Besøgende hvornår?

Min kæreste og jeg venter vores første til slut april. Jeg læste på et tidspunkt en tråd om, hvornår man ville have besøg efter fødslen, og det har siden hen fyldt en del. Der var nogen der skrev, at de som udgangspunkt meddelte, at de ville have den første uge til selv at lære baby og deres nye familie at kende, samt sikre, at amningen kører som den skal. Her er min kæreste fuldstændig uenig, og vil gerne have at hans mor og lillesøster på 13 nærmest skal stå og vente udenfor døren og være en del af det hurtigst muligt. Jeg har sagt, at det jo er bedre at sige et større antal dage, da det er nemmere at ringe og fortælle folk at de bare kan komme før, end at gære det omvendt. Jeg er førdtegangs, og er allerede nu bekymret for amning mv, men min kæreste mener, at jeg er hysterisk.... Derudover forstår hans mor absolut ikke ordet grænser, og kan finde på at låse sig ind i vores hjem når vi ikke er hjemme, og vil bestemt se det som en selvfølge, at hun skal være der fra start, og hele tiden. Dette pointerede hun da også går, da hun fortalte, at hun havde 20 (!) gæster til kaffe dagen efter hun havde født. Jeg fortalte så, at det ikke var aktuelt for os, da det slet ikke ville komme på tale at invitere mennesker til kaffe og kage dagen efter, hvortil hun sagde, at folk bare kom. Snakkede efterfølgende med min kæreste om det og sagde, at hvis vi havde meldt uf at vi ikke ville have besøg, så var det vel også okay at sende folk væk igen. - vi er absolut ikke enige! 

hvordan har I haft det, og hvad var/er jeres tanker omkring dette emne?

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg venter vores første til slut april. Jeg læste på et tidspunkt en tråd om, hvornår man ville have besøg efter fødslen, og det har siden hen fyldt en del. Der var nogen der skrev, at de som udgangspunkt meddelte, at de ville have den første uge til selv at lære baby og deres nye familie at kende, samt sikre, at amningen kører som den skal. Her er min kæreste fuldstændig uenig, og vil gerne have at hans mor og lillesøster på 13 nærmest skal stå og vente udenfor døren og være en del af det hurtigst muligt. Jeg har sagt, at det jo er bedre at sige et større antal dage, da det er nemmere at ringe og fortælle folk at de bare kan komme før, end at gære det omvendt. Jeg er førdtegangs, og er allerede nu bekymret for amning mv, men min kæreste mener, at jeg er hysterisk.... Derudover forstår hans mor absolut ikke ordet grænser, og kan finde på at låse sig ind i vores hjem når vi ikke er hjemme, og vil bestemt se det som en selvfølge, at hun skal være der fra start, og hele tiden. Dette pointerede hun da også går, da hun fortalte, at hun havde 20 (!) gæster til kaffe dagen efter hun havde født. Jeg fortalte så, at det ikke var aktuelt for os, da det slet ikke ville komme på tale at invitere mennesker til kaffe og kage dagen efter, hvortil hun sagde, at folk bare kom. Snakkede efterfølgende med min kæreste om det og sagde, at hvis vi havde meldt uf at vi ikke ville have besøg, så var det vel også okay at sende folk væk igen. - vi er absolut ikke enige! 

hvordan har I haft det, og hvad var/er jeres tanker omkring dette emne?

Da jeg fødte den første kom mine forældre og søskende samt min mands forældre på besøg på familie afsnittet samme dag. Så vidste vi at vi kunne komme hjem og være os selv et par dage inden det krævede besøg igen. Og det lagde ikke op til de skulle blive længe da der på stuen ikke var plads til at sidde. 

Denne gang har jeg meddelt at jeg ikke ønsker besøg de første dage. Jeg vil have vores store pige får lov at vænne sig til den bette først. Og så kan besøg komme bagefter. 

Mor1986 skriver:

Da jeg fødte den første kom mine forældre og søskende samt min mands forældre på besøg på familie afsnittet samme dag. Så vidste vi at vi kunne komme hjem og være os selv et par dage inden det krævede besøg igen. Og det lagde ikke op til de skulle blive længe da der på stuen ikke var plads til at sidde. 

Denne gang har jeg meddelt at jeg ikke ønsker besøg de første dage. Jeg vil have vores store pige får lov at vænne sig til den bette først. Og så kan besøg komme bagefter. 

Min kærestes mor bor 1,5 km fra os, og kender som sagt ingen grænser! :/

Ved du hvad.... Når du har født jeres lille vidunder har du lyst til at vise baby frem til hele verdenen 

Sådan havde jeg det i hver fald. Og folk glæder sig til at se baby... I kan jo sige at i ikke har overskud til at de skal være der længere tid af gangen. Og nogle gange er det også dejligt at blive vartet op mens du ammer ��

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg venter vores første til slut april. Jeg læste på et tidspunkt en tråd om, hvornår man ville have besøg efter fødslen, og det har siden hen fyldt en del. Der var nogen der skrev, at de som udgangspunkt meddelte, at de ville have den første uge til selv at lære baby og deres nye familie at kende, samt sikre, at amningen kører som den skal. Her er min kæreste fuldstændig uenig, og vil gerne have at hans mor og lillesøster på 13 nærmest skal stå og vente udenfor døren og være en del af det hurtigst muligt. Jeg har sagt, at det jo er bedre at sige et større antal dage, da det er nemmere at ringe og fortælle folk at de bare kan komme før, end at gære det omvendt. Jeg er førdtegangs, og er allerede nu bekymret for amning mv, men min kæreste mener, at jeg er hysterisk.... Derudover forstår hans mor absolut ikke ordet grænser, og kan finde på at låse sig ind i vores hjem når vi ikke er hjemme, og vil bestemt se det som en selvfølge, at hun skal være der fra start, og hele tiden. Dette pointerede hun da også går, da hun fortalte, at hun havde 20 (!) gæster til kaffe dagen efter hun havde født. Jeg fortalte så, at det ikke var aktuelt for os, da det slet ikke ville komme på tale at invitere mennesker til kaffe og kage dagen efter, hvortil hun sagde, at folk bare kom. Snakkede efterfølgende med min kæreste om det og sagde, at hvis vi havde meldt uf at vi ikke ville have besøg, så var det vel også okay at sende folk væk igen. - vi er absolut ikke enige! 

hvordan har I haft det, og hvad var/er jeres tanker omkring dette emne?

Jeg forstår både din kæreste og dig. Lægger mig nok midt imellem. Min mor var med til min fødsel udover min mand selvfølgelig, så hun var selvsagt med fra start. Et par timer efter jeg havde født kom farmor, farfar, svoger, svigerinde, storebror, stedfar og far ind på fødestuen og så vores datter. Det var for meget set i bakspejlet, men jeg havde selv valgt det, og de blev kun 20 min. Men en anden gang ville jeg vente til om aftenen eller til dagen efter. Samtidig var jeg også så stolt over min datter, så ville bare vise hende frem til hele verden, men jeg kunne ikke klare for lange besøg, så det var max 1 time der var gæster. Da vi kom hjem fra hospitalet efter 48 timer holdte vi os for os selv indendøre i 3 dage uden besøg. Det var rigtig dejligt, og amningen blev godt etableret. Derefter elskede jeg når bedsteforældrene kom på besøg og den øvrige familie, hvilket nok var 2-3 gange om ugen i et par timer. Det er guld værd at bedsteforældrene også får lov at være lidt med, da de kommer til at knytte stærke bånd til barnet og omvendt, når de får lov at være en del af det hele, når forældrene selvfølgelig er klar til det. Selvfølgelig er det vigtigst at amningen bliver etableret, og hvis du i forevejen er bekymret for amningen, så tag 3-4 dage alene med baby og mand, men lad de stolte bedsteforældre få lov at komme nogle timer efter fødslen i bare 10 min. Bare så de lige kan se deres lille barnebarn. De har nok også ventet i spænding, og så ville jeg ikke byde dem at de først måtte komme efter 1 uge. Hvis det bare er 10 min. De lige får lov at se deres barnebarn vil det være guld værd i forhold til at de slet ikke måtte komme. Tror også jeg og min mand var blevet meget upopulære, hvis vores forældre ikke måtte komme før end efter en uge. Så jeg forstår godt din kæreste, selvfølglig vil han gerne vise sin lille frem til hans mor. Desuden så kan det være du kommer til at forstå svigermor bedre efter du selv bliver mor. 

Rigtig god fødsel

vitapigen skriver:

Ved du hvad.... Når du har født jeres lille vidunder har du lyst til at vise baby frem til hele verdenen 

Sådan havde jeg det i hver fald. Og folk glæder sig til at se baby... I kan jo sige at i ikke har overskud til at de skal være der længere tid af gangen. Og nogle gange er det også dejligt at blive vartet op mens du ammer ��

Det kan jo sagtens være at det er sådan jeg har det, og det ville da være dejligt!   men jeg tænker bare at det er bedre at ringe og sige at folk meget gerne må komme før tid, frem for at ringe og sige at de skal blive væk? Jeg har som sagt aldrig prøvet og føde før, så det er jo helt ukendt for mig, ligesom amning er.

Anonym skriver:

Min kærestes mor bor 1,5 km fra os, og kender som sagt ingen grænser! :/

Jeg tænker også selv over dette. Min svigermor bor også 1,5 km fra os. Jeg har hørt fra nærmeste vennepar at det er et helvede at koordinere alle de mennesker der vil komme på besøg. Jeg tænker også selv jeg gerne vil have styr på amning, hvordan jeg holder mit barn ordentlig osv. inden det skal "kastes" videre til andre.  Min svigermor besøgte vores venner (som hun også kender meget på sygehuset. Hun fødte om aftenen og hun kom om dagen hvor nærmeste familie også var der... Fordi hun arbejdede på sygehuset - jeg synes det var vildt upassende. Hun dumpede bare ind. Vi ventede med at aftale tid til 4-6 dage efter fødsel og vi er næsten nærmeste vennepar. Så vil sige. Nogen har lidt pli - andre har ikke. Så tror det er vigtigt at melde ud. 

Har en kollega hvis pige skulle føde, de ville ikke have nogen besøg hele første dag - hvilket jeg egentlig godt forstod. Men det var vildt hårdt for hendes mor. 

Vi har endnu ikke snakket om problematikken, ingen af os er de store "værter" i forvejen. Men tænker det kommer an på hvornår man føder og hvordan det går. Jeg tror godt jeg ville have kort besøg af forældre og søskende første/anden dag og så resten må vente til vi har haft et par dage hjemme alene. 

God-mor skriver:

Jeg forstår både din kæreste og dig. Lægger mig nok midt imellem. Min mor var med til min fødsel udover min mand selvfølgelig, så hun var selvsagt med fra start. Et par timer efter jeg havde født kom farmor, farfar, svoger, svigerinde, storebror, stedfar og far ind på fødestuen og så vores datter. Det var for meget set i bakspejlet, men jeg havde selv valgt det, og de blev kun 20 min. Men en anden gang ville jeg vente til om aftenen eller til dagen efter. Samtidig var jeg også så stolt over min datter, så ville bare vise hende frem til hele verden, men jeg kunne ikke klare for lange besøg, så det var max 1 time der var gæster. Da vi kom hjem fra hospitalet efter 48 timer holdte vi os for os selv indendøre i 3 dage uden besøg. Det var rigtig dejligt, og amningen blev godt etableret. Derefter elskede jeg når bedsteforældrene kom på besøg og den øvrige familie, hvilket nok var 2-3 gange om ugen i et par timer. Det er guld værd at bedsteforældrene også får lov at være lidt med, da de kommer til at knytte stærke bånd til barnet og omvendt, når de får lov at være en del af det hele, når forældrene selvfølgelig er klar til det. Selvfølgelig er det vigtigst at amningen bliver etableret, og hvis du i forevejen er bekymret for amningen, så tag 3-4 dage alene med baby og mand, men lad de stolte bedsteforældre få lov at komme nogle timer efter fødslen i bare 10 min. Bare så de lige kan se deres lille barnebarn. De har nok også ventet i spænding, og så ville jeg ikke byde dem at de først måtte komme efter 1 uge. Hvis det bare er 10 min. De lige får lov at se deres barnebarn vil det være guld værd i forhold til at de slet ikke måtte komme. Tror også jeg og min mand var blevet meget upopulære, hvis vores forældre ikke måtte komme før end efter en uge. Så jeg forstår godt din kæreste, selvfølglig vil han gerne vise sin lille frem til hans mor. Desuden så kan det være du kommer til at forstå svigermor bedre efter du selv bliver mor. 

 

Rigtig god fødsel

Jeg tænker heller ikke at der nødvendigvis bør gå en uge, men kan mærke at det allerede nu stresser mig at svigermor forventer at skulle være hos os hver dag efter fødslen, og at min kæreste har samme forventning. Har egentlig sagt en uge for at have noget og "forhandle" med, da jeg ved at min kæreste også gerne viæ ringe til hans moster der bor over 1 time væk fra os, så hun kan komme hurtigst muligt. Er bare bange for at blive kvalt i velmenende, påtrængende kvinder. Og så har jeg absolut ikke lyst til at skulle bøvle med amning foran hele svigerfamilien og en svigermor der vil kæmpe for at få lov til at holde ham og tage billeder. 

Jeg er nok meget afslappet... Jeg ser det ikke om et problem. Folk er altid hurtige til at gå igen. 

Jeg blev faktisk mest rørt. Over alle dem som ville tag sig tid, komme med blomster, gaver og mad. Men mest for at se mit barn. Hilse på ham og byde ham velkommen... Det satte jeg pris på. Og ville egentlig gerne have hele verden skulle se ham.... 

Syntes vi havde masser af tid om aften til at være os selv.... 

Anonym skriver:

Jeg tænker heller ikke at der nødvendigvis bør gå en uge, men kan mærke at det allerede nu stresser mig at svigermor forventer at skulle være hos os hver dag efter fødslen, og at min kæreste har samme forventning. Har egentlig sagt en uge for at have noget og "forhandle" med, da jeg ved at min kæreste også gerne viæ ringe til hans moster der bor over 1 time væk fra os, så hun kan komme hurtigst muligt. Er bare bange for at blive kvalt i velmenende, påtrængende kvinder. Og så har jeg absolut ikke lyst til at skulle bøvle med amning foran hele svigerfamilien og en svigermor der vil kæmpe for at få lov til at holde ham og tage billeder. 

Hvis du ikke ønsker at hun kommer hver dag (hvilket jeg virkelig godt forstår du ikke ønsker), så skal hun ikke komme hver dag. Heller ikke hver anden dag, hvis du ikke magter det. Men vent med at tage for meget stilling til du har født. Sig til familien i ringer når det er vel overstået og at så fortæl dem, at du ikke kan klare mere end max. 30 min. Fx. besøg. Så kan i derefter tage stilling til hvor mange dage du har brug for alene med jeres baby. Din kæreste kan ikke forvente at hans mor nærmest flytter ind (det er det indtryk jeg får udfra det du skriver). Når det er sagt, så er det langt federe at have bedsteforældre, der går op i deres børnebørn end de modsatte. Jeg har selv en svigermor, som rummer lidt af de ting du fortæller om din svigermor, men det handler måske også om at farmødre generelt er bange for ikke at få lov at være "med" og derfor kan hun virke lidt desperat og "for meget". Tænker ofte det er det der sker. Jeg tror ikke altid det er let at være farmor.