Åh, jamen dog hvor skal man næsten starte 
Emil er fire år og snakker hele tiden uafbrudt og har gjort det siden han har 1,5 år 
Og der kommer bare nogle rigtig sjove indimellem.
En dag skal han i bad og følgende samtale finder sted:
Emil: " Mor jeg har små bryster fordi jeg er en lille dreng".
Mig: " Du vil altid have små bryster, det er kun store piger, der får store bryster".
Emil: "Jamen så får jeg store bryster når jeg bliver en pige"
Mig: "Jamen du er jo en dreng Emil, du bliver ikke en pige"
Emil: "Jo, bare vent og se mor" 
Vi holdte hans fødselsdag hjemme ved hans bedstemor (min mor) og alle hans mostre, kusiner og fætre og hans oldemor var der. Vi er så i gang med at sige - Emil det er anna og hun er moster, det er christina hun er moster og det er oldemor osv. Så når vi til min kæreste Morten, altså Emils papfar og der sker følgende:
Bedstemor: "Og hvad er Morten, Emil?" (hun regnede med at han ville sige papfar...
Emil: "Han er gammel".... (hertil skal det siges at morten er noget ældre end mig - men hold kæft vi skreg af grin) 
Den anden var mine bonussønner på weekend. Den yngste af dem er et halvt år ældre end min Emil. Han havde så lagt sig på Emils værelse og var ved at falde i søvn midt på dagen. Jeg går så ind og siger " Åh, ven det dur ikke nu, så kan vi jo ikke sove i aften". Da jeg havde gentaget mig selv et par gange, kommer Emil ind og sætter sig på hug ved siden af mig og siger lige så stille "Åh, så hold dog mund, mor". Jeg grinte simpelthen sådan, for man kunne bare høre, hvor ondt han af sin bror, der var træt og ikke lige kunne få lov at sove
I starten af året, var vores bil på værksted og vi havde så en lånebil (den var så lækker) i et par dage. Den dag jeg skal aflevere den, foregår det om aftenen, da jeg havde sen fri fra arbejde. Imens sidder Morten og Emil og spiser aftensmad. Ud af det blå kommer der fra Emil:
"Nå, men hvad så med den lånebil?" Morten grinede simpelthen sådan over sætningen og måden det blev sagt - så gammelklogt.
