amming... Dårlig mor???

Jeg ammede de første 6uger af min datters liv det var et mareridt jeg hadede det jeg lavede ikke andet Ind at amme konstant gerne 1 to timer af gangen og så ville hun ammes igen kort efter men jeg blev jo ved at kæmpe for det da alle jo sagde det var bedst for baby. 

Efter 2 nætter med skrig tog jeg til lægen med hende og fant ud af hun havde tabt sig 

Så der gav jeg op og gav hende flaske og det var bare en kæmpe lettelse kunne bare mærke at det var det rette for mig. Og min datter 

anna111 skriver:

Jeg ammede de første 6uger af min datters liv det var et mareridt jeg hadede det jeg lavede ikke andet Ind at amme konstant gerne 1 to timer af gangen og så ville hun ammes igen kort efter men jeg blev jo ved at kæmpe for det da alle jo sagde det var bedst for baby. 

Efter 2 nætter med skrig tog jeg til lægen med hende og fant ud af hun havde tabt sig 

Så der gav jeg op og gav hende flaske og det var bare en kæmpe lettelse kunne bare mærke at det var det rette for mig. Og min datter 

 

Og lige nøjagtig den lettelse man føler der tror jeg mange har svært ved at forstå, men man træder ud af en bobbel og ser på sit barn på en hel anden måde - man elskede det også før- men nu er det bare anderledes...

Anonym skriver:

Vores søn er nu 18 dage gammel. Jeg ammer ham naturligvis da dette er det bedste for ham.

Da jeg blev gravid havde jeg den forestilling om amning at det ville være såå fantastisk på grund af nærkontakt osv. Jeg vidste fra start af at jeg selvfølgelig ville amme i ihvetfald 6 måneder ...... 

Selvom der kun er gået 18 dage, så vil jeg indrømme at det går mig en anelse på. Han er lige nu ved at have sit første appetitspring så han spiser, spiser og spiser lidt mere. Jeg føler mig som én stor malkemaskine som ikke får fred og ro. 

Jo mere jeg ammer, jo mere tænker jeg på at stoppe og så gå over til mme..

Er jeg bare verdens dårligste mor ??

går det følelse og tanke over igen ?? 

Gode råd søges!

Ville bare sige HOLD UD!!!! DET BLIR BEDRE!! Du skal bare lige over det første amme-ræs, og så blir det nemmere  Det skal nok gå! I starten laver man nærmest ikke andet end at amme.. sådan er det bare - tænkt på at hans lille mavesæk ikke kan rumme så meget mælk endnu, så han skal spise hyppigere for at holde sig mæt... men i takt med at han blir større kan han også spise med længere mellemrum mellem hvert måltid  Det kan være hårdt men det er altså det hele værd - tænk på hvor lille en del af dit liv du bruger på at give din baby det aller bedste!

Anja82 skriver:

Og lige nøjagtig den lettelse man føler der tror jeg mange har svært ved at forstå, men man træder ud af en bobbel og ser på sit barn på en hel anden måde - man elskede det også før- men nu er det bare anderledes...

Ja jeg blev meget mere knyttet til mit datter  

Og kunne jeg godt forstille mig mange amme mødte slet ikke forstår 

Jeg tror følelsen går over igen, det skete ihvertfald for mig. Jeg var SÅ træt af amningen da min dreng var 1 måned, men kunne ikke tage skridtet fuldt ud. Fik købt flasker og MME, og min mand begyndte at give en flaske hver dag kl 17. Skønt med et pusterum - både fysisk og mentalt, og min mand synes det var super hyggeligt.

jeg ammer stadig nu han er 3 mdr, flaske får han af og til hvis jeg skal ud af huset - det fungerer fint for os.

Det der holder mig kørende er ikke så meget det med immun forsvar - vi har en 3-årig, og det hun slæber med hjem er jeg jo ikke immun overfor, så lillebror bliver syg uanset amning. Men i en tråd herinde var der en der skrev " husk at amning er meget mere end bare mad" - det minder jeg mig selv om når vi er i de trælse perioder hvor han hænger i brysterne konstant.

Så hvis du egentlig gerne vil, så stol på det bliver bedre.

Du er ikke en dårlig mor!

Folk skal stoppe med at give dem der giver mme dårlig samvittighed! Og jeg mener ikke herinde, bare generelt. 

Jeg mener vi burde sætte pris på at der findes så god mme i Danmark og ikke have dårlig samvittighed over mislykket amning. For hvad kan man bruge det til? 

Anonym skriver:

Vores søn er nu 18 dage gammel. Jeg ammer ham naturligvis da dette er det bedste for ham.

Da jeg blev gravid havde jeg den forestilling om amning at det ville være såå fantastisk på grund af nærkontakt osv. Jeg vidste fra start af at jeg selvfølgelig ville amme i ihvetfald 6 måneder ...... 

Selvom der kun er gået 18 dage, så vil jeg indrømme at det går mig en anelse på. Han er lige nu ved at have sit første appetitspring så han spiser, spiser og spiser lidt mere. Jeg føler mig som én stor malkemaskine som ikke får fred og ro. 

Jo mere jeg ammer, jo mere tænker jeg på at stoppe og så gå over til mme..

Er jeg bare verdens dårligste mor ??

går det følelse og tanke over igen ?? 

Gode råd søges!

Min pige er snart 7 måneder gammel og de første 2 måneders amning var virkelig et helvede for mig..

Hun kunne ikke finde ud af at tage ordentligt fat, hun fik suttet hul hele tiden og hun ville så også spise hele tiden... 

Det var så sindssygt hårdt og jeg var ved at give op hver eneste dag. Sidst på dagen sad jeg virkelig med tårerne trillende ned af kinderne, når hun tog fat. Fordi det gjorde så hammer ondt.

MEN - det gik over. Lige pludselig, så gjorde det ikke ondt mere og hun fangede fidusen og fik ordentlig fat. Det kørte bare på skinner og det var og er nemmere (og billigere) end flaske.

Hæng i - jeg er sikker på, at du ikke kommer til at fortryde det. Jeg er ihvertfald glad for, at jeg havde en mand, der blev ved med at sige til mig, at jeg skulle være stærk og forsætte. Og at det nok skulle blive bedre. For det blev det 

Men jeg vil så også sige til dig, at en god mor sidder ikke i brysterne.... Så du skal selvfølgelig ikke amme for alt i verden. Du skal have det godt med det. Men det er hårdt i starten.

Det gør dig slet ikke til en dårlig mor 

Jeg har ammet i snart 6 måneder på fuld tid og gud det er blevet svære, men det er fordi nu er hun mere opmærksom på hvem der er mens der ammes, hvad laver mor, hvad sker der omkring hende.

Jeg ligger ned imens, så jeg får mig nogen gange en lur med hende 

Og jeg ammer næsten hver time lige for tiden fordi hun skal mættes mere, men samtidig vil hun MEGET gerne følge med i hele dagen, så på trods af hun er 5 måneder sover hun kun ca 2-4 timer fra 8/9-19:30/20:00

men nu skal vi også snart i gang med grød og mos 

Men jeg har knyttet et godt bånd til hende, så vi har vores stund når der ammes, så er det fars glade timer når der ikke ammes, der vil hun sin far mere end bare lidt, så her har jeg nogle gode tider med hende under amning, og også tit efter, men ja, jeg nyder det de fleste dage, men så er der de dage hvor hun hver time lige vil have noget i 10 min også videre med at lege, det er nogle hårde dage 

Du er ikke en dårlig mor! Og husk på at amningen først rigtig bliver etableret efter 6-8 uger - så det bliver meget lettere!! 

Og så vil jeg sige, at det er altså tilladt at lave andre ting imens man ammer  Jeg sad på fb meget af tiden, specielt ved appetitspring! Jeg ammede også rigtig ofte BÅDE dag og nat, men det går over igen. Appetitspring varer typisk nogle dage, for at få mælkeproduktionen op = din søn får nok at spise (hvilket også er tydeligt med den vægtøgning) 

Min datter er nu 8 måneder og jeg ammer stadig. Det er super dejligt, praktisk og ikke mindst hurtigt  

Vores søn er nu 18 dage gammel. Jeg ammer ham naturligvis da dette er det bedste for ham.

Da jeg blev gravid havde jeg den forestilling om amning at det ville være såå fantastisk på grund af nærkontakt osv. Jeg vidste fra start af at jeg selvfølgelig ville amme i ihvetfald 6 måneder ...... 

Selvom der kun er gået 18 dage, så vil jeg indrømme at det går mig en anelse på. Han er lige nu ved at have sit første appetitspring så han spiser, spiser og spiser lidt mere. Jeg føler mig som én stor malkemaskine som ikke får fred og ro. 

Jo mere jeg ammer, jo mere tænker jeg på at stoppe og så gå over til mme..

Er jeg bare verdens dårligste mor ??

går det følelse og tanke over igen ?? 

Gode råd søges!

Som rigtig mange andre skriver: Hold ud. Du er jo næsten lige blevet mor, alting er nyt og svært i starten. Nogle gange virker det som om der ikke findes andet i verden end babys behov, men det er alt sammen faser der skal overstås.

Og husk på at selvom du føler at du ikke laver andet end at amme hele tiden, så er det altså heller ikke sjovt konstant at skulle forberede og rense flasker - specielt ikke midt om natten. Det er jo lige så bøvlet, bare på en anden måde.

For kvinder der vitterligt ikke kan amme, er mme et alternativ, men når nu du godt kan, så synes jeg at du skal give det en chance og hænge i.