Anonym skriver:
Min kæreste og jeg venter vores første til slut april. Jeg læste på et tidspunkt en tråd om, hvornår man ville have besøg efter fødslen, og det har siden hen fyldt en del. Der var nogen der skrev, at de som udgangspunkt meddelte, at de ville have den første uge til selv at lære baby og deres nye familie at kende, samt sikre, at amningen kører som den skal. Her er min kæreste fuldstændig uenig, og vil gerne have at hans mor og lillesøster på 13 nærmest skal stå og vente udenfor døren og være en del af det hurtigst muligt. Jeg har sagt, at det jo er bedre at sige et større antal dage, da det er nemmere at ringe og fortælle folk at de bare kan komme før, end at gære det omvendt. Jeg er førdtegangs, og er allerede nu bekymret for amning mv, men min kæreste mener, at jeg er hysterisk....
Derudover forstår hans mor absolut ikke ordet grænser, og kan finde på at låse sig ind i vores hjem når vi ikke er hjemme, og vil bestemt se det som en selvfølge, at hun skal være der fra start, og hele tiden. Dette pointerede hun da også går, da hun fortalte, at hun havde 20 (!) gæster til kaffe dagen efter hun havde født. Jeg fortalte så, at det ikke var aktuelt for os, da det slet ikke ville komme på tale at invitere mennesker til kaffe og kage dagen efter, hvortil hun sagde, at folk bare kom. Snakkede efterfølgende med min kæreste om det og sagde, at hvis vi havde meldt uf at vi ikke ville have besøg, så var det vel også okay at sende folk væk igen. - vi er absolut ikke enige! 
hvordan har I haft det, og hvad var/er jeres tanker omkring dette emne?
Jeg forstår både din kæreste og dig. Lægger mig nok midt imellem. Min mor var med til min fødsel udover min mand selvfølgelig, så hun var selvsagt med fra start. Et par timer efter jeg havde født kom farmor, farfar, svoger, svigerinde, storebror, stedfar og far ind på fødestuen og så vores datter. Det var for meget set i bakspejlet, men jeg havde selv valgt det, og de blev kun 20 min. Men en anden gang ville jeg vente til om aftenen eller til dagen efter. Samtidig var jeg også så stolt over min datter, så ville bare vise hende frem til hele verden, men jeg kunne ikke klare for lange besøg, så det var max 1 time der var gæster. Da vi kom hjem fra hospitalet efter 48 timer holdte vi os for os selv indendøre i 3 dage uden besøg. Det var rigtig dejligt, og amningen blev godt etableret. Derefter elskede jeg når bedsteforældrene kom på besøg og den øvrige familie, hvilket nok var 2-3 gange om ugen i et par timer. Det er guld værd at bedsteforældrene også får lov at være lidt med, da de kommer til at knytte stærke bånd til barnet og omvendt, når de får lov at være en del af det hele, når forældrene selvfølgelig er klar til det. Selvfølgelig er det vigtigst at amningen bliver etableret, og hvis du i forevejen er bekymret for amningen, så tag 3-4 dage alene med baby og mand, men lad de stolte bedsteforældre få lov at komme nogle timer efter fødslen i bare 10 min. Bare så de lige kan se deres lille barnebarn. De har nok også ventet i spænding, og så ville jeg ikke byde dem at de først måtte komme efter 1 uge. Hvis det bare er 10 min. De lige får lov at se deres barnebarn vil det være guld værd i forhold til at de slet ikke måtte komme. Tror også jeg og min mand var blevet meget upopulære, hvis vores forældre ikke måtte komme før end efter en uge. Så jeg forstår godt din kæreste, selvfølglig vil han gerne vise sin lille frem til hans mor. Desuden så kan det være du kommer til at forstå svigermor bedre efter du selv bliver mor.
Rigtig god fødsel