Parforholdet og bonusbarn??

Jeg er blevet valgt fra af min far pga konflikter og føj det gør ondt - stadig den dag i dag, jeg er vokset om med følelsen af jeg ikke var værd at kæmpe for. 

Så hvad end i gør, håber jeg fra bunden af mit hjerte ikke i vælger ham fra - det er ikke bedre for ham. 

Anonym skriver:

Jeg ved virkelig ikke hvorfor det skal være så svært for børnehaven, det virker som om dd bange for at komme i klemme og gøre noget, også når man står og snakker med dem, de virker meget nervøse og bange for at sige noget 

de har lige netop fælles forældremyndighed! Havde jeg været børnehaven havde jeg for længst kaldt begge forældre til samtale, og kunne en fælles samtale ikke fungere måtte man tage enkelt samtaler ..

nå men en Update på snak med min forlovede, vi snakkede i går hvor vi ikke havde børn. 

Hold nu op en svær samtale. Og som gættet så har min forlovede rigtig svært ved at tage "kampen" op i alt det her fordi han er bange for at miste sin søn helt eller miste flere dage, og det kan jeg godt forstå, men som jeg sagde til ham er det virkelig svært for mig bare at stå og se til der ikke bliver gjort noget på den ene eller anden måde for den dreng, men han vidste ikke hvor han skulle starte hvor jeg sagde at han kunne starte med at gå til kommunen(han mener så ikke de kan gøre noget), eller gå til noget gratis advokat rådgivning for at finde ud af hvor meget man kan "presse citronen" før det ender i retten og hvis det ender i retten hvordan hans chancer er.

han kunne også godt mærke min ændrede adfærd overfor drengen, hvor vi os snakkede om at det var absolut ikke min mening og at jeg intet dårligt ville ham, men at det er virkelig svært fordi der altid er et eller andet med den mor og at mit humør bliver virkelig ødelagt på en hel dag bare det at hun sender en SMS og brokker sig  

Men efter meget snak frem og tilbage om alle de her ting, siger min forlovede at han længe har tænkt på muligheden at frasige sig samværet med sin søn, både fordi det er hårdt for os alle, men mest fordi vi tror at det kan give drengen ro på, han bliver ligepludselig foruden en masse konflikter og drama i hans liv som absolut ikke er godt for ham. Og det ville måske være den ting der ville "redde" ham. Fordi det jo netop er alt det her ikke eksisterende samarbejde med moren der påvirker drengen så meget! Men føj den er virkelig svær, fordi det er jo hans søn og mit bonusbarn! 

Jeg gav os min bekymring om at hvis han så vælger at frasige at jeg ville være bange for om det ville ende med at ødelægge vores forhold. Men det mener han ikke, han er sikker på det vil blive ubeskriveligt hårdt for ham og at han har brug for masser af støtte, også fordi hans egen mor nok vil komme til at hade ham(hun opfører sig tit som om hun er moren og har haft rigtig svært ved at give slip efter jeg kom ind i billedet, førhen hentede hun ham i børnehave fordi min forlovede arbejder i butik osv) 

vi har ikke helt fået afsluttet samtalen fordi jeg ved sku ikke helt hvad jeg skal tænke og sige, men jeg ved jo bare at jeg ikke har lyst til at forlade ham 

Jeg sidder lige og skriver fra iPhonen, så det blir ikke så langt !  

JEG ser det som om han vil den nemme løsning, så han ka få ro din mand. Og jeg tænkte "det mener han bare ikk" - hvorfor ikk gør alt hvad han ka for at få ham inden han overhovedet overvejer at "gi" ham væk hva med når knægten blir ældre, måske han bebrejder dig fordi du bonus. JEG vil aldrig gi mit barn væk , koste hvad det ville - i hvertfald ikke i dette tilfælde her.  

Jeg r sikker på i som par nok skal klare det, så længe i kommunikere med hinanden 

synes han ska gå til en advokat først og ikke gi afkald på knægten.

tænkt hvis det lige præcis er det der reder ham, at far kæmper for at få ham.

Hck skriver:

Jeg kan godt se at det er rigtig hårdt for jer alle, men at far måske helt vælger at droppe alt samvær med sin søn, pga af konflikter om tøj og sko er da, noget af det meste triste han kan gøre, over for sin søn. Hvad vil den lille purk ikke tænke, når han for af vide at han ikke må komme hos jer mere ?. 

I kan jo prøve først, helt at lade være med at kommentere overfor mor, alt hvad i mener om hans tøj og sko, også se hvad der så sker, måske falder hun til ro så.

Det vil ikke koste jer mange penge af købe noget pænt brugt tøj og sko/ jakke, som han kan bruge når han er hos jer. 

Ja, det er surt at i kan blive nød til det, men det er måske vejen frem.

 

Det er ikke kun pga konflikt om tøj og sko han vil frasige sig samværet, der foregår så meget mere desværre som ikke går i en god retning for drengen 

vi har prøvet at lade være med at kommentere på tøj og sko, vi har fuld garderobe til ham af samme grund, som består af alt indenfor tøj og sko, fordi vi os havde en periode hvor vi valgte at stå for tøjet fordi vi ikke gad alt det drama. Så det har vi prøvet!! Men mor skaber bare drama over alt andet og involverer drengen i det på måder som burde være ulovligt! 

Moar2011 skriver:

Jeg sidder lige og skriver fra iPhonen, så det blir ikke så langt !  

 

JEG ser det som om han vil den nemme løsning, så han ka få ro din mand. Og jeg tænkte "det mener han bare ikk" - hvorfor ikk gør alt hvad han ka for at få ham inden han overhovedet overvejer at "gi" ham væk hva med når knægten blir ældre, måske han bebrejder dig fordi du bonus. JEG vil aldrig gi mit barn væk , koste hvad det ville - i hvertfald ikke i dette tilfælde her.  

 

Jeg r sikker på i som par nok skal klare det, så længe i kommunikere med hinanden 

 

synes han ska gå til en advokat først og ikke gi afkald på knægten.

tænkt hvis det lige præcis er det der reder ham, at far kæmper for at få ham.

Min forlovede kæmpet i 3 år og det eneste der er sket er at han har mistet dage og været tæt på at miste far rollen set med hans søns øjne, kan godt forstå han trænger til ro, men det er absolut ikke grunden til at han har tanken, grunden til han har tanken er pga drengen, for at han kan få "ro" i sit liv og ikke leve med konstant skyldfølelse overfor sin mor og være bange for at kalde sin far for far osv osv. (Der foregår meget mere end skrevet herinde, det ville tage mig en uge hvis jeg skulle fortælle alt). Hvis drengen bebrejder mig når han bliver ældre vil ikke være sjovt, men så længe jeg ved han har fået det godt, så kan jeg sagtens tage "et slag". (Hvis du forstår hvad jeg mener) 

Er også sikker på at vi nok skal klare den efter vores samtale i går, vi er begge villige til at støtte hinanden 

Anonym skriver:

Jeg er blevet valgt fra af min far pga konflikter og føj det gør ondt - stadig den dag i dag, jeg er vokset om med følelsen af jeg ikke var værd at kæmpe for. 

Så hvad end i gør, håber jeg fra bunden af mit hjerte ikke i vælger ham fra - det er ikke bedre for ham. 

Det er svært at sige hvad der præcist vil ske og hvad drengen præcist vil føle. 

Jeg kender folk som har levet med den her slags konflikter mellem deres forældre hele deres barndom, de har det stadig ikke godt den dag i dag og ville faktisk hellere have været den ene forældre og de grimme oplevelser foruden. 

Anonym skriver:

Det er ikke kun pga konflikt om tøj og sko han vil frasige sig samværet, der foregår så meget mere desværre som ikke går i en god retning for drengen 

vi har prøvet at lade være med at kommentere på tøj og sko, vi har fuld garderobe til ham af samme grund, som består af alt indenfor tøj og sko, fordi vi os havde en periode hvor vi valgte at stå for tøjet fordi vi ikke gad alt det drama. Så det har vi prøvet!! Men mor skaber bare drama over alt andet og involverer drengen i det på måder som burde være ulovligt! 

Jeg kan sagtens følge jer, og det må være super hårdt. og det er jo super svært af svare på dit spørgsmål ud fra sådan en tråd her.

men havde jeg været far, havde jeg ikke valgt den løsning, som din kæreste overvejer. En dreng på den alder, (tror jeg), vil føle sig enormt svigtet. 

Sagde du til din kæreste under den samtale af du overvejede af gå fra ham pga hans søn ?

Hck skriver:

Jeg kan sagtens følge jer, og det må være super hårdt. og det er jo super svært af svare på dit spørgsmål ud fra sådan en tråd her.

men havde jeg været far, havde jeg ikke valgt den løsning, som din kæreste overvejer. En dreng på den alder, (tror jeg), vil føle sig enormt svigtet. 

Sagde du til din kæreste under den samtale af du overvejede af gå fra ham pga hans søn ?

Ja, det er også svært at fylde alting ind i en tråd, de ting jeg har skrevet om er ingen gang halvdelen af hvad der foregår. 

Og der er ikke taget et valg om noget og min forlovede har også tænkt sig at besøge foreningen far for at snakke med dem. Og en advokat for at finde ud af hvad der kan ske afhængigt af udfaldet i statsforvaltningen som de snart skal ind i. 

Nej, har aldrig sagt jeg ville gå fra ham pga hans søn, fordi det er ikke kun pga sønnen tanken har været hos mig, det er primært pga moren. Men sagde jeg ikke til ham i går, jeg sagde at jeg synes det var rigtig svært og at vi skulle blive bedre til at snakke om tingene fordi ellers ville det ende galt og så delte vi vores tanker om det hele bagefter.

Anonym skriver:

Det er svært at sige hvad der præcist vil ske og hvad drengen præcist vil føle. 

Jeg kender folk som har levet med den her slags konflikter mellem deres forældre hele deres barndom, de har det stadig ikke godt den dag i dag og ville faktisk hellere have været den ene forældre og de grimme oplevelser foruden. 

Det er muligt de siger det. Men det er KUN fordi de ikke har oplevet at stå uden den ene forældre. 

Det var ikke pga konflikter mellem mine forældre at jeg blev valgt fra. Men jeg ville hellere at mine forældre havde konflikter end at jeg blev valgt fra. 

Jeg har fra jeg blev 9 år følt at det var mig der var problemet og at det var min egen skyld at han ikke gad se mig. Jeg gik endda til skolepsykolog. 

Selv her som voksen har det "voldet" problemer for mig. Jeg tør ikke rigtigt få et "bånd" til min far i dag, da jeg er bange for at blive valgt fra igen. Og nu hvor jeg har børn ønsker jeg bestemt ikke de skal opleve det samme. 

Så for Guds skyld må han ALDRIG vælge drengen fra. Det kan altså skade mere end det gavner. Det er muligt der nu er en masse konflikter, men hellere det end at barnet føler sig svigtet og forladt. 

Kan i evt søge om bopælen? 

Benjamins'mor skriver:

Det er muligt de siger det. Men det er KUN fordi de ikke har oplevet at stå uden den ene forældre. 

Det var ikke pga konflikter mellem mine forældre at jeg blev valgt fra. Men jeg ville hellere at mine forældre havde konflikter end at jeg blev valgt fra. 

Jeg har fra jeg blev 9 år følt at det var mig der var problemet og at det var min egen skyld at han ikke gad se mig. Jeg gik endda til skolepsykolog. 

Selv her som voksen har det "voldet" problemer for mig. Jeg tør ikke rigtigt få et "bånd" til min far i dag, da jeg er bange for at blive valgt fra igen. Og nu hvor jeg har børn ønsker jeg bestemt ikke de skal opleve det samme. 

Så for Guds skyld må han ALDRIG vælge drengen fra. Det kan altså skade mere end det gavner. Det er muligt der nu er en masse konflikter, men hellere det end at barnet føler sig svigtet og forladt. 

Kan i evt søge om bopælen? 

Men du ved jo så heller ikke hvordan det er at leve med nogle forældre der konstant er i konflikt og hvad det kan gøre ved dig. Det siger du KUN fordi du ikke har oplevet forældre med nogle seriøse konstante konflikter. Dem jeg kender der er vokset op med forældre der har seriøse konflikter føler sig også svigtet og kan ikke få et godt forhold til hverken deres mor eller far. Så ville jeg personligt hellere være foruden end at have mit liv fyldt med svigt og skuffelser fra både mor og far. 

Ligegyldigt hvad vi gør kan vi ikke få bopælen da SF jo ikke kan se problemerne 

Anonym skriver:

Men du ved jo så heller ikke hvordan det er at leve med nogle forældre der konstant er i konflikt og hvad det kan gøre ved dig. Det siger du KUN fordi du ikke har oplevet forældre med nogle seriøse konstante konflikter. Dem jeg kender der er vokset op med forældre der har seriøse konflikter føler sig også svigtet og kan ikke få et godt forhold til hverken deres mor eller far. Så ville jeg personligt hellere være foruden end at have mit liv fyldt med svigt og skuffelser fra både mor og far. 

Ligegyldigt hvad vi gør kan vi ikke få bopælen da SF jo ikke kan se problemerne 

Det lyder altså lidt som om du egentlig synes det er en god ide, for så slipper du jo også for den "besværlige dreng" 

kan slet ikke forstå at du kan støtte op om hans valg. Ville du nogensinde kunne vælge sin egen søn fra, bare fordi hans far var en nar? 

Løs problemerne, kæmp kæmp kæmp for den stakkels dreng, lad være med at vende ham ryggen. 3 års kamp er ingen tid i forhold til at han faktisk har ansvaret for den drengs ve og vel minimum til han er 18