Anonym skriver:
Jeg har tidligere oprettet en tråd om at vi vil giftes inden længe, da min far er døende.
Vi har snakket med præst og aftalt en dag om tre måneder. Vi kan ikke gøre det før da vi begge har eksamener, jeg er gravid og vi har en masse andre ting der gør at vi simpelthen ikke kan overskue det nu.
jeg har hele tiden tænkt at det var hans drøm at nå at følge mig op, (han har selv sagt at det er noget af det der gør mest ondt, at han ikke når det) og jeg selvfølgeligt vil prøve at lade det ske, både for hans og min skyld.
Nu lader det dog til at han næppe lever tre måneder endnu
men vi har aftalt dag med præst osv og ønsker at blive gift.
min mor sagde så forleden "om han ikke bare ville blive mere ked af det at vi vil giftes fordi det er endnu en ting han ikke når at opleve" (vi har ikke fortalt ham om brylluppet endnu da min kæreste gerne vil bede om hans tilladelse)
så nu er jeg forvirret, for hvad nu hvis vi er heldige at han kan nå og opleve det, ingen kan jo vide sig sikker?
hvad tænker i, vil det såre ham mere, end at glæde ham? Ved det er umuligt at svare på når i ikke kender ham, men han bliver let ked af det for tiden, fordi han ved han snart mister alt hvad han har kært, og at der er mange ting han ikke når at opleve
og mit sidste dilemma, hvis vi vælger at holde brylluppet, men han dør inden, ville i så gennemføre brylluppet? Tænker det vil være ulideligt hårdt at have planlagt bryllup for at min far nåede med, hvis han så ikke når det.
beklager det blev noget rodet, men er så forvirret om det hele. For vi skal jo til at planlægge hvis vi skal gøre det
Hun skal giftes her d. 20 juni, men besluttede for et par uger siden, at hun ikke ville kunne leve med at hendes far muligvis ikke kunne nå at være med.
derfor aftalte de tid til en borgerlig vielse, hvor faderen så deltog og de havde en rigtig fin eftermiddag med de allernærmeste.
d. 20 juni holder de så bryllup som planlagt, men får så kun kirkens velsignelse fordi de nu er gift. Hvis hendes far har det godt den dag, kommer han også der 
jeg synes simpelthen at det er en meget smuk måde at gøre det på. Der blir selvfølgelig ikke noget kirkegulv, men din far er med og jeg er sikker på at det vil betyde alverden for ham.