Datter på 1,5 vil ikke holdes i hånden.

Jeg har nøjagtigt samme problem med min datter på 1,5 år. 

Hun vil heller aldrig holdes i hånden og piver og vrider sig hvis man tager hendes hånd. 

Konsekvent tager jeg hende op og bære hende et kort stykke tid og så ned igen, det plejer som regel at hjælpe, så ved hun at hvis hun ikke vil holde i hånd skal hun ikke gå selv. 

Hej alle sammen - håber I har haft en god start på dagen!

Min mand og jeg har et lille "problem". 

Vi har en dejlig datter på 1,5 år, der er meget glad for at lege og alt hvad der er med der, men hun vil ALDRIG OG ALDRIG holdes i hånden.

Vi er tit ude og gå en tur, men hun vil aldrig holdes i hånden. Hvis vi tager hende i hånden og siger inden da, nu skal vi holde i hånd, så vrider hun bare sin hånd/arm og spurter af sted, og ... ja, så er det bare med at troppe efter. Tager vi hendes hånd igen, begynder hun bogstavelig talt at SKABE sig og sætter sig ned på jorden og sparker med benene. Bliver hun sat i barnevognen efter sådan en situation eller hvor vi beder hende om at falde lidt til ro, så vrider hun sig i barnevognen for fuld skrue. Ja, hun har meget krudt i r*ven 

Vi savner bare en stille tur uden, at man skal frygte hver gang, nå .. nu kommer den igen. 

Hun har det også med at skulle træde på alt sit legetoej, eller bare ting i det hele taget, og der bliver sagt, at det må man ikke, for det går i stykker - punktum - , men hun bliver stadig ved. Hun kan skriiiige så meget og ligger sig på gulvet eller smider med noget, eks.vis legoklodser, og det bliver jeg så irriteret over! Men hverken min mand eller jeg giver for det, for hun kan blive liggende lige så lang tid, men det må man bare ikke. 

Hun kan blive sat ind på vaerelset, og hun graeder da af "vrede", men vi giver den lige et par minutter, lukker vi op og siger, at det er ikke paent gjort - går hun bare forbi UDEN oejenkontakt, og giver ikke rigtig noget for det... Andre gange krammer hun os, og foeler lidt at det er et "undskyld".

Har I nogle gode råd, ideer og lignende?  

Det lyder som helt normal adfærd for en halvandenårig. Her gjorde vi det samme som jer - hvis ikke du vil holde i hånden, kommer du i klapvognen. Sørg for at sige det hver gang, i stedet for bare at gøre det.

En ekstra bemærkning er at jeg aldrig ville sætte en halvanden-årig på værelset (heller ikke et ældre barn for den sags skyld). Hun er alt for lille til at forstå den slags straf. Hun vil føle sig forladt, afvist og ikke set.

Og hun er også alt for lille til at forstå hvad undskyld betyder. Du kan få hende til at sige ordet, som en papegøje, men det vil ikke betyde noget som helst for andre end dig.

Smilehul skriver:

Hun er jo stadig lille og forstaar jo ikke det, som vi goere. Jeg koerer ikke ud i lange samtaler med hende, hverken manden eller jeg, for det gider et barn jo ikke. Saa snart hun ser farver, er det bare yaaaay. Men en lille kort stund hvor hun er rolig, og der bliver fortalt at saadan og saadan er det. 

Så ved jeg ikke om I kan gøre mere vi accepterede fuldt ud at hun var nem i mange sammenhænge, men at man skulle have 110 % fokus på hende når vi var ude af hjemmet. Hun kunne finde på selv at åbne hoveddøren og bare gå sin vej, og det må jo være et tegn på tryghed og mod på verden

Så jeg ville bare gøre som I gør nu og så huske på, at det bliver bedre jo mere hun forstår

modesty skriver:

Det lyder som helt normal adfærd for en halvandenårig. Her gjorde vi det samme som jer - hvis ikke du vil holde i hånden, kommer du i klapvognen. Sørg for at sige det hver gang, i stedet for bare at gøre det.

En ekstra bemærkning er at jeg aldrig ville sætte en halvanden-årig på værelset (heller ikke et ældre barn for den sags skyld). Hun er alt for lille til at forstå den slags straf. Hun vil føle sig forladt, afvist og ikke set.

Og hun er også alt for lille til at forstå hvad undskyld betyder. Du kan få hende til at sige ordet, som en papegøje, men det vil ikke betyde noget som helst for andre end dig.

Hej og tak for dit svar!

Hun bliver ikke forladt paa sit vaerelse med lukket doer, altsaa hun er jo lille  det er mere et time-out, hvor nogen bruger trappetrinnet. Hun er jo i "den fase" hvor alt er interessant og jeg tror 120% paa, at lang over halvdelen af nogle ting, ved hun jo intet om. Og netop som du siger, undskyld, det ved hun ikke hvad er, MEN det er noget hun kan laere. 

Vi staar bestemt ikke med armene over kors og er vrede og "nu skal du sige undskyld", men vi sidder en kort stund med hende hvor hun er rolig, at det maa man ikke og at det er forkert. Naar man goer noget forkert skal man sige undskyld" bare et eks paa en lille samtale. 

Benjamins'mor skriver:

Jeg har nøjagtigt samme problem med min datter på 1,5 år. 

Hun vil heller aldrig holdes i hånden og piver og vrider sig hvis man tager hendes hånd. 

Konsekvent tager jeg hende op og bære hende et kort stykke tid og så ned igen, det plejer som regel at hjælpe, så ved hun at hvis hun ikke vil holde i hånd skal hun ikke gå selv. 

Hej.

Det er altsaa bare et stort problem naar man er ude blandt andre mennesker og veje, hvor der er biler. 

Hun bliver taget op, vi havde nemlig en fase, hvor hun kun ville baeres, og jeg tror maaske, at hun var blevet bange for en lyd eller noget, det er heldigvis ovre (!).

Hun vil selv ud af doeren, dog vil hun gerne have en haand til at komme ned at trapperne, for det kan hun ikke finde ud af selv endnu - kun baglaens.

Jeg fik et tip af en bruger herinde, google/youtube saveoursleep, og der bruger hun ordet SAFE, hver gang barnet skal ned. Og der viser hun ogsaa det med at holde i haand. Det proevede vi forleden og det var saa sjovt vi grinte lidt indeni, hun kiggede simpelthen paa vores haand og taenkte, hvad er det liiiige i laver. Men der gik ikke mere end 2 min. saa gik vi 10 min, SAMMEN, haand i haand. Man foeler sig virkelig stolt. 

Smilehul skriver:

Hej og tak for dit svar!

 

Hun bliver ikke forladt paa sit vaerelse med lukket doer, altsaa hun er jo lille  det er mere et time-out, hvor nogen bruger trappetrinnet. Hun er jo i "den fase" hvor alt er interessant og jeg tror 120% paa, at lang over halvdelen af nogle ting, ved hun jo intet om. Og netop som du siger, undskyld, det ved hun ikke hvad er, MEN det er noget hun kan laere. 

Vi staar bestemt ikke med armene over kors og er vrede og "nu skal du sige undskyld", men vi sidder en kort stund med hende hvor hun er rolig, at det maa man ikke og at det er forkert. Naar man goer noget forkert skal man sige undskyld" bare et eks paa en lille samtale. 

Jeg ville heller aldrig bruge trappetrinnet, men vi er jo alle forskellige i vores måde at opdrage vores børn på. 

modesty skriver:

Jeg ville heller aldrig bruge trappetrinnet, men vi er jo alle forskellige i vores måde at opdrage vores børn på. 

Hvad er dit foreslag saa? Hun bliver saa hiidsig saa snart hun ikke faar det hun vil have, er lidt overrasket over hendes temperement af en pige paa blot 1,5 

Vi "kaemper" lidt med en ny episode. Vores vase, der staar i hjoernet paa TV-bordet tager hun altid, og jeg gisper virkelig  MEN hun goer det ikke af fraekhed, hun tager dem og giver dem paent til mig eller hvis manden sidder paa sofaen. Naar jeg fortaeller hende, at det maa man ikke, begynder hun at kysse mig paa kinden og smiler helt vildt. Vi ligger dem sammen paa plads og der fortaelles igen, at det maa man ikke pille ved. 

Smilehul skriver:

Hvad er dit foreslag saa? Hun bliver saa hiidsig saa snart hun ikke faar det hun vil have, er lidt overrasket over hendes temperement af en pige paa blot 1,5 

 

Vi "kaemper" lidt med en ny episode. Vores vase, der staar i hjoernet paa TV-bordet tager hun altid, og jeg gisper virkelig  MEN hun goer det ikke af fraekhed, hun tager dem og giver dem paent til mig eller hvis manden sidder paa sofaen. Naar jeg fortaeller hende, at det maa man ikke, begynder hun at kysse mig paa kinden og smiler helt vildt. Vi ligger dem sammen paa plads og der fortaelles igen, at det maa man ikke pille ved. 

Jeg ville bare flytte vasen  man må vælge sine kampe med omhu. Spørge sig selv er det vigtigt at vasen kan stå lige der. Vi har hver gang bare børnesikret det hele, det som var i børnehøjde var noget som jeg kunne sige skidt pyt hvis det går i stykker. Der var få ting hvor det var vigtigt det var fremme, fx min symaskine og så tog jeg den kamp. 

Det er jo små søde, fantasifulde, nysgerrige og kopierende børn.

jeg ville hellere ikke, som Modesty, bruge time out, trappe, værelse eller. Jeg anerkender en del bruger det, men kan ikke lide tanken, kan ikke lide at fjerne barnet fra fællesskabet. Og tænker også hvad lærer de af det? Gør jeg sådan sidder jeg der, men de bliver jo ikke anvist hvad de så skal gøre. Børn skal guides, og jeg vil altid vise, hvad man så skal gøre og ikke blot "straffe" det som gøres forkert. Og et hidsig et barn, hmm skulle lige til at skrive: sådan er livet - så må det jo skrige, jeg står fast på mit og viser jeg er der og også rummer det når det skriger, når det er frustreret osv. Jeg forsøger st vise mine børn jeg rummer alle dele af dem, kan være møg svært, for et møg surt barn kan bare få mit pis i kog, men det skal rummes.

Smilehul skriver:

Hvad er dit foreslag saa? Hun bliver saa hiidsig saa snart hun ikke faar det hun vil have, er lidt overrasket over hendes temperement af en pige paa blot 1,5 

 

Vi "kaemper" lidt med en ny episode. Vores vase, der staar i hjoernet paa TV-bordet tager hun altid, og jeg gisper virkelig  MEN hun goer det ikke af fraekhed, hun tager dem og giver dem paent til mig eller hvis manden sidder paa sofaen. Naar jeg fortaeller hende, at det maa man ikke, begynder hun at kysse mig paa kinden og smiler helt vildt. Vi ligger dem sammen paa plads og der fortaelles igen, at det maa man ikke pille ved. 

Jeg foreslår at I rummer hendes hidsighed. Fortæl hende hvad hun ikke må, og hold ved jeres beslutning. Og acceptér at hun bliver sur. Det er ikke farligt at hun skriger og skaber sig, selvom det kan være pisse irriterende.

Man må jo også vælge sine kampe. Jeg ville f.eks bare flytte vasen. Hun er halvandet, der er altså rigtig mange ting hun simpelthen ikke er i stand til at forstå.

lineog4 skriver:

Jeg ville bare flytte vasen  man må vælge sine kampe med omhu. Spørge sig selv er det vigtigt at vasen kan stå lige der. Vi har hver gang bare børnesikret det hele, det som var i børnehøjde var noget som jeg kunne sige skidt pyt hvis det går i stykker. Der var få ting hvor det var vigtigt det var fremme, fx min symaskine og så tog jeg den kamp. 

Det er jo små søde, fantasifulde, nysgerrige og kopierende børn.

jeg ville hellere ikke, som Modesty, bruge time out, trappe, værelse eller. Jeg anerkender en del bruger det, men kan ikke lide tanken, kan ikke lide at fjerne barnet fra fællesskabet. Og tænker også hvad lærer de af det? Gør jeg sådan sidder jeg der, men de bliver jo ikke anvist hvad de så skal gøre. Børn skal guides, og jeg vil altid vise, hvad man så skal gøre og ikke blot "straffe" det som gøres forkert. Og et hidsig et barn, hmm skulle lige til at skrive: sådan er livet - så må det jo skrige, jeg står fast på mit og viser jeg er der og også rummer det når det skriger, når det er frustreret osv. Jeg forsøger st vise mine børn jeg rummer alle dele af dem, kan være møg svært, for et møg surt barn kan bare få mit pis i kog, men det skal rummes.

Hov, læste først dit svar efter jeg havde skrevet mit eget. Kan se at vi er rørende enige.