storebror blive hjemme med mor og baby på barsel..

Idéen med at passe sine børn hjemme kan jeg egentlig rigtig godt lide.

Men jeg ved også at det vil kræve en hel del af den forældre der passer. Jeg er f.eks. ikke vanvittig god til det der med nye mennesker, og at skulle opsøge en legestue vil være vildt grænseoverskridende for mig.

Når man får barn nr to, ved man selvfølgelig bedre hvad man går ind til, men man kender selvfølgelig ikke barnet der kommer ud endnu. Vil barnet have specielle behov osv.

Det jeg ville være ked af, ved at passe børn hjemme, det ville være det første år man går hjemme fra fødsel af. Jeg vil være bange for at de bånd jeg får knyttet til det nye barn, ikke bliver lige så godt/stærkt som til den første,  fordi man hele tiden ligeskal et eller andet med den store. Eller at den sstore føler sig overset/svigtet, fordi man er nød til et eller andet med den lille.

Min søn bliver 5 år til juni og har været hjemmepasset hele sit liv. Jeg har termin start dec og han skal selvfølgelig fortsætte med at være hjemme indtil skolestart august 2016.

jeg tror det bliver hårdt, spændene og skønt. Men jeg er ikke i tvivl om at det er det rette.

min søn får også muligheden for at lære den lille nye godt og kende og knytte et bånd inden skolestart

Vi går i legestue 1 gang om ugen og har forskellige legeaftaler i løbet af ugen

tillykke med med din beslutning

CaWi skriver:

Idéen med at passe sine børn hjemme kan jeg egentlig rigtig godt lide.

Men jeg ved også at det vil kræve en hel del af den forældre der passer. Jeg er f.eks. ikke vanvittig god til det der med nye mennesker, og at skulle opsøge en legestue vil være vildt grænseoverskridende for mig.

Når man får barn nr to, ved man selvfølgelig bedre hvad man går ind til, men man kender selvfølgelig ikke barnet der kommer ud endnu. Vil barnet have specielle behov osv.

Det jeg ville være ked af, ved at passe børn hjemme, det ville være det første år man går hjemme fra fødsel af. Jeg vil være bange for at de bånd jeg får knyttet til det nye barn, ikke bliver lige så godt/stærkt som til den første,  fordi man hele tiden ligeskal et eller andet med den store. Eller at den sstore føler sig overset/svigtet, fordi man er nød til et eller andet med den lille.

Præcis samme tanke her! Jeg har 2, og er på barsel med den mindste og jeg synes det er drønsvært at føle sig tilstrækkelig overfor dem begge når jeg er alene hjemme med dem. Storebror kræver rigtig meget, og derfor bliver lillesøster overladt lidt for meget til sig selv på de dage. Hun er da heldigvis nem og tålmodig, men det er jo ikke optimalt hvis det var hver dag. Det er jo hende jeg skal knytte de tætte bånd til i den her barselstid  

Men jeg synes helt klart man skal gøre det hvis man ikke finder balancen svær at finde men personligt ville jeg under alle omstændigheder nok liiiige se an hvilket barn der kom ud, før instpladsen blev sagt op  

Hvor skriver hun det?

Altså sådan forstår jeg det - + at det er jo tiden under barsel tråden handler om så mon ikke det er det hun peger på?

Men derudover har hun jo ret....

Jeg har også mødt mange der helt seriøst mener at deres lille baby på 9 mdr keder sig og meget hellere vil være i inst frem for sammen med sin mor.Og ja jeg tænker også at det er en dårlig undskyldning fordi man ikke selv magter sit barn de sidste få uger der er tilbage af barslen -Der prioterer man åbenbart friheden til at gå på cafe mere end sit eget barn.Jeg har en veninde der startede hendes barn op som 7 mdr fordi hun ( mor) trængte til tid alene.-Og desuden så kedede baby sig sammen med hende...

Og self er det de færreste der kan lade være med at skulle på arbejde - selv om jeg giver hende ret i at det handler om prioteringer . For hvordan kan det være at en enlig mor kan klare sig ,men et par på indtægt der vil få de samme tillæg af det offentlige  ( da det jo er indtægtsbestemt)kan ikke klare sig selv om manden tit tjener rigtigt pænt?'Og mange par klarer sig på 2x su .

Jeg er selv vildt materialistisk,og vil gerne have stort hus og 2 biler-Men det ændre ikke på at hvis jeg virkelig ville så kunne vi jo godt klare os med en indtægt Det ville kræve nogle andre prioteringer og dem er jeg åbenbart ikke villig til at tage ,Og jeg TROR det er der hun vil hen-

At hvis man virkelig gerne ville gå hjemme og være sammen med sine børn så kan det godt lade sig gøre hvis man vil priotere anderledes .

Pyh det blev lige langt 

Carina:-) skriver:

Altså sådan forstår jeg det - + at det er jo tiden under barsel tråden handler om så mon ikke det er det hun peger på?

Men derudover har hun jo ret....

Jeg har også mødt mange der helt seriøst mener at deres lille baby på 9 mdr keder sig og meget hellere vil være i inst frem for sammen med sin mor.Og ja jeg tænker også at det er en dårlig undskyldning fordi man ikke selv magter sit barn de sidste få uger der er tilbage af barslen -Der prioterer man åbenbart friheden til at gå på cafe mere end sit eget barn.Jeg har en veninde der startede hendes barn op som 7 mdr fordi hun ( mor) trængte til tid alene.-Og desuden så kedede baby sig sammen med hende...

Og self er det de færreste der kan lade være med at skulle på arbejde - selv om jeg giver hende ret i at det handler om prioteringer . For hvordan kan det være at en enlig mor kan klare sig ,men et par på indtægt der vil få de samme tillæg af det offentlige  ( da det jo er indtægtsbestemt)kan ikke klare sig selv om manden tit tjener rigtigt pænt?'Og mange par klarer sig på 2x su .

Jeg er selv vildt materialistisk,og vil gerne have stort hus og 2 biler-Men det ændre ikke på at hvis jeg virkelig ville så kunne vi jo godt klare os med en indtægt Det ville kræve nogle andre prioteringer og dem er jeg åbenbart ikke villig til at tage ,Og jeg TROR det er der hun vil hen-

At hvis man virkelig gerne ville gå hjemme og være sammen med sine børn så kan det godt lade sig gøre hvis man vil priotere anderledes .

Pyh det blev lige langt 

Jeg har også stødt på flere - også herinde som mener at baby på 8-9 måneder trænger til nye udfordringer og andre stimuli end dem mor eller far kan give Den har jeg aldrig rigtigt forstået. 

Carina:-) skriver:

Altså sådan forstår jeg det - + at det er jo tiden under barsel tråden handler om så mon ikke det er det hun peger på?

Men derudover har hun jo ret....

Jeg har også mødt mange der helt seriøst mener at deres lille baby på 9 mdr keder sig og meget hellere vil være i inst frem for sammen med sin mor.Og ja jeg tænker også at det er en dårlig undskyldning fordi man ikke selv magter sit barn de sidste få uger der er tilbage af barslen -Der prioterer man åbenbart friheden til at gå på cafe mere end sit eget barn.Jeg har en veninde der startede hendes barn op som 7 mdr fordi hun ( mor) trængte til tid alene.-Og desuden så kedede baby sig sammen med hende...

Og self er det de færreste der kan lade være med at skulle på arbejde - selv om jeg giver hende ret i at det handler om prioteringer . For hvordan kan det være at en enlig mor kan klare sig ,men et par på indtægt der vil få de samme tillæg af det offentlige  ( da det jo er indtægtsbestemt)kan ikke klare sig selv om manden tit tjener rigtigt pænt?'Og mange par klarer sig på 2x su .

Jeg er selv vildt materialistisk,og vil gerne have stort hus og 2 biler-Men det ændre ikke på at hvis jeg virkelig ville så kunne vi jo godt klare os med en indtægt Det ville kræve nogle andre prioteringer og dem er jeg åbenbart ikke villig til at tage ,Og jeg TROR det er der hun vil hen-

At hvis man virkelig gerne ville gå hjemme og være sammen med sine børn så kan det godt lade sig gøre hvis man vil priotere anderledes .

Pyh det blev lige langt 

Synes godt nok du er noget fordømmende men kan være jeg læser det forkert. Jeg startede mit barn op efter 9 mnd så det havde god tid til med langsom tidsøgning at vende sig til og blive fortrolig med dagplejeren.  Ikke for at rende på cafe. Men fordi jeg mente  det var bedst på den måde at kunne gøre det over et par måneder.  Som jeg læser dit indlæg er det tidspunkt jeg valgte så udtryk for at jeg ikke magter barnet og hellere vil mig selv  

Jeg synes det er en fin løsning hvis man har overskuddet til det. Jeg havde vores store pige hjemme de første fire uger med lillesøster og for os var det ingen succes, hun savnede simpelthen sin børnehave og vennerne deroppe, og må indrømme at jeg også følte mig som en dårlig mor fordi hun konstant måtte vente på at lillesøster lige var færdig med at spise, få skiftet ble, faldt i søvn osv. Her var det derfor lidt en lettelse for os begge da hun startede i børnehaven igen, det gav lige overskuddet til at være 100% på lillesøster mens den store var afsted og så kunne have noget alene tid med storesøster når hun kom hjem fra børnehave. Den dag idag har hun stadig korte dage og fridage ind imellem og det er det der fungere bedst for os 

jeg synes det er en rigtig flot tanke at holde dem hjemme og have overskuddet til det, man ved jo bedst selv hvad der fungere i ens familie og synes bestemt man skal gøre det 

Held og lykke med det hele 

Altså sådan forstår jeg det - + at det er jo tiden under barsel tråden handler om så mon ikke det er det hun peger på?

Men derudover har hun jo ret....

Jeg har også mødt mange der helt seriøst mener at deres lille baby på 9 mdr keder sig og meget hellere vil være i inst frem for sammen med sin mor.Og ja jeg tænker også at det er en dårlig undskyldning fordi man ikke selv magter sit barn de sidste få uger der er tilbage af barslen -Der prioterer man åbenbart friheden til at gå på cafe mere end sit eget barn.Jeg har en veninde der startede hendes barn op som 7 mdr fordi hun ( mor) trængte til tid alene.-Og desuden så kedede baby sig sammen med hende...

Og self er det de færreste der kan lade være med at skulle på arbejde - selv om jeg giver hende ret i at det handler om prioteringer . For hvordan kan det være at en enlig mor kan klare sig ,men et par på indtægt der vil få de samme tillæg af det offentlige  ( da det jo er indtægtsbestemt)kan ikke klare sig selv om manden tit tjener rigtigt pænt?'Og mange par klarer sig på 2x su .

Jeg er selv vildt materialistisk,og vil gerne have stort hus og 2 biler-Men det ændre ikke på at hvis jeg virkelig ville så kunne vi jo godt klare os med en indtægt Det ville kræve nogle andre prioteringer og dem er jeg åbenbart ikke villig til at tage ,Og jeg TROR det er der hun vil hen-

At hvis man virkelig gerne ville gå hjemme og være sammen med sine børn så kan det godt lade sig gøre hvis man vil priotere anderledes .

Pyh det blev lige langt 

Men det skriver hun ikke. 

Du kan jo ikke frit tolke, når hun slet ikke skriver sådan. Hvis du læser hvad hun efterfølgende skriver, så er det også tiden efter barsel.

En anden ting.. Jeg er dybt dybt uenig i, at man bare skal sige sit job op, og så modtage en masse offentlige ydelser, så det alligevel kan løbe rundt, så man kan tulle rundt med ungerne derhjemme.

Vi har et samfundsansvar for, at være selvforsørgende, betale vores skat, så vores børn kan komme til lægen, til tandlægen, vi kan køre på vejene osv.

hvem tror du betaler gildet, når kvinder vælger at gå hjemme og få tilskud til det? Det gør de borgere som rent faktisk godt gider gå på arbejde!

EBK skriver:

Men det skriver hun ikke. 

Du kan jo ikke frit tolke, når hun slet ikke skriver sådan. Hvis du læser hvad hun efterfølgende skriver, så er det også tiden efter barsel.

 

En anden ting.. Jeg er dybt dybt uenig i, at man bare skal sige sit job op, og så modtage en masse offentlige ydelser, så det alligevel kan løbe rundt, så man kan tulle rundt med ungerne derhjemme.

Vi har et samfundsansvar for, at være selvforsørgende, betale vores skat, så vores børn kan komme til lægen, til tandlægen, vi kan køre på vejene osv.

 

hvem tror du betaler gildet, når kvinder vælger at gå hjemme og få tilskud til det? Det gør de borgere som rent faktisk godt gider gå på arbejde!

Enig! Hvis man aktivt vælger jobbet fra for at passe børn, må det være fordi man vurderer man har råd UDEN tilskud af vores andres skattepenge. De er ligesom tiltænkt dem der er havnet i en træls situation uden deres gode vilje, ikke dem der selv vælger den.. 

..., skriver:

Hej 

Nogen som vil dele deres erfaringer med at have storebror/søster hjemme hele barslen sammen med lillebror/søster?

Min dreng skal være storebror (termin 1 okt) og vil på det tidspunkt være 19 måneder ca. 

Jeg elsker tiden med min søn og opsiger hans vuggestueplads i morgen for at han kan være hjemme og hygge med mig og til sep/okt også med hans lillebror.. 

For mig er det meget unaturligt at skulle afleverer ham, når jeg alligevel skal gå hjemme.. 

I må meget gerne dele både positive og negative episoder, har i gået i legestue osv..  

Jeg glæder mig og kan mærke at det er den rigtige beslutning for vores familie min søn er ikke særlig begejstret for at være i institutionen og har i forvejen meget korte dage og mange fridage..

Hilsen en mor som gerne vil nyde tiden med sine kære små

 

Det vil helt klart være den bedste tid i både hans og dit liv!! Så mit råd er at du skal tage ham hjem. 

Jeg tog min 2 årige søn ud af DP også var han hjemme ved mig og lillebror.  Siden hen sagde jeg mit job op, da vi skulle have vores datter (4. Barn) og blev fuldtidshjemmegående. Vores datter var hjemme,ved mig da nr 5, vores sidste barn,en søn kom. Alle børnene er startet i BH 1 år før skolestart, så de fik etableret nogle gode venskaber og også for at se om de var godt nok med inden skolestart.

Alle børnene har nydt tiden herhjemme og jeg har i den grad sat pris på hvert et sekund. Den bedste tid i mit og deres liv. Alle har haft deres sociale og faglige kvalifikationer i orden og er startet til tiden i skolen,og alle er i dag velfungerende. 

Jeg kunne som deres mor,bare give dem så meget mere,end det de kunne få i institutionen,  og jeg begriber heller ikke den der holdning... Jamen h*n har brug for at komme afsted!!! Øhh nej, børn i den alder har brug for ro til at udvikles, de har brug for deres familie, stabilitet, og de har ikke brug for en stresset hverdag. 

Mine børn er i dag 20 år,17,14,10 og 7 år. Jeg begyndte på job igen da yngste mand var 3,5 år. Dog arbejder jeg kun deltid, for stadig at kunne være en stor del i deres liv. 

Jeg er her altid når de kommer fra skole mv. Og jeg har i dag et meget nært og tæt forhold til alle børnene. Jeg mener bestemt at man skal nyde børnene mens man har dem, for pludselig er de store, og tiden flyver bare afsted.

Det bedste du kan gøre, er at vælge det der passer til jeres familie, men en ting er sikkert... Du skader IKKE dine børn ved at tage dem ud af institutionen!!!