At få børn, når man er psykisk syg

Ingen kan garantere at de ikke får en psykisk sygdom, det kan ramme alle. Men når det er sagt, så mener jeg at man skal vælge at få børn både med hjertet og fornuften. Altså er man så hårdt ramt at man dårligt kan tage vare på sig selv, hvordan skal man så kunne tage vare på andre?

Mit arbejde som mor er det mest givende men såsandelig også det mest hårde, ikke på den praktiske del, men på det følelsesmæssige niveau, for der kan jeg i akt fald ikke bare "holde pause". På mit job, er jeg på i de timer jeg er der hver dag, men jeg kan lægge det fra mig når jeg har fri, det kan man i min optik ikke gøre med forældrerollen.

Jeg har selv lidt af angst, tvangstanker, depression og anoreksi + bulimi, og jeg har valgt at blive mor, fordi jeg har oveskuddet, energien, drømmen og lysten til at blive mor. 
Det er kun personen selv, der er psykisk syg, som ved lige præcist hvordan hun har det og hvad hun kan klare.