Inger skriver:
Om jeg er sej ved jeg nu ikke
men tak for ordene, og dejligt du kunne bruge min historie til noget.
Jeg var VIRKELIG angst for at skulle igennem det samme, så jeg kan udemærket forstå og følge dig, jeg havde det rigtig slem og fik faktisk en efterfødselsreaktion, så jeg var meget obs fra starten..
Hvis du rigtig gerne vil føde vaginal igen, så brug dine jordemoderbesøg til at få snakket om din bekymring,og få hende til at fortælle hvad der kan gøres for dig. Og så sig det selv, når du kommer ind på fødegangen. Sig at du gik i stykker sidst og er meget bange for at det sker igen.
JEg lyttede rigtig meget efter hvad min jordemoder sagde under fødslen, og denne gang gispede jeg en del og hun holdt godt fast på min søns hovede, så meget at han lignede en bowlingkugle da han kom ud, men det forsvandt efter et par dage..
Min datter blev født efter 36 timer med veer hun stod som sagt forkert i min mave og var lige 700 g større end de havde regnet med..
min søn vendte faktisk på tværs i min mave, 2 dage før termin, men han vendte sig selv rundt, og han stod aldrig "fast" Vægtscanninger kunne jeg ikke bruge til så meget, han blev scannet til at veje 4100 g 3 uger før termin
men var kun 4000 g d han blev født 40+6 hans fødsel tog 24 timer... :-)
Ja jeg har også instrueret min mand i at oplyse om min bristning når vi kommer så langt. Det plejer at gå stærkt, så hvis jeg ikke selv har overskud/fokus til at få det sagt, så gør han det.
Og så vil jeg virkelig prøve at fokusere på hvad jm siger - ikke give den for meget gas og gispe. Det er min plan 
ked af at høre at du havde en efterfødselsreaktion - det havde jeg også, og det betyder bare slt for ens psyke at man er kommet ud på den anden side hel. Og for ens familie. Nu er der jo også min store søn at tænke på..