Diosa85 skriver:
Kan godt være det bare er mig men hvorfor omtaler i det som "barnet" hele tiden? Det er ikke et barn endnu men et embryo og tænker at det må være hårdt nok i sig selv at gennemgå. Det andet er da bare at gnide salt i såret 
Øv hvor jeg føler med dig. Sender dig et knus og masse positive tanker til dig og din mand 
Det er vel op til den enkelte hvad de kalder og ikke mindst føler det er. For nogle er det et foster så tidligt, for andre er det et barn.
Nogle siger de har mistet et barn når de aborterer i uge 11, andre har en anden oplevelse og siger de har mistet en drøm. Nogle giver det lille barn et navn i deres tanker, andre tager afstand. For alle hvor graviditeten var et ønske er det en sorg at miste, for nogle vil netop det mulige barn hænge ved for andre "glemmes" det i glæden ved de næste børn.
Ja juridisk aborterer man og det er et foster. Men hvad du selv føler er op til den enkelte
Anmeld
Citér