Var det forkert af mig ???

Jeg er anonym af hensyn til familie..

Sagen er den at min kæreste har 2 børn fra et tideligere forhold, og sammen har vi en lille dreng på 8½ måned.

Min mor har en kæreste hvor han har en pige og sammen har en de en dreng.

Vi havde så alle sammen aftalt at vi skulle i sommerhus fra søndag til lørdag. Vi tager derud søndag som planlagt, og allerede ved aftensmaden sidder min mor og hendes kæreste og små diskutere ( som altid ). Det er virkelig belastende da ''vores'' børn ikke er vandt til det hjemme fra os af. Jeg tænker allerede for mig selv at det her bliver en laaaang uge!

Dagen efter da vi står op virker min mors kæreste virkelig sur og gider ikke sige noget til os andre. Da jeg påpeger det overfor min mor siger hun : Bare lad som ingenting. Det prøver vi så, for vi vil gerne hygge med vores børn, uden alt det drama! Da det har stået på hele dagen begynder det er irritere os alle ( min kæreste og børn ) da det skaber rigtig dårlig stemning i hele huset. Jeg kommer op og skændes med min mor fordi jeg er træt af den dårlige stemning + at deres søn på 3 ( næsten 4 år ) render rundt og skriger hele tiden og slår de andre børn uden at der bliver gjort noget rigtig ud af det.

Da vi står op næste morgen ved vi allerede hvordan at stemningen er lagt pga. hendes kæreste, og mit skænderi med min mor. Så jeg har forklaret børnene at det er meget muligt at vi tager hjem denne dag ( tirsdag ) da jeg føler at vi spilder vores ferie med børnene på det her.

Da jeg forklarer min mor at vi ikke har tænkt os at blive medmindre at de pakker den negative energi væk, kommer vi self op og skændes igen. Denne gang blander hendes kæreste sig. Mig og hendes kæreste begynder at råbe af hinanden, og da jeg spørger ham hvorfor han skal være så sur og negativ svarer han blot : Der var nogen der ikke havde sagt godmorgen, og det pissede ham af.

Jeg ved self godt at det var en af min kærestes børn han hentydede til. Men ærligt, hvad havde han forventet ??? Allerede den første dag var min mor og kæreste efter vores børn, + de sad og diskuterede under hele middagen. Børnene var stille i deres nærvær hele tiden, og med god grund!

Da han svarede at det var derfor han var sur, kortsluttede det hele op i hovedet på mig. Jeg råbte at han var barnlig og at hvis han havde en problem måtte han da komme til os som et voksen menneske. Han råbte ting tilbage til mig, og imens står min mor lige ved siden af og siger.... ingenting!

Jeg er SÅ skuffet over hende, da jeg ikke føler jeg gjorde noget forkert, og at hun ikke engang kunne bakke mig op når jeg føler han er så åbenlyst forkert på den!

Jeg sagde at vi ville pakke og tage hjem. Inden vi kørte bad jeg hende om at sige farvel til min søn, for hun ville ikke komme til at se ham i meget lang tid.

Reagerede jeg rigtigt da jeg prøvede at beskytte min familie, eller hvordan ville I ha' gjort, og hvad mener I om det ??

* Det skal lige siges at vi aldrig kommer til at have kontakt til hendes kæreste igen, da det ikke er første gang at han gør noget lignende.

Jeg synes du overreagerer ved at ville holde din søn fra hans mormor pga et skænderi og at I ikke vil se hendes kæreste pga ja barnligt surmuleri.

I har alle overrreageret og skabt jer og de eneste tabere i det her er børnene.

Ja han var barnlig og det kunne du måske have sagt at I lige skulle tage og droppe nu I skulle være i sommerhus sammen en uge ,men at skrige og skråle gør intet konstruktivt for nogen af jer og at holde børnene som gidsel over et tåbeligt skænderi der ikke omhandler andet end voksne der ikke er voksne alligevel er langt ude.

Går udfra du er voksen fordi du gar et barn og fordi det er din mor og hendes kæreste er det ikke ensbetydende med at de skal være mere voksne end dig og din kæreste.

Skulle din mor havde stået og skreget af hendes kæreste før du synes det var godt nok? Hvad blev der af at snakke om tingene og måske din mor tænkte at det var bedre at tie end at puste til det bål I andre havde gang i?

Så ja du har i  min verden overreageret og ja han var latterlig pga hans surmuleri men de eneste I har "skadet" er de stakkels børn der skulle overvære det. 

Carina:-) skriver:

Jeg synes du overreagerer ved at ville holde din søn fra hans mormor pga et skænderi og at I ikke vil se hendes kæreste pga ja barnligt surmuleri.

I har alle overrreageret og skabt jer og de eneste tabere i det her er børnene.

Ja han var barnlig og det kunne du måske have sagt at I lige skulle tage og droppe nu I skulle være i sommerhus sammen en uge ,men at skrige og skråle gør intet konstruktivt for nogen af jer og at holde børnene som gidsel over et tåbeligt skænderi der ikke omhandler andet end voksne der ikke er voksne alligevel er langt ude.

Går udfra du er voksen fordi du gar et barn og fordi det er din mor og hendes kæreste er det ikke ensbetydende med at de skal være mere voksne end dig og din kæreste.

Skulle din mor havde stået og skreget af hendes kæreste før du synes det var godt nok? Hvad blev der af at snakke om tingene og måske din mor tænkte at det var bedre at tie end at puste til det bål I andre havde gang i?

Så ja du har i  min verden overreageret og ja han var latterlig pga hans surmuleri men de eneste I har "skadet" er de stakkels børn der skulle overvære det. 

De har ikke lavet andet i de dage vi var der end at råbe og skrige af deres børn fordi de ikke gider opdrage på dem. De tror at løsningen er at råbe hele tiden.

Da deres søn hopper lige nede i skridtet på min bonus søn så han begynder at græde og ikke kan rette sig ud, er der ikke 1 eneste der går hen og spørger om han er okay ?

Mig og min kæreste har ikke bestilt andet end at lege med alle børnene så de i det mindste hyggede sig, mens de andre sad indenfor og surmulede. Min kærestes børn turde ikke at sige noget når de andre var i nærheden fordi de kun oplevede dem når de råbte eller så sure ud.

De gad ikke engang lege med deres børn, de mente at man først kunne hygge sig når alle ungerne var lagt i seng  

Vi prøvede at skåne vores børn ved at tage hjem derfra. Min kærestes børn er heldigvis store ( 12 og 15 ) så de forstår godt hvorfor vi gjorde som vi gjorde.

Jeg gir' dig ret i at man ikke skal råbe sådan foran børn, det er jeg fuldstændig enig i. Det har jeg heller aldrig gjort før. Men jeg bakker min familie 100 % op. Og han har ikke ret til at surmule og skabe dårlig stemning, fordi min kærestes børn var bange for at sige godmorgen. Han er den voksne, ikke dem.

Anonym skriver:

De har ikke lavet andet i de dage vi var der end at råbe og skrige af deres børn fordi de ikke gider opdrage på dem. De tror at løsningen er at råbe hele tiden.

Da deres søn hopper lige nede i skridtet på min bonus søn så han begynder at græde og ikke kan rette sig ud, er der ikke 1 eneste der går hen og spørger om han er okay ?

Mig og min kæreste har ikke bestilt andet end at lege med alle børnene så de i det mindste hyggede sig, mens de andre sad indenfor og surmulede. Min kærestes børn turde ikke at sige noget når de andre var i nærheden fordi de kun oplevede dem når de råbte eller så sure ud.

De gad ikke engang lege med deres børn, de mente at man først kunne hygge sig når alle ungerne var lagt i seng  

Vi prøvede at skåne vores børn ved at tage hjem derfra. Min kærestes børn er heldigvis store ( 12 og 15 ) så de forstår godt hvorfor vi gjorde som vi gjorde.

Jeg gir' dig ret i at man ikke skal råbe sådan foran børn, det er jeg fuldstændig enig i. Det har jeg heller aldrig gjort før. Men jeg bakker min familie 100 % op. Og han har ikke ret til at surmule og skabe dårlig stemning, fordi min kærestes børn var bange for at sige godmorgen. Han er den voksne, ikke dem.

Det er jeg enig med dig i og trækker også nogen af mine ord i mig igen når du nu går i detaljer for det du nu beskriver er self ikke ok.

Jeg synes nu stadig du skal ringe til din mor og sige at det her går ikke. De bestemmer self selv om de synes det er et fedt forhold at gå og skændes hele tiden men hvis hun vil holde ferie med jer og jeres børn er I nødt til at få snakket forventninger og holdninger til f.eks børnene igennem for ellers er fremtidige ferier ikke mulige.

For det du beskriver i andet indlæg er synd for især børnene og din lillebror har det da heller ikke godt med alt det skrig og skrål.

Jeg har selv været i sommerhus med min ældste søn og svigerdatter hendes søn og alle vores rollinger  Og vi snakkede lige inden vi tog afsted om at vi havde lejet et dyrt sommerhus og hendes søn kan være lidt hidsig ( det er noget moren arbejder med ) og kan finde på at kaste med ting og da der var indendørspool med store vinduer ind mod stuen så aftalte vi at det var ok hvis jeg eller min mand greb ind hvis han "flippede" og hun ikke lige var i nærheden Han skriger og græder nemlig voldsomt når man fjerner ham fra det han er ved at ødelægge og jeg ville ikke have nogen misforståelser.

Og det gjorde at jeg ikke gik og var anspændt ved tanken om det han kunne få smadret og hun blev ikke sur fordi jeg indimellem tog hendes søn med en på hans værelse så han kunne køle ned. 

Så vi havde nogle hyggelige dage fordi vi tog snakken om det der kunne skabe gnidninger pga misforståelser :)

Så snak med din mor og fortæl det med din bonussøn der græd fordi han blev ramt i skridtet det må hun da også kunne se slet ikke er ok . 

Carina:-) skriver:

Det er jeg enig med dig i og trækker også nogen af mine ord i mig igen når du nu går i detaljer for det du nu beskriver er self ikke ok.

Jeg synes nu stadig du skal ringe til din mor og sige at det her går ikke. De bestemmer self selv om de synes det er et fedt forhold at gå og skændes hele tiden men hvis hun vil holde ferie med jer og jeres børn er I nødt til at få snakket forventninger og holdninger til f.eks børnene igennem for ellers er fremtidige ferier ikke mulige.

For det du beskriver i andet indlæg er synd for især børnene og din lillebror har det da heller ikke godt med alt det skrig og skrål.

Jeg har selv været i sommerhus med min ældste søn og svigerdatter hendes søn og alle vores rollinger  Og vi snakkede lige inden vi tog afsted om at vi havde lejet et dyrt sommerhus og hendes søn kan være lidt hidsig ( det er noget moren arbejder med ) og kan finde på at kaste med ting og da der var indendørspool med store vinduer ind mod stuen så aftalte vi at det var ok hvis jeg eller min mand greb ind hvis han "flippede" og hun ikke lige var i nærheden Han skriger og græder nemlig voldsomt når man fjerner ham fra det han er ved at ødelægge og jeg ville ikke have nogen misforståelser.

Og det gjorde at jeg ikke gik og var anspændt ved tanken om det han kunne få smadret og hun blev ikke sur fordi jeg indimellem tog hendes søn med en på hans værelse så han kunne køle ned. 

Så vi havde nogle hyggelige dage fordi vi tog snakken om det der kunne skabe gnidninger pga misforståelser :)

Så snak med din mor og fortæl det med din bonussøn der græd fordi han blev ramt i skridtet det må hun da også kunne se slet ikke er ok . 

Jeg gik ikke så meget i detaljer i første indlæg fordi det allerede var langt nok i forvejen

Det lyder som en rigtig god ide, det med at tage snakken inden. Det er desværre bare for sent nu. Min kærestes børn er blevet hentet i dag, men vi har rigtig fået hygget. Dagen efter vi tog hjem fra sommerhuset, tog vi i bonbon land og hyggede hele dagen.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til min mor. Det er ikke første gang at hun bakker sin kæreste op frem for sit barn. Hvis JEG havde været forkert på den, skulle hun self ikke bakke mig op. Men alle der var tilstede kunne se at den opførsel hendes kæreste havde, var direkte forkert og uden grund.

Han har gjort sådan der mange gange før, men jeg har aldrig kunne sige noget til ham da jeg lejer hans hus. Men nu da vi har købt vores eget hus, kunne jeg ikke vænne den anden kind til længere. Og slet ikke da det omhandlede min familie.  Min bonus børn har ikke gjort noget som helst forkert. Det er hans skyld at de var bange for at sige godmorgen.  

Jeg forstår udemærket godt din frustration og lyst til at snakke om tingene. Men folk som din mor + kæreste, kommer man bare ingen vegne med. De vil diskutere til verdens ende og kan bare ikke se egne fejl. Og så er det bedst for børnene at de voksne bevare freden og bare at sige ved i hvad unger, vi tar hjem og ferie hygger derhjemme og slår pool op i haven eller hvad ved jeg, kan i nu alle sammen sige pænt farvel og så ses vi en anden dag. 

Du har handlet fuldstændig fair..

Og mormor vælger selv fra ved den opførsel hun servere overfor jeres børn...jeg er vokset op med råben og skriger, min datter er kommet i et hjem hvor der blev råbt og skreget og en anden slog konstant (barn) og vi er begge mærket af det vi har oplevet...

Så nej tak jeres skønne u gerne og NYD jeres ferie UDEN dem og de bekymringer og negative oplevelser det bringer med sig.

Anonym skriver:

Du har handlet fuldstændig fair..

 

Og mormor vælger selv fra ved den opførsel hun servere overfor jeres børn...jeg er vokset op med råben og skriger, min datter er kommet i et hjem hvor der blev råbt og skreget og en anden slog konstant (barn) og vi er begge mærket af det vi har oplevet...

 

Så nej tak jeres skønne u gerne og NYD jeres ferie UDEN dem og de bekymringer og negative oplevelser det bringer med sig.

Sådan føler jeg det også. Det vil jeg aldrig byde vores børn igen !

Men det er rart at høre at man ikke har været helt forkert på den.

SandraXOXO skriver:

Jeg forstår udemærket godt din frustration og lyst til at snakke om tingene. Men folk som din mor + kæreste, kommer man bare ingen vegne med. De vil diskutere til verdens ende og kan bare ikke se egne fejl. Og så er det bedst for børnene at de voksne bevare freden og bare at sige ved i hvad unger, vi tar hjem og ferie hygger derhjemme og slår pool op i haven eller hvad ved jeg, kan i nu alle sammen sige pænt farvel og så ses vi en anden dag. 

Du har helt ret i at man ikke kan snakke med dem om tingene, for de VIL ikke erkende deres fejl.

Jeg har sagt så mange gange til børnene nu at jeg er virkelig ked af at de oplevede mig på denne måde, og at det self på ingen måde er fair. Jeg forsvarer overhovedet ikke at jeg har råbt foran et barn.

Børnene er heldigvis så store og forstår godt hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. De er bare glade for at jeg forsvarede vores familie, og så har vi snakket rigtig meget med dem omkring den dårlige oplevelse. Selvom jeg ikke har født min kærestes 2 børn, vil jeg beskytte dem så meget som jeg kan på lige fod med min egen søn.

Der er 2 sider her..

Du skriver at alle kan se han var gal på den? Hvem dig , din kæreste og HANS børn??  Og evt. Dem der hører historien fra DIN side af  Undskyld men det er jo klart at din familie  holder med dig for du forsvarede dem..

så nu hvor I har eget hus og ikke er afhængig så behøver I ikke finde jer i ham mere?? Igen undskyld mig men så fordi I ikke kan bruge ham til jeres fordel mere så skal han bare have vreden fra alt den tid serveret.. Hvad med taknemmeligheden for at I HAR fået hjælp af ham??

fint at I ikke vil blive der og ødelægge jeres ferie men I kunne jo bare have fundet en unddkylning eller andet så jeres forhold som lyder skrøbeligt ikke havde fået yderligere skade..

Du siger du altid vil forsvare din familie.. Det er også helt ok men har du tænk på at din mor har stået i et dillema? Hun har ligesom dig en primærfamilie som hun bor sammen med og som hun skal få hverdagen til at gå med og så har hun en voksendatter hun ikke bor sammen med.. Hun forsvare jo også bare sin familie 100%. Hun er bare i det dillema at begge var hendes familie så ja tror sgu ærlig talt hun valgte at holde mund i situationen for ikke at skulle vælge.. Mon ikke allerede hendes kæreste HAR skældt hende ud for netop ikke at forsvare ham?????

Jeg syntes ærlig talt I alle 4 lyder ganske barnlige og smålige.. Han med hans opførsel og jer med jeres holdning til ham.. Og at holde børnene som gidsel er i min verden bare slet ikke ok.. Det er bare en grænse der ikke krydses.. Så DER syntes jeg virkelig du er gået over stregen og jeg syntes du skylder din mor en undskyldning.. Hun bad jer lade det ligge nok netop fordi hun ikke ønskede ballade og ja mon ikke hun allerede har været ked af det første gang du spurgte hvad der var galt.. Hvis han er hidsig SF natur ja så kan det tage dage uanset hvad hun gør... Og mon ikke at de 2 netop var uvenner fordi hun måske allerede har forsvaret din bonussøn og det blev han tosset over og så var de 2 uvenner og så kommer du med din " Vi skylder dig ikke noget mere " holdning og puster til et skænderi...

så ærlig talt kan jeg ikke se at nogen af jer har haft ret. Jeg kan godt se at der er sket ting som I ikke skal finde jer i, men I har alle 4 handlet som små børn der er oppe og toppes.. Ingen af jer har haft evnen til at se ud over egne behov og ingen af jer har udvist hverken empati eller voksen opførsel.. 

Hvis han har været sådan før ja så fatter jeg ærlig talt ikke hvorfor I tog på ferie med dem.....