det bliver nok nemmere for dig at overskue praktikken hvis dagplejen kører 

held og lykke med din praktik 

serinasmor skriver:

Altså du kunne jo lige så godt blive tilbudt Job i morgen ... Så du kan jo ikke både være til rådighed på arbejdsmarkedet og tage ham ud af dagplejen ... 

Stoler du på din dagplejer ?  Og er kan ked af det hele dagen eller kun når du afleverer ? 

Hvis du ikke stoler på din dagplejer eller han er ked hele dagen kan du blive nødt til at tage ham ud ... Undersøg evt om din kommune kan/vil betale dig for at gå hjemme og passe ham ... 

... 

Herudover vil jeg sige at du skal droppe den dårlige samvittighed ! Du afleverer ham for at du kan have overskud og tid til at søge job så i kan få en god fremtid  ...  Og selvfølgelig kan han være der i længere tid hvis du stoler på din dagplejer og han ikke græder hele dagen 

Det er et godt spørgsmål om jeg stoler på dagplejemoren. Jeg valgte hende jo fordi jeg kunne se at de andre børn var glade for hende og fordi jeg godt kunne lide den måde hun håndterede dem på. Men jeg tror jeg på nuværende tidspunkt er farvet af at min søn ikke vil afleveres hos hende. Men jeg må jo vælge at stole på at hun er der for ham i de timer han er der. 

Hun siger han ikke er ked af det hele dagen, og det som regel går hurtigt over, men at han bliver ked af det igen når de andre skal puttes og hun går ud med dem, eller hvis et andet barn bliver hentet.

det er helt normalt det der sker med sin søn. Jeg har også en datter i DP og selvom hun startede tidligt i dp kom perioden alligevel omkring et års alderen. 

Han fortæller dig på ingen måde at han ikke vil være der. Han fortæller dig at det er svært at sige farvel og han fortæller dig at skiftende er fra mor til DP er svær. Hvis han ikke ville være der ville han løbe hen til dig når du hentede og klamre sig til dig, men det sker jo ikke. Han har tværtimod ikke tid til at komme hjem. 

Min erfaring ( både som pæd i en vuggestue og som mor til et DP barn) er at det nytter ikke noget at du bliver længere hos DP. Det gør bare det sværere farvel længere og du udsætter bare pinen og når du først har været der 10 min så vil din søn bare græde endnu mere fordi nu har han jo oplevet at mor bliver og så vil han jo gerne have at du bliver der og leger med ham.

Du skal slippe den dårlige samvittighed. Han har det ikke skidt og er sikkert færdig med at græde kort tid efter du er gået for så er skiftet jo sket og så kan han jo lige så godt lege.

Mit råd er at du og faren laver et ritual til farvelsituationen. Og så følger i dette ritual. Det skal være et ritual du også kan overholde når du skal på arbejde. Men eks. I kommer ind. Du hjælper med at få taget tøjet af og sutsko på. I snakker 5 min med DP. Så kysser I farvel og vinker og så GÅR I. Efter et stykke tid vil din søn kende rutinen og vil føle sig tryg i den. Vi gjorde dette efter råd til DP ( og måske har DP en god ide til et godt ritual) og allerede efter første uge var der lidt forbedring og efter 2 uger var det meget bedre og je efter en lille måned trives hun i det. I dag ( snart 2 år efter) er hun så glad for at komme i DP. Hun går ind og tager selv tøj af og sutsko på og så får man et halvhjertet kram og så smutter hun selv ind og leger. Og skulle mor og DP stå og små sludre lidt kommer hun ud efter få minutter og siger " mor gå" Hvilket jo er super dejligt. 

Så ro på. Din søn skal bare ind i rytmen med at blive afleveret og dit barn kan jo godt li at være hos sin DP. Men han mærker din dårlige samvittighed og at du måske er lidt ked af situationen og så tolker han det som at noget er skidt. Så forsøg at slappe af omkring det hele for bare du bliver ved så skal det nok vende. 

Lisette W skriver:

Det er et godt spørgsmål om jeg stoler på dagplejemoren. Jeg valgte hende jo fordi jeg kunne se at de andre børn var glade for hende og fordi jeg godt kunne lide den måde hun håndterede dem på. Men jeg tror jeg på nuværende tidspunkt er farvet af at min søn ikke vil afleveres hos hende. Men jeg må jo vælge at stole på at hun er der for ham i de timer han er der. 

Hun siger han ikke er ked af det hele dagen, og det som regel går hurtigt over, men at han bliver ked af det igen når de andre skal puttes og hun går ud med dem, eller hvis et andet barn bliver hentet.

 

Igen det er helt normalt. Sådan var min datter også. 

Det er et spørgsmål om at være van til at den voksne kun er der for mig og nu skal man dele. Giv ham tid 

Super-Mom skriver:

Sådan var min datter også  hun var dog også 14 mdr da hun startede i dagplejen så hun var meget bevidst om hvad der foregik.. 

Jeg gik hver dag grædende derfra når hun var afleveret da hun blev fuldstændig ulykkelig så snart vi trådte ind ad døren derovre 

det er mega hårdt og hjerteskærende at efterlade sig grædende barn men det er jo desværre en nødvendighed nogengange..

det tog faktisk ca 5 mdr at indkøre min datter til hun accepterede at hun blev afleveret og ikke græd mere når vi gik.. Selvfølgelig var nogle dage bedre end andre, men hun stoppede først med at græde efter 5 mdr  og en ny dagplejer var ikke det der skulle til for min datter legede også fint og var tilpas kort efter vi var gået, så det var kun separations angsten der var galt.. 

Vores dagpleje mor søgte om at få en støttepædagog på til at hjælpe med at tackle min datter da hun var inde i den værste periode og var helt utrøstelig og efter nogle uger begyndte det at gå super med aflevering osv.. Det hjalp virkelig at støttepædagogen kom med ind over 

hun elsker at være i dagpleje i dag og hun er meget glad for sin dagplejemor  men hun er dog stadig lidt svær at indkøre igen efter feks ferier osv.. Det tager gerne et par dage med lidt brok ved aflevering 

hun kan også kun komme i gæste dagpleje ved den faste gæste dagplejer i byen, da hun ellers bliver helt ulykkelig igen.. Hun kan ikke være hos nogle hun ikke ser regelmæssigt da det ellers ender i skrig og skrål igen. Hun er nu 2,7 år - så det bliver spændende med overgang til børnehave lige om lidt 

men ja kan godt forstå du synes det er hårdt men er sikker på det nok skal vende.. Og jeg vil forslå at du allerede nu begynder at give han længere dage derovre så han er nogenlunde vant til det når du starter i praktik.. Det bliver nok nemmere for dig at overskue praktikken hvis dagplejen kører 

held og lykke med din praktik 

Tusind tak for dit svar Jeg vil prøve at undersøge det med en støttepædagog hvis ikke det snart bliver bedre.