Gravid og stedmor...

Jeg tænker også, du har skrevet indlægget mens du har været irriteret (det håber jeg!) og derfor ikke har fået det hele med, og det er så det folk reagerer på  

Sprit25 skriver:

Men løsningen er vel ikke hun forsvinder? Hvad tænker barnet så ikke når han bliver større?

Løsningen er at hun ikke er sammen med ham en hel weekend for så er det træls for alle. 

Mullesmith skriver:

Løsningen er at hun ikke er sammen med ham en hel weekend for så er det træls for alle. 

Det synes jeg så kun gøre ondt værre

Mullesmith skriver:

Løsningen er at hun ikke er sammen med ham en hel weekend for så er det træls for alle. 

Så er det forhold jo dødsdømt

Der er ingen ( rigtige) mænd der vil se på at deres barn bliver fravalgt.

Hun ender med at far vælger imellem hende og hans søn 

Forstår slet ikke at man går ind i et forhold med et barn når man ikke kan lide børn.

Altså bare der burde man have så meget realitetsans at man trak sig. 

Ville du selv synes det var helt fjong hvis din ex havde en kæreste der tydeligt ikke kunne rumme jeres fælles børn ? 

Når man indleder et forhold til en med en fortid der indvolverer et barn har man dælme pligt til at tage sig sammen og være voksen. 

Andet er respektløst og usympatisk over for især børnene som altså er fuldstændig uskyldige. 

Carina:-) skriver:

Så er det forhold jo dødsdømt

Der er ingen ( rigtige) mænd der vil se på at deres barn bliver fravalgt.

Hun ender med at far vælger imellem hende og hans søn 

Forstår slet ikke at man går ind i et forhold med et barn når man ikke kan lide børn.

Altså bare der burde man have så meget realitetsans at man trak sig. 

Ville du selv synes det var helt fjong hvis din ex havde en kæreste der tydeligt ikke kunne rumme jeres fælles børn ? 

Når man indleder et forhold til en med en fortid der indvolverer et barn har man dælme pligt til at tage sig sammen og være voksen. 

Andet er respektløst og usympatisk over for især børnene som altså er fuldstændig uskyldige. 

Helt enig - men det sker rigtig ofte. Jeg ser mænd som inne holder ferie sammen med sine børn fordi den ny kvinde ikke bryder sig om børnene. Andre har som keg skrevet anskaffet sig en ekstra lejlighed. 

Mærkeligt at man ikke arbejder med sig selv og kan se at set ikke er holdbart. 

Mullesmith skriver:

Løsningen er at hun ikke er sammen med ham en hel weekend for så er det træls for alle. 

Så får hun jo aldrig et forhold til drengen. Hun vil være en fremmed for ham og det hjælper da ingen.bare en forvirret dreng.. Skal hun så også tage væk når den lille kommer? 

Tror hun er flygtet fordi hun ikke fik forventet opbakning ... TS er i hvert fald meget stille

Nu er jeg selv "stedmor" til 2 efterhånden store unger (14 og 19) 

men da jeg fandt min kæreste for 10 år siden, var de sjovt nok os 10 år yngre. 

Nu har jeg aldrig haft til hensigt at behandle mine bonus unger dårligt (faktisk elsker stort set lige så højt som mine egne 2, vi efterfølgende har fået..) 

men havde jeg bare til nærmelsesvis, behandlet dem som du beskriver... Ja så var jeg røget ud på røv og albuer..! 

- super betryggende at vide.. Hvis min familie en dag bliver splittet, vil mine børns far aldrig tillade en kvinde som du, i deres liv 

jeg håber som en anden tidligere har skrevet, at din kæreste får styr på sine n*sser og gir dig en verbal opsang af rang..! 

Vores mindste skud er lige blevet 18 mdr... 

Og han er i fuld gang med at undersøge hvor grænserne går... Derfor tømmer han stadig mine skabe og skuffer 10-20 gange dagligt og kravler op på vores spisebord..

han er nysgerrig som bare pokker og udforsker ALT (også ting som han har fået et kærligt og guiderne nej til, 10000 gange før) 

sådan er det bare at ha' små børn. 

Jeg er egentlig lidt nysgerrig på hvad dine forventninger er til et barn på 17 mdr?? 

Mullesmith skriver:

hvor meget har i ham? Kan du evt. Lave en aftale med en veninde hvergang han er der, så du ikke skal være "den onde stedmor" hele tiden når han er hos jer. Måske far og sønnen kan have brug for lidt alenetid også. Og du får lidt aflastning fra det hele. Men børn i den alder er jo grænsesøgende, men du vil bare gerne have din kæreste skal være lidt mere på når han er der eller hvad? Så må du jo forklare din kæreste at du synes han sætter for lidt grænser og holder for lidt øje, hvis det er det?! Ski vigtigt i snakker om det eller ender i med at gå fra hinanden pga sønnen. Jeg har også en bonussøn og for satan hvor er deltog har været en udfordring og belastning ud over det sædvanlige, men jeg har bare sagt til mig selv at det skal ikke ødelægge mit forhold med min mand at han har en søn fra tidligere. Men tro mig der er 1000 vis af bonusmødre der har det som dig.

Det sidste tror og håber jeg virkelig ikke, du har ret i. I så fald er der tusindvis af bonusmødre, der har truffet et virkeligt uovervejet og uansvarligt valg. Man går da ikke ind i et forhold til en mand med et lillebitte barn, hvis man overhovedet ikke kan lide børn og er mere optaget af, om det gør én til en dårlig kæreste, end hvad det betyder for barnet. 

Jeg forstår kortvarig irritation og manglende tålmodighed over for et lille barn. Men her er der jo tale om decideret modvilje og manglende forståelse for, hvad man kan forvente af sådan et lille pus, og hvad han har brug for. 

Anonym skriver:

Jeg er gravid i 24 uge, og min kæreste har en søn på 17 måneder. 

Jeg er mildest talt ved at gå ud af mit gode skind når vi har ham. 

Han er bund hysterisk og pisse irriterende til tider. Han forstår udemærket et nej, men prøver grænserne af. Jeg har aldrig brudt mig om børn, og slet ikke andres. Det er kun efter, at jeg selv er blevet gravid, at jeg kunne se mig selv som mor. 

(Lille sidespor) 

Men når vi så har ham hver anden weekend, så er det som om min kæreste ikke kan finde ud af at sige nej og jeg derfor er nød til at være den "hårde". 

Han får stort set lov til at gøre hvad der passer ham hjemme hos hans mor. 

Jeg føler mig som den værste kæreste overfor min kæreste, da jeg slet ikke viser interesse overfor hans søn. Kun i nogle tilfælde... Og det går mig på, at jeg har det sådan :-( og især nu hvor jeg er gravid og hormonerne er helt oppe at ringe! 

Havde brug for at komme ud med det.... Og hører om andre evt er i samme situation? :/

Synes virkelig du Burde læse en bog om børns udvikling. Et så lille barn kan slet ikke forstå et nej på den måde. De er fuldstændig impulsstyret. Det kan sagtens være de forstår det i nuet, men er der en ting der frister så kan de simpelthen ikke lade være. Flyt de ting han ikke må pille i, flyt ham væk, afled ham med alternativer på en positiv måde. Og så synes jeg egentlig det kunne være rigtig sundt om du trådte helt tilbage et stykke tid og overlod omsorg og opdragelse til faren. Uanset at du er uenig i hvordan han gør så er det hans barn ikke dit. Der er desuden også en del mænd der har det med at lade kvinden tage over, han skal selv tage ansvar.