ny i gruppe

rikkeivalo skriver:

Jeg har mange symptomer kvalme, træthed, humørsvingninger,  øget appetit, bedre lugtesans og ømhed i underlivet....ved den sidste graviditet havde jeg ingen symptomer overhovedet....��

Nu kan jeg vist heller ikke prale af at være helt symptomfri længere! Er overvældende træt i dag... Og så er brysterne også pænt ømme... Vågnede i nat fordi mine bryster pludselig gjorde enormt ondt i en 'vending'. Oveni alt det var jeg imponerende gnaven i morges, da jeg var sikker på, at min verden væltede, fordi kæresten havde været så utilstedelig at få vækkeuret til at ringe ½ time for tidligt...! Suk frk. hormonella!

Ville under normale omstændigheder have 'slæbt mig ud at dyrke sport' nu - men har lidt mere overbærenhed med min træthed i dag - måske min kære krop skal have lov at få lidt fred til at arbejde på processen  

EnNyVerden skriver:

Nu kan jeg vist heller ikke prale af at være helt symptomfri længere! Er overvældende træt i dag... Og så er brysterne også pænt ømme... Vågnede i nat fordi mine bryster pludselig gjorde enormt ondt i en 'vending'. Oveni alt det var jeg imponerende gnaven i morges, da jeg var sikker på, at min verden væltede, fordi kæresten havde været så utilstedelig at få vækkeuret til at ringe ½ time for tidligt...! Suk frk. hormonella!

Ville under normale omstændigheder have 'slæbt mig ud at dyrke sport' nu - men har lidt mere overbærenhed med min træthed i dag - måske min kære krop skal have lov at få lidt fred til at arbejde på processen  

Hi hi ja det er nok ikke helt nemt for vores kærester, jeg har været humørsyg i Ca. 2uger nu, og jeg tænker tit hvor synd det er for min kæreste 

Jeg synes at du skal lytte til din krop og give den ro når du er træt  

Ja det blev til en meget rolig aften i går.  Er så blevet lidt forkølet i nat, så måske noget af tætheden kunne tilskrives "begyndende sygdom"...

Har lige været ved lægen, som heldigvis også mene, at jeg var gravid ( 5+3) Sjovt som der åbner sig en helt ny og ukendt verden...

EnNyVerden skriver:

Ja det blev til en meget rolig aften i går.  Er så blevet lidt forkølet i nat, så måske noget af tætheden kunne tilskrives "begyndende sygdom"...

Har lige været ved lægen, som heldigvis også mene, at jeg var gravid ( 5+3) Sjovt som der åbner sig en helt ny og ukendt verden...

Dejligt lægen var enig  

Det var da træls at blive syg lige her op til jul, vi må da håbe det er ovre til den 24. Rigtig god bedring til dig 

Tror jeg slipper nådigt med kun en lidt løbende næse og nys  

Fik en aftale med lægen om at oprette vandrejournal d 7 januar...  er det et besøg, hvor det giver mening at have den kommende far med?  Vil jo gerne inddrage ham, men på den anden side føler jeg også, at det er lidt fjollet at slæbe ham med, når der bare skal udfyldes papirer såvidt jeg har  forstået... Hvad gør du?  Du har jo lidt erfaring

EnNyVerden skriver:

Tror jeg slipper nådigt med kun en lidt løbende næse og nys  

Fik en aftale med lægen om at oprette vandrejournal d 7 januar...  er det et besøg, hvor det giver mening at have den kommende far med?  Vil jo gerne inddrage ham, men på den anden side føler jeg også, at det er lidt fjollet at slæbe ham med, når der bare skal udfyldes papirer såvidt jeg har  forstået... Hvad gør du?  Du har jo lidt erfaring

Jeg synes helt klart du skal tage ham med, jeg tænker også i får af vide hvad der skal ske fremadrettet, måske er det også der du skal have taget blodprøven til double test, jeg tror faktisk min kæreste ville blive fornærmet hvis han ikke fik lov at komme med

Jeg synes du skal snakke med ham om det, jeg tror i får en del informationer og så er det måske rart nok at I begge to er der 

Jeg snakkede lidt med ham om det i går. Han er nok typen, der gerne vil se, at han kan bidrage med noget, før at det giver mening at tage med... Han er 'survivor typen', der aldrig selv piver eller spørger om hjælp og tidligere har udvist størst respekt for, hvis jeg kunne klare mig selv... Jeg vil derfor helst ikke hive ham med og så risikere, at der ikke sker stort andet, end at jeg får taget blodprøve... Lægen lagde desuden op til, at hun ikke mente, at det var nødvendigt at have kæresten med...

På den anden side vil det jo være rigtig fint, hvis det kan gøre det mere virkeligt og forståeligt for ham (pt. er det stadig meget uvirkeligt for ham - forståeligt nok synes jeg faktisk - jeg har også lidt svært ved at sætte mig ind i det..! ) Så summa summarum - det kan godt tænkes, at det var strategisk smart at forsøge at få ham med - så han kunne blive lidt mere inddraget, og jeg ikke kommer til at føle mig for alene om graviditeten...  

EnNyVerden skriver:

Jeg snakkede lidt med ham om det i går. Han er nok typen, der gerne vil se, at han kan bidrage med noget, før at det giver mening at tage med... Han er 'survivor typen', der aldrig selv piver eller spørger om hjælp og tidligere har udvist størst respekt for, hvis jeg kunne klare mig selv... Jeg vil derfor helst ikke hive ham med og så risikere, at der ikke sker stort andet, end at jeg får taget blodprøve... Lægen lagde desuden op til, at hun ikke mente, at det var nødvendigt at have kæresten med...

På den anden side vil det jo være rigtig fint, hvis det kan gøre det mere virkeligt og forståeligt for ham (pt. er det stadig meget uvirkeligt for ham - forståeligt nok synes jeg faktisk - jeg har også lidt svært ved at sætte mig ind i det..! ) Så summa summarum - det kan godt tænkes, at det var strategisk smart at forsøge at få ham med - så han kunne blive lidt mere inddraget, og jeg ikke kommer til at føle mig for alene om graviditeten...  

Jeg kan godt forstå det er svært for mændene at sætte sig ind i det, det er jo ikke dem der oplever alle forandringerne i kroppen 

Så hvis det er okay med dig, så ta' du bare afsted alene, ved os er historien jo også lidt anderledes ved at vi har været i ivf behandling, hvor Thomas (min kæreste)  har været med til de forskellige skanninger, ægudtagningen og ægoplægning....så han har jo været meget med allerede 

 jeg håber i finder ud af hvad der er bedst for jer

Knus 

Ja jeg kan godt følge, at det er lidt noget andet, når kæresten har været med ved "lægen" under hele processen - så ville det også være lidt synd at udelade ham, når der endelig er succes  

EnNyVerden skriver:

Ja jeg kan godt følge, at det er lidt noget andet, når kæresten har været med ved "lægen" under hele processen - så ville det også være lidt synd at udelade ham, når der endelig er succes  

Ja jeg tror han ville blive noget skuffet, men nu synes jeg også bare det er dejligt han vil, under min sidste graviditet gad faren ikke være med til nogen af undersøgelserne, og jeg følte mig meget alene hele graviditeten, så jeg synes bare det er dejligt Thomas vil