Bryllups dilemma - skal/skal ikke?

Jeg har tidligere oprettet en tråd om at vi vil giftes inden længe, da min far er døende.

Vi har snakket med præst og aftalt en dag om tre måneder. Vi kan ikke gøre det før da vi begge har eksamener, jeg er gravid og vi har en masse andre ting der gør at vi simpelthen ikke kan overskue det nu.

jeg har hele tiden tænkt at det var hans drøm at nå at følge mig op, (han har selv sagt at det er noget af det der gør mest ondt, at han ikke når det) og jeg selvfølgeligt vil prøve at lade det ske, både for hans og min skyld.

Nu lader det dog til at han næppe lever tre måneder endnu men vi har aftalt dag med præst osv og ønsker at blive gift.

min mor sagde så forleden "om han ikke bare ville blive mere ked af det at vi vil giftes fordi det er endnu en ting han ikke når at opleve" (vi har ikke fortalt ham om brylluppet endnu da min kæreste gerne vil bede om hans tilladelse) 

så nu er jeg forvirret, for hvad nu hvis vi er heldige at han kan nå og opleve det, ingen kan jo vide sig sikker?

hvad tænker i, vil det såre ham mere, end at glæde ham? Ved det er umuligt at svare på når i ikke kender ham, men han bliver let ked af det for tiden, fordi han ved han snart mister alt hvad han har kært, og at der er mange ting han ikke når at opleve

og mit sidste dilemma, hvis vi vælger at holde brylluppet, men han dør inden, ville i så gennemføre brylluppet? Tænker det vil være ulideligt hårdt at have planlagt bryllup for at min far nåede med, hvis han så ikke når det.

beklager det blev noget rodet, men er så forvirret om det hele. For vi skal jo til at planlægge hvis vi skal gøre det

Mit råd er planlæg brylluppet overrask ham nu og aflyse hvis han dør inden. Men tag med i overvejelsen, at døende ofte holder sig lidt længere i live, hvis der er noget de skal nå inden. Du kan kun fortryde hvis du ikke gør det. Har selv mistet min mor og ingen kontakt med min far. Har holdt bryllup og fået 3 børn uden forældre og det er så trist. Så gør det!! 

Der er da ingen da kan blive kede af, at deres datter vælger at blive gift. Og så ovenikøbet med chance for at være med. Jeg synes i skal planlægge brylluppet og fortælle din far det - og så må I jo se på om I har behov for at udskyde det hvis din far dør inden. Men det er der ingen grund til at tage stilling til nu.

I kan jo også overveje at blive gift allerede nu (enten hvor præsten kommer til jer eller på rådhuset) hvor det så kun er jeres nærmeste familie der deltager og så blive gift "rigtigt" om tre måneder. Så er du sikker på at din far kan deltage og måske er han så heldig at kunne være med begge gange.

tænker også at hvis han på nogen måde kan trække den, så vil han gøre det, bare fordi han VED han skal følge dig op om tre måneder!!

Kunne i måske tage på rådhuset nu her hvor han så kan give dig væk og så stadig holde fast i datoen om 3 mdr? Så kunne dagen på rådhuset bare være jer , dine og hans forældre med lidt mad .. Ellers ville jeg flytte kirkebryllupoet tættere på for hvis chancen for at han er her om 3 mdr bliver mindre så ville jeg gøre det nu

SofiaMik skriver:

Mit råd er planlæg brylluppet overrask ham nu og aflyse hvis han dør inden. Men tag med i overvejelsen, at døende ofte holder sig lidt længere i live, hvis der er noget de skal nå inden. Du kan kun fortryde hvis du ikke gør det. Har selv mistet min mor og ingen kontakt med min far. Har holdt bryllup og fået 3 børn uden forældre og det er så trist. Så gør det!! 

Jeg håber du har ret, med hensyn til at han holder sig lidt længere.

kræften spreder sig bare hurtigt, så det er svært at tro på

jenny4 skriver:

Der er da ingen da kan blive kede af, at deres datter vælger at blive gift. Og så ovenikøbet med chance for at være med. Jeg synes i skal planlægge brylluppet og fortælle din far det - og så må I jo se på om I har behov for at udskyde det hvis din far dør inden. Men det er der ingen grund til at tage stilling til nu.

I kan jo også overveje at blive gift allerede nu (enten hvor præsten kommer til jer eller på rådhuset) hvor det så kun er jeres nærmeste familie der deltager og så blive gift "rigtigt" om tre måneder. Så er du sikker på at din far kan deltage og måske er han så heldig at kunne være med begge gange.

Han vil ikke blive ked af det over at vi bliver gift, men lægerne har givet ham uger/få måneder at leve i, så han vil måske blive ked af det over nok ikke at kunne være med.

at det er endnu en stor ting han misser. 

Vi har overvejet at tage den på rådhuset også festen senere, men for mig er det ikke et rigtigt bryllup, eller ihvertfald ikke som jeg har drømt om. 

charthys skriver:

tænker også at hvis han på nogen måde kan trække den, så vil han gøre det, bare fordi han VED han skal følge dig op om tre måneder!!

Håber du har ret, også gerne tre måneder yderligere så han kan nå at opleve sit barnebarn 

Jeg ville helt sikkert fortælle ham det. Så får han i det mindste glæden af at vide, at hans datter har fundet den, hun ønsker at leve sammen med. 

Min mor døde for 3 måneder siden - også af kræft. Min lillebror havde, to dage forinden min mor blev indlagt, friet til sin kæreste og fortalt hele familien det. Hun blev så glad  

Min far har efterfølgende fortalt, at min mor havde ro i tankerne ift. at skulle fra mig og min bror, fordi hun vidste, at vi begge var godt på vej i livet. Jeg tror, du vil fortryde det så meget efterfølgende, hvis han når at dø inden brylluppet om tre måneder, og du ikke engang har nået at fortælle ham det. 

Mange tanker til dig og din familie - det er frygteligt at ens forælder er syg 

Personligt så havde jeg smidt alt hvad jeg havde i hænderne og fremrykket mit bryllup - lige så meget for min egen skyld da det betyder alt for mig at min far får lov til at følge mig op af kirkegulvet. 

Hvis det går så hurtigt med ham så er det ikke sikkert at han har overskud og kræfter til overhovedet at være med selvom han stadig lever om 3 mdr. en fra min familie har selv stået i det - og de måtte efter kirken besøge den kræftramte på sygehuset. 

Så igen personligt ville jeg lade eksamener være eksamener og tage sygeeksamen og så få mit livs dag mens min far stadig var her og også kunne være med