L-mor skriver:
Jeg forstår godt, at du synes, at kommentarerne er hårde, men det er fordi at det at blive svigtet af den ene af ens forældre er ubeskriveligt hårdt og noget man bærer med sig resten af livet. Det, der ikke kan forklares, kan ikke forsvares. Den dag din forlovedes voksne søn opsøger ham for at få en forklaring, må han med rette spørge: du synes altså at min mor overhovedet ikke forstod at handle i min interesse. Og du reagerede på det ved...... at overlade mig til min mor 100%? Det er ikke forklarligt eller forsvarligt.
Men nu da din forlovede er nået dertil, at han ikke vil kæmpe længere, vil jeg introducere et andet perspektiv: hvad med at fortsætte samværet uden kamp? Ligesom I har valgt en meget pragmatisk løsning på konflikterne om tøj - vi har egen garderobe til ham - er der også andre måder at håndtere en række af de andre konflikter.
Han må ikke kalde far for 'far', men skal kalde mors kæreste for far. Far og søn tager en snak, hvor far spørger, hvad søn gerne vil kalde far, når søn er på samvær. Og far forsikrer søn om, at han, far, elsker søn lige højt uanset, hvad søn kalder mors kæreste derhjemme og hvad søn kalder far på samvær eller derhjemme. For han er jo hans far, uanset hvad sønnen kalder ham og mors kæreste. Så finder de en løsning, som søn har det godt med og er tryg ved.
Mor forhindrer det lovede samvær til jul. Far laver en lille juledagbog til søn - om hvad I lavede og om at det ville have været dejligt, hvis søn havde været der. Og læser den for søn ved næste samvær. Eller spørger hvilken af aktiviteterne søn allerhelst ville gentage nu, I har chancen. Så spiser i risengrød eller pynter juletræ eller bager småkager,uanset om kalenderen siger 26. December eller 13. Januar.
Hvis far helt kan lægge egoet bort, nægte at diskutere og blot fokusere på at nyde den tid de har sammen på en måde, som sønnen også har det godt i maven med. Og hvis far kan glæde sig over samværet med sønnen, og ikke ærgre sig over det samvær, som mor forhindrer. Jeg lover dig, at din forlovedes søn vil blive et langt lykkeligere og harmonisk menneske som barn og voksen, hvis far vælger sin respons på mors åndssvage adfærd med overskud og fokus på det der fungerer og er godt. Og hvis du bakker ham op i det, istedet for at vælge konflikten.
Vil lige starte med at sige tusind tak for det konstruktive svar, det kan jeg nemlig bruge til noget i forhold til bare at blive "hakket ned" og dømt! 
Den med far situationen har min forlovede faktisk klaret rigtig godt synes jeg, han har snakket med hans søn om at han ikke elsker ham mindre af den ene eller anden grund, og de har snakket om hvorfor min forlovede er hans far og betydningen af ordet(det vidste drengen nemlig ikke). Og at han ikke bliver sur hvis hans dreng kalder ham ved navn og at han netop må kalde ham hvad han vil. Det er ikke fordi min forlovede lader det gå udover drengen. Problemet i den er at drengen er rigtig ked af at mor "tvinger" ham til at kalde kæreste for far og bliver rigtig irriteret på ham når han kalder sin rigtige far for far og ikke ved navn. Men det kan vi desværre ikke gøre noget ved, han har prøvet at tage en snak med moren, men hun er ikke til at snakke fornuft med. Så den har vi bare ladet ligge hjemme hos dem fordi vi ikke kan gøre andet.
Synes det er nogle fantastiske forslag du er kommet med og vil jeg da helt sikkert snakke med min forlovede om, da vi jo begge to har svært ved at håndtere at drengen er på vej ned af den forkerte vej og har svært ved at finde løsningerne er det rigtig rart med nogle forslag!
Konflikterne kommer aldrig til at blive fjernet og min forlovede har altid taget dem pænt og aldrig snakket grimt til drengens mor. Men hun mener alt er et angreb på hendes selvom det ikke handler om hende men deres barn. Hun har så sent som den anden dag efter overlevering spurgt hvorfor der var en plet på en bluse drengen havde haft på (hun har sagt vi ikke må vaske tøjet, så vi kan kun skylle den op). Min tanke var "du har et barn på 5 år, og så forventer du at hans tøj altid et pletfrit?. Min forlovede skrev bare at det var sket et uheld da han spiste og at vi havde skyllet den op så godt vi kunne.
Vi har prøvet at fjerne alle mulige konflikter, men alligevel formår mor at lave konflikter ud af alt. Da vi sørgede for tøj og havde egen garderobe til drengen var det også et problem..
Og vi hiver aldrig drengen med ind i konflikter, og siger aldrig til ham da han f.eks. Stod og manglende vinterjakke at det er din mors skyld, vi siger nårh for pokker så må vi hellere finde en til dig. Problemet er at moren gør og vi aner ikke hvordan vi kan stoppe det 
men virkelig tak for dit gode svar, det gav et helt andet billede af alting, og nogle andre muligheder end bare at min forlovede er en dårlig far og jeg er en dårlig forlovet der vil støtte på alle de forkerte områder, som de andre giver udtryk for.
