lineog4 skriver:
Skal lige forstå: far har betalt de 1200 hver måned som kan trækkes fra og nu vil han ikke længere. Hvad har ændret sig?
Hvis han gerne vil betale hvad der skal betales så kunne han jo betale ind på en konto til sko og overtøj, medicin, opsparing til når barnet får interesser mm. For i dit budget for hende har hun 2000 kr om året til alt det, det passer vist cirka til fodtøj hvis man er heldig og fødderne ikke vokser midt i sæsonen.
Og pludselig vil den lille trold få interesser og så vil jeg sige så er de 500 hver 3. Måned (hvilket forresten bliver mindre og SFO er lige så dyr hvis ikke dyrere end børnehave). Mob søn fx vil gå i Roskilde garden det er 750 hver 4. Måned plus rejser, plus engangsbeløb til uniform på 1000 plus hvis skjorte, sorte sko, hvide handsker og noget mere.
Min datter ville gå til elbas sådan en er dyr i indkøb, ethjulet cykling, teater og kor. Bare i kontingenter er vi oppe omkring de 4000 om året.
Så ærligt at slippe 1200 hver måned også de måneder hvor der ikke er interesser, hvor der ikke skal købes sko, ikke er 10 børnefødselsdage, ikke er ture, ikke er biografklub, for ikke at tale om lommepenge til teenageren osv. Tror jeg set på et helt børneliv er meget fair måske endda til den billige side. Men selvfølgelig hvis far er villig til atsmide halvdelen af alt også de små ting eventuelt med en fælles konto og hele vejen op til den unge flytter hjemme fra (dvs også når de er 19 og går på gymnasiet og skal på studietur) uden brok så skal han selvsagt betale mindre når udgifterne er mindre, men så hedder det også betale mere når udgifterne er højere for mor har jo så ikke kunne spare op af børnepengene fx
Søde Line......alle dine tal skal ganges med 2, der er 2 forældre, og moderen skal altså også yde. - og hvad sker der for det her millimeterdemokrati, faderen skal yde til ditten og datten, lad os nu ikke glemme, at i langt de fleste tilfælde, så er det moderen, der tager beslutninger om indkøb og brugen af pengene, - så faderen skal bare udskrive checks til flyverdragter til 1500 kr og støvler til 800 kr, når det sagtens kan gøres meget billigere til samme kvalitet? (Ikke jeres situation, men en generel betragtning).
I vores familie er vi "økonomisk solide", det vil sige, at vi stort set kan tillade os alt, men hvis et af mine børn ville gå til en fritidsaktivitet, som kostede buler af penge, så ville det blive et nej....der ville sagtens kunne findes et billigere alternativ, som barnet ville blive lige så glad for, og det er også en del af vores (kald det bare jydementalitet) økonomiske opdragelse.
Min steddatter kommer jævnligt i f.eks. nye bukser til 1200 kr, vi betaler børnepenge hver måned og intet andet, og hvis hendes mor vælger, at det er prioriteringen, så er det sådan, men vi kommenterer ikke på hyleriet over, at de mangler penge (moderen har valgt at være hjemmegående uden indtægt), og vi har også sagt nej til at betale halvdelen af efterskolen (af flere grunde).
Hvis der er fornuftige "investeringer", der skal laves, kan hun altid komme til os, f.eks. betalte vi for et knallertkørekort i går, som hendes mor ikke mente var nødvendigt, men det gør det nemmere for hende at få fritidsarbejde.
Lad os bare opsummere, at vi gerne betaler til udgifter med omtanke, men hovedløse udgifter støtter vi ikke, og dem må moderen så selv dække, vi vil ikke tvinges til at dække den slags udgifter.