Besøgende hvornår?

Personligt har jeg det sådan, at jeg ikke forstår alle de opstillede regler på forhånd om noget som overrasker en så voldsomt som det st blive forældre, selv ved barn nummer 4 kom det bag på mig, og hvad jeg troede var det rigtige var pludselig anderledes. 

Hvis der står en familie og presser på, ville min udmelding være, vi sender SMS eller ringe selvsagt meget hurtigt efter vi har født og sender et billede af miraklet og så mærker vi lige efter hvordan vi har det bedst. Hvem ved måske er rollerne vendt når I sidder med miraklet måske er det dig der ikke kan vente på at få lov at vise frem og far der gerne vil vente - I aner det ikke endnu. Måske har du en lang og sej fødsel så du har behov for hvilke, måske går den stærkt og adrenalinen kører i din krop og du kan ikke finde hvile (jeg har prøvet begge ting). Måske har du en baby der sover konstant, måske har du en baby der skriger mere end de fleste, måske har du en baby der sidder som en sugemalle på brystet uden du skal tænke, måske har SU en baby der synes det med at få fat er svært. Måske er du hundesulten og ville ønske der kom en masse mad, måske kan du slet ikke tåle lyde og kan ikke klare tanken om andre. I aner det ikke på forhånd og selv ved næste barn kan I blive overrasket fordi det er helt modsat. 

Mit eneste råd omkring det er, giv jer selv lov til at nyde tiden på fødegangen, lad først folk komme når I er installeret på barselsgangen, de første timer hvor baby er vågen er det smukkeste i livet. 

jeg havde besøg af min mor samme dag jeg havde født, og de 2 næste dage vi var indlagt på hospitalet havde vi besøg af min kærestes familie, når vi så kom hjem havde vi besøg af en eller to venner et par gange den næste ugen, og det var så vores valg

det var meget dejligt at have besøg af svigerfamilie på hospitalet og ikke hjemme, for de har virkelig ingen fornemmelse for hvor lang tid det er sig passende at blive, så hvis det ikke havde været besøgstider ville vi være nødt til at bede dem om at gå, og det ville ikke blive specielt godt modtaget, da de næsten flytter ind når de er på besøg her hjemme og nærmest tvinger os til at lade dem sove på sofaen eller lignende

Da jeg fødte min søn var min svigermor der indenfor en halv times tid. Og mine forældre og et par søskende var der efter en lille time.. 

For mig var det helt ok, jeg var klar på at vise ham frem... Og det var stort for alle i familien at han kom til verden. 

Næsten gang, hvis jeg har det så fint igen, så må farfar/bedste mormor/bedstefar gerne komme og se baby efter få timer. 

Jeg er slet ikke hys med det, hvis de vil komme herhjemme hos os og se baby, så forventer de ikke det helt vildt anretning, og kaffe kan de sagtens selv finde ud af at lave. 

Har ikke læst hele tråden. 

Min svigermor var det 5-10 min efter mit barn var født.... Jeg havde ellers oppe i mit hoved sagt, at der skullr gå mindst 1 døgn. 

Sådan blev det ikke. Min mand var så stolt, og min svigermor var lige i nærheden. Det rørte mig faktisk ikke, at hun kom så hurtigt.

Sarah (mit barn) lå naturligvis hos mig... Og så snakkede vi bare. 

Set i bagspejlet burde vi nok have ventet, men min mand var bare SÅ stolt.., 

Så man kan have nok så mange ideer om, hvordan det skal foregå, og så bliver det bare helt anderledes... 

Men jeg tænker, det måske er en god ide at være nogenlunde enige om det alligevel. 

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg venter vores første til slut april. Jeg læste på et tidspunkt en tråd om, hvornår man ville have besøg efter fødslen, og det har siden hen fyldt en del. Der var nogen der skrev, at de som udgangspunkt meddelte, at de ville have den første uge til selv at lære baby og deres nye familie at kende, samt sikre, at amningen kører som den skal. Her er min kæreste fuldstændig uenig, og vil gerne have at hans mor og lillesøster på 13 nærmest skal stå og vente udenfor døren og være en del af det hurtigst muligt. Jeg har sagt, at det jo er bedre at sige et større antal dage, da det er nemmere at ringe og fortælle folk at de bare kan komme før, end at gære det omvendt. Jeg er førdtegangs, og er allerede nu bekymret for amning mv, men min kæreste mener, at jeg er hysterisk.... Derudover forstår hans mor absolut ikke ordet grænser, og kan finde på at låse sig ind i vores hjem når vi ikke er hjemme, og vil bestemt se det som en selvfølge, at hun skal være der fra start, og hele tiden. Dette pointerede hun da også går, da hun fortalte, at hun havde 20 (!) gæster til kaffe dagen efter hun havde født. Jeg fortalte så, at det ikke var aktuelt for os, da det slet ikke ville komme på tale at invitere mennesker til kaffe og kage dagen efter, hvortil hun sagde, at folk bare kom. Snakkede efterfølgende med min kæreste om det og sagde, at hvis vi havde meldt uf at vi ikke ville have besøg, så var det vel også okay at sende folk væk igen. - vi er absolut ikke enige! 

hvordan har I haft det, og hvad var/er jeres tanker omkring dette emne?

For 2 år siden fødte jeg første gang. Det var på Herlev. Jeg fødte kl 5 om morgenen. Kl 7.30 blev vi sendt hjem. Vi kørte hjem og sov et par timer, og der efter havde jeg, ja faktisk os begge, et stort behov for at vise vores stolthed frem. Så der kom gæster ( de nærmeste) fra kl ca 14. Held og lykke med det hele. 

Anonym skriver:

Min kærestes mor bor 1,5 km fra os, og kender som sagt ingen grænser! :/

Det er vigtigt at melde klart ud hvordan du har det overfor hende. Og kommer hun gentagende gange og det ikke passer ind må du i døren sige det

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg venter vores første til slut april. Jeg læste på et tidspunkt en tråd om, hvornår man ville have besøg efter fødslen, og det har siden hen fyldt en del. Der var nogen der skrev, at de som udgangspunkt meddelte, at de ville have den første uge til selv at lære baby og deres nye familie at kende, samt sikre, at amningen kører som den skal. Her er min kæreste fuldstændig uenig, og vil gerne have at hans mor og lillesøster på 13 nærmest skal stå og vente udenfor døren og være en del af det hurtigst muligt. Jeg har sagt, at det jo er bedre at sige et større antal dage, da det er nemmere at ringe og fortælle folk at de bare kan komme før, end at gære det omvendt. Jeg er førdtegangs, og er allerede nu bekymret for amning mv, men min kæreste mener, at jeg er hysterisk.... Derudover forstår hans mor absolut ikke ordet grænser, og kan finde på at låse sig ind i vores hjem når vi ikke er hjemme, og vil bestemt se det som en selvfølge, at hun skal være der fra start, og hele tiden. Dette pointerede hun da også går, da hun fortalte, at hun havde 20 (!) gæster til kaffe dagen efter hun havde født. Jeg fortalte så, at det ikke var aktuelt for os, da det slet ikke ville komme på tale at invitere mennesker til kaffe og kage dagen efter, hvortil hun sagde, at folk bare kom. Snakkede efterfølgende med min kæreste om det og sagde, at hvis vi havde meldt uf at vi ikke ville have besøg, så var det vel også okay at sende folk væk igen. - vi er absolut ikke enige! 

hvordan har I haft det, og hvad var/er jeres tanker omkring dette emne?

Jeg har nok taget det meget som det kommer. Første gang kom familien, da vi var på sygehuset. Hun blev født en tirsdag. Vi var hjemme onsdag og fredag fik vi besøg af min familie og søndag af Kenneths. 

Her 2. Gang kom Nova juleaftensdag, så der var vi afsted hos mine svigerforældre (vi kom hjem ved middagstid) og dagen efter til julefrokost hos min mor. For os var det vigtigt, at den store fik en så normal jul som muligt, da hun selvfølgelig havde glædet sig enormt meget til juleaften

jeg tror det vigtigste du kan gøre er at lytte til din mavefornemmelse, og ikke planlægge nogle besøg, før du har den bette i armene og ved hvad du har det bedst med.

Ved min første gik der 7 uger, før mine forældre kom - lang historie, men jeg fortalte dem først om fødslen, da min datter var 4 uger gammel. 

Ved min søn var en veninde med til selve fødslen, og en anden veninde, som var hjemme hos mig og passede min datter, kom ca 5 timer efter mit aks. Næste dag (eller senere samme dag - kan ikke helt huske det ) kom mine forældre på besøg, og min bror og svigerinde kom også den dag. 

Ingen af dem blev særlig længe, men det var dejligt med besøg og at vise den lille frem.

Jeg var hjemme efter 48 timer, og derfra fik jeg besøg af veninder og familie hver dag. 

En uge efter min søn var født, holdt jeg aqiqa (velkommen til verden fest) for ca 15 personer - dog kun til kaffe og kage, da jeg stadig var ved at komme mig efter mit aks. 

Jeg syntes især, det var dejligt at have mine veninder omkring mig, og de hjalp med min store datter og sørgede for jeg fik noget at spise. Min ene veninde, som havde været hos os 3 uger inden fødslen, fyldte fryseren op med mad, inden hun tog hjem 10 dage efter, min søn kom til verden. 

Med min mor blev jeg dog nødt til at sætte nogle hårde grænser og sige fra, da hun troede, hun skulle overtage mit liv og blot kunne komme og gå, som hun lystede.

Det er "sjovt" at det med besøgende altid fylder så meget og giver så mange potentielle konflikter. For mig er det helt indlysende, at de der skal tages hensyn til efter en fødsel, er den lille nye familie og deres behov. Den der er mest "følsom" får mest hensyn... måske er der ofte moderen...

Alle andre må såmænd pakke forventninger, krav og skuffelser hen er vist sted - Jeg finder det faktisk lidt barnligt og egoistisk at give udtryk for at man tror at man som pårørende har krav til noget som helst i den situation. Hvad ligner det egentlig at ligge den slags pres på folk? Hvad er man bange for? Der kommer jo masser af tid... og baby fatter ikke en meter alligevel...

Nogen har lyst til at vise frem med det samme, til alle der vil se. Andre vil have fred og ro. Man skylder hverken forklaringer for det ene eller det andet - man gør som man finder bedst for sig og sit barn. Hvis mor er følsom og vil have tid, synes jeg ikke at det er for meget at forlange.

Her får alle af vide, at vi giver lyd når vi synes. Om det bliver 4 timer eller 4 dage efter fødslen, vil jeg ikke stå til regnskab for inden jeg overhovedet ved hvordan vi har det. Hvis nogen kommer uanmeldt? Så kommer de til at vende rundt igen

Tag nøglen fra hende, hvis hun ikke kan administrer det.

her er vi også dybt uenige, jeg håber på at de nærmeste lige kan komme forbi en halvtime og se lillemanden, forhåbentlig på sygehuset. Og så efterfølgende have nogle dage for os selv, men nu må vi se, tænker det kommer an på så meget, prøver at tage det roligt og tænke at vi tager den til den tid