Jeg er flov

Jeg synes du lyder som et supermenneske!! 

Tænk at du har klaret det, jeg synes det var hårdt nok at få en uddannelse. Du bør være mega stolt af dig selv!

Forhåbentlig bunder din families opførsel i bekymring, men måske også i misundelse. For helt ærligt, hvis vi alle klarede os så godt som dig ville verden se anderledes ud 

Nyd nu det hele, og vær stolt, det fortjener du 

Skråt op med alle dem der ikke kan se hvor utroligt sej du er 

Du er blevet gravid på trods af PCO, du har færdiggjort din uddannelse, I lyder til at have styr på tingene og ønsker faktisk at få tre børn. Synes det er synd at andres mening/fordomme (eller din følelse af at andre fordømmer dig) skal ødelægge din glæde over at I skal have en lille. Hvis I er glade så vær ligeglade med andre. Vær stolt af alt det du har nået med dine 25 år ❤️ Tror du din familie mener det så hårdt som det bliver opfattet? Jeg mener, forældre er jo bare generelt bekymrede for mange ting. 

Anonym skriver:

Puha nu får jeg endelig luftet de tanker jeg har gået med, siden jeg blev uplanlagt gravid med mit tredje barn.

Jeg er gift og har i forvejen to dejlige unger med min mand, som jeg har været sammen med i 8,5 år. Vores ældste er 4 år og den yngste knap 1 år. Jeg fik den første som 21 årig og var rigtig glad for at få barn tidligt. Dog mistede jeg en del veninder, som ofte var lidt ældre end jeg selv, da jeg var den første der fik barn mens de andre stadigvæk leger diskoteks-unge i en alder af nu 28+. Da jeg fik nr to var jeg 24. Her har jeg fået nogle fantastiske veninder gennem legestuen, som dog alle er noget ældre. Men vi her god kemi og er i samme stadie i familielivet.

Det tog os langt tid at blive gravide begge gange pga pco, hvilket vi har holdt hemmeligt for familie og venner. Jeg ønskede ikke at de skulle vide at det til dels var derfor vi valgte at få børn tidligt. Men jeg blev så uplanlagt gravid i maj, 4 måneder efter fødslen af mit andet barn, på trods af at vi beskyttede os. Og jeg har været så flov lige siden. Jeg er 25 år og snart mor til tre..  Ingen af mine gymnasie veninder eller studiekammerater fra universitetet har børn, og når vi så er sammen til renunion kigger de på mig som om jeg er mærkelig fordi jeg har fået snart tre børn. Mine søstre er jaloux over at de ikke har børn endnu (de har manglet en mand indtil for to år siden) og min mors kommentar var "åh nej, bliv nu færdig med din uddannelse først" de første to gange, da jeg fik barn under min bachelor og min kandidatuddannelse. Jeg er dog lige blevet færdig og er derfor ledig i to måneder inden ny barsel stater med nr tre barn.

Jeg er så flov over ar være så ung og mor til tre da jeg føler at folk dømmer mig. Men sjovt nok er det dem som ikke kender mig ret god der er mest dømmende. Mine nære veninder jubler over min tredje graviditet og synes det er så dejligt for os, at få det sidste barn nu mens vi stadigvæk er unge. (vi har altid gerne ville have tre børn). Men min familie, som jeg desværre ikke er helt så tætte med grundet deres mangel på pli og støtte, er utrolig dømmende. Der kommer altid kommentarer om: kan i nu klare det, har i råd, husk nu at den store også skal have alene tid med jer, nu må i da lige sætte tempoet ned.

Jeg bliver simpelthen så ked af det. De kender mig jo egentlig ikke. De ved intet om hvordan min mands og min hverdag ser ud. Og de kan da se at begge mine unger er i balance, med i udviklingen og absolut ikke mangler noget. Jeg ordner aly praktisk her hjemme mens de er i børnehaven og dagplejen i Maks 5 timer. For nyder at kunne lege med dem når de kommer hjem uden en masse stres.

Puha fik da lige luftet igennem. Tror mine hormoner render af med mig.

Rigtig god weekend!

Hilsen en fortvivlet højgravid  

 

Jeg synes fa.... du er den sejeste!!! Det kan godt være at du er 25 og snart har 3 dejlige unger.. Men oveni hatten har du "allerede" en kandidat.. Det er fandme sejt! Op med hovedet, og skid på hvad andre mener.. Bare du selv er glad for det liv du lever..  

Jeg er 31, med 2 børn og først færdig med en erhvervsuddannelse til sommer! 

Kunne forstå at de bekymrede sig hvis du ventede 3. barn og ikke havde noget forsørger grundlag.. Men jeg synes den opførseler uforskammet! 

Anonym skriver:

Puha nu får jeg endelig luftet de tanker jeg har gået med, siden jeg blev uplanlagt gravid med mit tredje barn.

Jeg er gift og har i forvejen to dejlige unger med min mand, som jeg har været sammen med i 8,5 år. Vores ældste er 4 år og den yngste knap 1 år. Jeg fik den første som 21 årig og var rigtig glad for at få barn tidligt. Dog mistede jeg en del veninder, som ofte var lidt ældre end jeg selv, da jeg var den første der fik barn mens de andre stadigvæk leger diskoteks-unge i en alder af nu 28+. Da jeg fik nr to var jeg 24. Her har jeg fået nogle fantastiske veninder gennem legestuen, som dog alle er noget ældre. Men vi her god kemi og er i samme stadie i familielivet.

Det tog os langt tid at blive gravide begge gange pga pco, hvilket vi har holdt hemmeligt for familie og venner. Jeg ønskede ikke at de skulle vide at det til dels var derfor vi valgte at få børn tidligt. Men jeg blev så uplanlagt gravid i maj, 4 måneder efter fødslen af mit andet barn, på trods af at vi beskyttede os. Og jeg har været så flov lige siden. Jeg er 25 år og snart mor til tre..  Ingen af mine gymnasie veninder eller studiekammerater fra universitetet har børn, og når vi så er sammen til renunion kigger de på mig som om jeg er mærkelig fordi jeg har fået snart tre børn. Mine søstre er jaloux over at de ikke har børn endnu (de har manglet en mand indtil for to år siden) og min mors kommentar var "åh nej, bliv nu færdig med din uddannelse først" de første to gange, da jeg fik barn under min bachelor og min kandidatuddannelse. Jeg er dog lige blevet færdig og er derfor ledig i to måneder inden ny barsel stater med nr tre barn.

Jeg er så flov over ar være så ung og mor til tre da jeg føler at folk dømmer mig. Men sjovt nok er det dem som ikke kender mig ret god der er mest dømmende. Mine nære veninder jubler over min tredje graviditet og synes det er så dejligt for os, at få det sidste barn nu mens vi stadigvæk er unge. (vi har altid gerne ville have tre børn). Men min familie, som jeg desværre ikke er helt så tætte med grundet deres mangel på pli og støtte, er utrolig dømmende. Der kommer altid kommentarer om: kan i nu klare det, har i råd, husk nu at den store også skal have alene tid med jer, nu må i da lige sætte tempoet ned.

Jeg bliver simpelthen så ked af det. De kender mig jo egentlig ikke. De ved intet om hvordan min mands og min hverdag ser ud. Og de kan da se at begge mine unger er i balance, med i udviklingen og absolut ikke mangler noget. Jeg ordner aly praktisk her hjemme mens de er i børnehaven og dagplejen i Maks 5 timer. For nyder at kunne lege med dem når de kommer hjem uden en masse stres.

Puha fik da lige luftet igennem. Tror mine hormoner render af med mig.

Rigtig god weekend!

Hilsen en fortvivlet højgravid  

 

Rooolig  

Jeg er 25, og mor til 6  

Og nej, ingen tvillinger. 

Jeg er sikker på i nok skal klare det.

Kære du,

Som de andre her i tråden også skriver så har du absolut ingen grund til at være flov, tværtimod. Det er rigtig godt gået alt det du allerede har opnået.

Jeg tror du skal vokse det sidste stykke og indse at familie og forældre især, desværre ikke altid gør som de burde. Løsriv dig og lad være med at tillægge deres udsagn så stor betydning. Når de siger noget grimt til sig så svar "hvordan ville du synes om hvis jeg talte sådan til dig?".

Og så synes jeg du skal fortælle din mor at det gør dig ked af det, at hun ikke er der for dig. Fortæl hende om PCO så hun kender dine bevæggrunde og måske bedre kan forstå hvorfor du træffer de valg du gør.

Pøj pøj med det hele..

Sæt pris på at du får dine børn tidligt i stedet for at være flov  Og snak om det med stolthed så folk ikke kan mærke at det går dig på  Så vil de højst sandsynligt stoppe med at sige noget hvis de kan mærke at du bare har 100% selvtillid omkring dine beslutninger  Det er noget pjat at man skyller sin ungdom ud i toilettet, man vælger bare en anden ungdom  Det er jo ikke alle der har behov for at rende på diskotek indtil man fylder 30  Synes din familie er rigtig strenge! Du er 25 år, har uddannelse og kæreste, så kan overhovedet ikke se hvad problemet er? Håber de kommer på bedre tanker når de kan se at du sagens kan klare 3 unger

At have de ekstra år med sine børn når man har muligheden betyder så meget mere end en vild ungdom i mine øjne.

Hilsen en mor på 23 år med 2 dejlige drenge på næsten 4 år og 1 år, som heldigvis aldrig har hørt nogle onde kommentarer omkring min unge alder hverken fra familie eller sundhedspersonale