At flytte sit barn til en ny børnehave.

Godaften. 

For at Gøre en lang historie kort  (jeg vil prøve)

Jeg har en masse psykiske problemer, som påvirker hele familien. Min søn på 4 er begyndt at vise en reaktion på de svære liv vi har. 

Vi kontakte både familie afd og børnehaven inden han skulle starte fordi vi var bange for at han han måske ville reagere for den nye verden han skulle ind i.

Vi har flere gange søgt hjælp i børnehaven og vi har også snakket med deres psykolog, men ikke noget vi kunne bruge. Efter første møde med psykologen skulle der så komme en opfølgning den kom først et halvt år efter. 

I marts indkaldt børnehave til møde, der fortæller de at de siden december har været nervøs for hans trivsel  ( søger kun voksene, holder sig for sig selv, sutter på finger )

Vi bliver selvfølgelig kede af at de først siger noget 3 mdr efter!  De lave der en underretning til familie afd hvilket vi var tilfreds med for så kunne der måske ske noget.

Vi får en tid til samtale 2 mdr efter (28 maj) vi blev desværre nødt til aflyse da min mand havde migræne. Efter flere gange vi har rykket efter ny tid får vi så en tid den 21 august!! 

Vi føler os virkelig svigtet og vil gerne flytte ham.

Vi vil jo Gøre alt for vores barn og vi synes ikke børnehaven Gør noget her. 

De har i 3mdr ikke fortalt os om det bliver bedre eller værre med hans trivsel!

Vi vil gerne flytte ham så hurtigt som muligt, så efter sommerferien. 

Er det forkert af os?? Eller ville i Gøre det samme?

Hmm. Den er svær. På den ene side tænker jeg at i jo skal gøre hvad i føler der er det rigtige for ham. 

Men samtidig tænker jeg:

1. Hvis i synes det er en vigtig aftale/et vigtigt møde, så aflyser man heller ikke pga migræne. Tag med alligevel eller kun du kunne have mødt op.

2. Du siger det skyldes dine/jeres problemer at jeres dreng har det svært. Skulle det gøre nogen forskel at flytte ham? Tænker om der bliver gjort noget ved det reelle problem, hvis/når det nu ikke er ham der er noget med. Jeg mener, om problemerne ikke bare flytter med ham?

Det kan godt være det lyder lidt hårdt, men jeg skriver kun ud fra det jeg læser, husk jeg kender ikke alt andet der sker i jeres liv.. Dette var bare mine umiddelbare tanker..

MyLove E skriver:

Godaften. 

For at Gøre en lang historie kort  (jeg vil prøve)

Jeg har en masse psykiske problemer, som påvirker hele familien. Min søn på 4 er begyndt at vise en reaktion på de svære liv vi har. 

Vi kontakte både familie afd og børnehaven inden han skulle starte fordi vi var bange for at han han måske ville reagere for den nye verden han skulle ind i.

Vi har flere gange søgt hjælp i børnehaven og vi har også snakket med deres psykolog, men ikke noget vi kunne bruge. Efter første møde med psykologen skulle der så komme en opfølgning den kom først et halvt år efter. 

I marts indkaldt børnehave til møde, der fortæller de at de siden december har været nervøs for hans trivsel  ( søger kun voksene, holder sig for sig selv, sutter på finger )

Vi bliver selvfølgelig kede af at de først siger noget 3 mdr efter!  De lave der en underretning til familie afd hvilket vi var tilfreds med for så kunne der måske ske noget.

Vi får en tid til samtale 2 mdr efter (28 maj) vi blev desværre nødt til aflyse da min mand havde migræne. Efter flere gange vi har rykket efter ny tid får vi så en tid den 21 august!! 

Vi føler os virkelig svigtet og vil gerne flytte ham.

Vi vil jo Gøre alt for vores barn og vi synes ikke børnehaven Gør noget her. 

De har i 3mdr ikke fortalt os om det bliver bedre eller værre med hans trivsel!

Vi vil gerne flytte ham så hurtigt som muligt, så efter sommerferien. 

Er det forkert af os?? Eller ville i Gøre det samme?

 

At de venter 3 mdr. før de tager kontakt til jer, er måske lidt lang tid. Men de har jo brug for at finde ud af om der er tale om et forbigående eller et blivende problem. Børn udvikler sig og har svære faser og før man indblander kommunen skal man vide at der er tale om et reelt problem og ikke bare en svær udviklingsfase. 

At I selv aflyser en aftale på kommunen må være jeres ansvar. Ikke for at lyde hård, men sådan er det jo. 

Det er korrekt forstået at det er kommunen der først har tid igen d. 21. august, ikke? Jeg kan ikke se hvordan det kan være børnehavens skyld at der er lang ventetid på kommunen?

Har I selv spurgt ind til hvordan det går i børnehaven de sidste 3 mdr., eller regner I med at de kommer til jer?

Så nej - jeg synes ikke at I skal flytte jeres søn. Ikke medmindre at I oplever at børnehaven totalt negligerer hans behov og at han mistrives der - ikke pga. problemerne i hjemmet, men fordi det er en dårlig børnehave der ikke tager hånd om ham. Og det lyder ikke umiddelbart sådan på dit indlæg (men det er selvfølgelig svært at vurdere når man ikke kender detaljerne).

Loa skriver:

Hmm. Den er svær. På den ene side tænker jeg at i jo skal gøre hvad i føler der er det rigtige for ham. 

Men samtidig tænker jeg:

1. Hvis i synes det er en vigtig aftale/et vigtigt møde, så aflyser man heller ikke pga migræne. Tag med alligevel eller kun du kunne have mødt op.

2. Du siger det skyldes dine/jeres problemer at jeres dreng har det svært. Skulle det gøre nogen forskel at flytte ham? Tænker om der bliver gjort noget ved det reelle problem, hvis/når det nu ikke er ham der er noget med. Jeg mener, om problemerne ikke bare flytter med ham?

Det kan godt være det lyder lidt hårdt, men jeg skriver kun ud fra det jeg læser, husk jeg kender ikke alt andet der sker i jeres liv.. Dette var bare mine umiddelbare tanker..

Til Nr 1. Jo det var et meget vigtigt mødet og vi havde skidt aflyse. Men nej vi kunne ikke tage af sted. Hans migræne var så slem at han kastede op. Jeg kunne ikke tage af sted selv, jeg vil knække samme med det samme og så ville jeg ikke få mere ud af det møde.

2. Det er jo ikke fordi vi bare sidder og forventer at de skal Gøre noget, vi prøver jo alt hvad vi kan, men vi har brug for noget støtte.

Jeg er ved at trappe op i noget stemning stabilisere medicin. Så jeg ikke får så mange udsving! 

Så der er ved at ske noget på den front (endelig) 

Vi synes jo ikke de Gør noget for at få han i trivsel igen. Det er selvfølgelig ikke kun deres job, men de har også del i det.

Undskyld hvis jeg er lidt hård. Jeg har virkelig svært med det. For min dårlige samvittighed kom med det samme. 

modesty skriver:

At de venter 3 mdr. før de tager kontakt til jer, er måske lidt lang tid. Men de har jo brug for at finde ud af om der er tale om et forbigående eller et blivende problem. Børn udvikler sig og har svære faser og før man indblander kommunen skal man vide at der er tale om et reelt problem og ikke bare en svær udviklingsfase. 

At I selv aflyser en aftale på kommunen må være jeres ansvar. Ikke for at lyde hård, men sådan er det jo. 

Det er korrekt forstået at det er kommunen der først har tid igen d. 21. august, ikke? Jeg kan ikke se hvordan det kan være børnehavens skyld at der er lang ventetid på kommunen?

Har I selv spurgt ind til hvordan det går i børnehaven de sidste 3 mdr., eller regner I med at de kommer til jer?

Så nej - jeg synes ikke at I skal flytte jeres søn. Ikke medmindre at I oplever at børnehaven totalt negligerer hans behov og at han mistrives der - ikke pga. problemerne i hjemmet, men fordi det er en dårlig børnehave der ikke tager hånd om ham. Og det lyder ikke umiddelbart sådan på dit indlæg (men det er selvfølgelig svært at vurdere når man ikke kender detaljerne).

 

Selvfølgelig er det vores skyld at mødet blev aflyst. Men der gik jo også en mdr Før de prøve at finde en ny tid. Det vil sige at så kunne kommunen sikkert haft tid. 

Jeg har prøvet at spørge men får ikke rigtig noget. Og JA jeg forventer faktisk at de fortæller mig hvordan mit barn har det. 

De er følesans ligeglade og vi kan ikke finde ud af dem. Den ene dag er det åhhh så kritisk men alligevel går der 2 mdr inden der sker noget! Og nu synes de igen at det var kritisk, men vi ved ikke hvad der er kritisk. Vi har snakket med familie afd og de siger at i følge den underretning de har fået er det ikke så kritisk!  Så vi ved ikke hvad vi skal Gøre.  Jeg er ked af det og møg forvirret.

Jeg har også fortalt dem flere gange at de er nødt til at snakke med mig og sige hvad der sker, ellers digter min hjerne selv og den digter ikke positiv! 

MyLove E skriver:

Selvfølgelig er det vores skyld at mødet blev aflyst. Men der gik jo også en mdr Før de prøve at finde en ny tid. Det vil sige at så kunne kommunen sikkert haft tid. 

Jeg har prøvet at spørge men får ikke rigtig noget. Og JA jeg forventer faktisk at de fortæller mig hvordan mit barn har det. 

De er følesans ligeglade og vi kan ikke finde ud af dem. Den ene dag er det åhhh så kritisk men alligevel går der 2 mdr inden der sker noget! Og nu synes de igen at det var kritisk, men vi ved ikke hvad der er kritisk. Vi har snakket med familie afd og de siger at i følge den underretning de har fået er det ikke så kritisk!  Så vi ved ikke hvad vi skal Gøre.  Jeg er ked af det og møg forvirret.

Jeg har også fortalt dem flere gange at de er nødt til at snakke med mig og sige hvad der sker, ellers digter min hjerne selv og den digter ikke positiv! 

Okay. Jeg kan godt forstå at det er rigtigt svært når man ikke føler at der er en god kommunikation med pædagogerne. Man skal jo gerne føle sig tryg ved dem.

Har I overvejet at bede om et møde med dem, hvor I kan lægge en plan om hvordan der skal kommunikeres om jeres søns trivsel, og hvilke tiltag de kan tage, og I kan tage, for at hjælpe ham på vej? 

Jeg siger ikke at I død og pine skal beholde ham i den børnehave. Men når jeres søn i forvejen har problemer, risikerer I at gøre det værre ved at hive ham ud af hans vante miljø og lade ham starte helt forfra et nyt og fremmed sted. Så skal I i hvert fald være helt sikre på at det nye sted er bedre - altså tage ud og snakke med dem og være ærlige omkring jeres situation, og høre hvad de kan byde på. Det nytter ikke noget bare at flytte ham til dér hvor der nu engang er en ledig plads.

På den anden side kan det jo også vise sig at være en god ting med et skift - HVIS det er til et bedre sted.

MyLove E skriver:

Til Nr 1. Jo det var et meget vigtigt mødet og vi havde skidt aflyse. Men nej vi kunne ikke tage af sted. Hans migræne var så slem at han kastede op. Jeg kunne ikke tage af sted selv, jeg vil knække samme med det samme og så ville jeg ikke få mere ud af det møde.

2. Det er jo ikke fordi vi bare sidder og forventer at de skal Gøre noget, vi prøver jo alt hvad vi kan, men vi har brug for noget støtte.

Jeg er ved at trappe op i noget stemning stabilisere medicin. Så jeg ikke får så mange udsving! 

Så der er ved at ske noget på den front (endelig) 

Vi synes jo ikke de Gør noget for at få han i trivsel igen. Det er selvfølgelig ikke kun deres job, men de har også del i det.

Undskyld hvis jeg er lidt hård. Jeg har virkelig svært med det. For min dårlige samvittighed kom med det samme. 

Hvad gør I selv derhjemme, for at få ham i trivsel? 

Morjanne76 skriver:

Hvad gør I selv derhjemme, for at få ham i trivsel? 

 

Vi passer på ham .. Sætter grænser og dem søger han rigtig meget. Jeg ved ikke om vi Gør noget bestemt men vi Gør det bedste vi kan 

modesty skriver:

Okay. Jeg kan godt forstå at det er rigtigt svært når man ikke føler at der er en god kommunikation med pædagogerne. Man skal jo gerne føle sig tryg ved dem.

Har I overvejet at bede om et møde med dem, hvor I kan lægge en plan om hvordan der skal kommunikeres om jeres søns trivsel, og hvilke tiltag de kan tage, og I kan tage, for at hjælpe ham på vej? 

Jeg siger ikke at I død og pine skal beholde ham i den børnehave. Men når jeres søn i forvejen har problemer, risikerer I at gøre det værre ved at hive ham ud af hans vante miljø og lade ham starte helt forfra et nyt og fremmed sted. Så skal I i hvert fald være helt sikre på at det nye sted er bedre - altså tage ud og snakke med dem og være ærlige omkring jeres situation, og høre hvad de kan byde på. Det nytter ikke noget bare at flytte ham til dér hvor der nu engang er en ledig plads.

På den anden side kan det jo også vise sig at være en god ting med et skift - HVIS det er til et bedre sted.

Men jeg har det også så svært ved at flytte ham, men igen vi følger ikke de er der for ham. Det er ikke første gang vi overvejer at flytte ham. 

Jeg er så ked af og forvirret 

MyLove E skriver:

Vi passer på ham .. Sætter grænser og dem søger han rigtig meget. Jeg ved ikke om vi Gør noget bestemt men vi Gør det bedste vi kan 

Jeg kender jer ikke, men husk positive tiltag og gode oplevelser. Og give ham følelsen af, at føle sig set og hørt. 

Jeg kan godt forstå, at det ikke var muligt at deltage i det første møde med en migræne ramt mand. Hvis man selv har prøvet at have migræne, ved man at det ikke er muligt. For at give dig ro, kunne du måske selv være opsøgende i forhold til hvordan det går i børnehaven? Inden de negative tanker tager over.