Datter på 1,5 vil ikke holdes i hånden.

Hej alle sammen - håber I har haft en god start på dagen!

Min mand og jeg har et lille "problem". 

Vi har en dejlig datter på 1,5 år, der er meget glad for at lege og alt hvad der er med der, men hun vil ALDRIG OG ALDRIG holdes i hånden.

Vi er tit ude og gå en tur, men hun vil aldrig holdes i hånden. Hvis vi tager hende i hånden og siger inden da, nu skal vi holde i hånd, så vrider hun bare sin hånd/arm og spurter af sted, og ... ja, så er det bare med at troppe efter. Tager vi hendes hånd igen, begynder hun bogstavelig talt at SKABE sig og sætter sig ned på jorden og sparker med benene. Bliver hun sat i barnevognen efter sådan en situation eller hvor vi beder hende om at falde lidt til ro, så vrider hun sig i barnevognen for fuld skrue. Ja, hun har meget krudt i r*ven 

Vi savner bare en stille tur uden, at man skal frygte hver gang, nå .. nu kommer den igen. 

Hun har det også med at skulle træde på alt sit legetoej, eller bare ting i det hele taget, og der bliver sagt, at det må man ikke, for det går i stykker - punktum - , men hun bliver stadig ved. Hun kan skriiiige så meget og ligger sig på gulvet eller smider med noget, eks.vis legoklodser, og det bliver jeg så irriteret over! Men hverken min mand eller jeg giver for det, for hun kan blive liggende lige så lang tid, men det må man bare ikke. 

Hun kan blive sat ind på vaerelset, og hun graeder da af "vrede", men vi giver den lige et par minutter, lukker vi op og siger, at det er ikke paent gjort - går hun bare forbi UDEN oejenkontakt, og giver ikke rigtig noget for det... Andre gange krammer hun os, og foeler lidt at det er et "undskyld".

Har I nogle gode råd, ideer og lignende?  

Smilehul skriver:

Hej alle sammen - håber I har haft en god start på dagen!

Min mand og jeg har et lille "problem". 

Vi har en dejlig datter på 1,5 år, der er meget glad for at lege og alt hvad der er med der, men hun vil ALDRIG OG ALDRIG holdes i hånden.

Vi er tit ude og gå en tur, men hun vil aldrig holdes i hånden. Hvis vi tager hende i hånden og siger inden da, nu skal vi holde i hånd, så vrider hun bare sin hånd/arm og spurter af sted, og ... ja, så er det bare med at troppe efter. Tager vi hendes hånd igen, begynder hun bogstavelig talt at SKABE sig og sætter sig ned på jorden og sparker med benene. Bliver hun sat i barnevognen efter sådan en situation eller hvor vi beder hende om at falde lidt til ro, så vrider hun sig i barnevognen for fuld skrue. Ja, hun har meget krudt i r*ven 

Vi savner bare en stille tur uden, at man skal frygte hver gang, nå .. nu kommer den igen. 

Hun har det også med at skulle træde på alt sit legetoej, eller bare ting i det hele taget, og der bliver sagt, at det må man ikke, for det går i stykker - punktum - , men hun bliver stadig ved. Hun kan skriiiige så meget og ligger sig på gulvet eller smider med noget, eks.vis legoklodser, og det bliver jeg så irriteret over! Men hverken min mand eller jeg giver for det, for hun kan blive liggende lige så lang tid, men det må man bare ikke. 

Hun kan blive sat ind på vaerelset, og hun graeder da af "vrede", men vi giver den lige et par minutter, lukker vi op og siger, at det er ikke paent gjort - går hun bare forbi UDEN oejenkontakt, og giver ikke rigtig noget for det... Andre gange krammer hun os, og foeler lidt at det er et "undskyld".

Har I nogle gode råd, ideer og lignende?  

Jeg plejer at holde om  håndleddet, hvis de ikke vil holde i hånd, for når jeg siger at man skal holde i hånd, så holder man i hånd. Når hun vrider sig, hold fast, så hun forstår at selvom at hun vrider sig, så er det jer der bestemmer.

Drt er fint at i sender hende på værelset, men når hun skal ud, siger i: du skal sige undskyld og giv kram, ikke bare lade hende gå forbi, for det givr hende følelsen af at det er hende der dtyrer showet, og det bliver hun ved når hun ved at hun kan. 

Når hun smider eller kaster legetøj, så tag en kasse og sig; at så ryger det derned. Og tag hende væk.

Jeg plejer at holde om  håndleddet, hvis de ikke vil holde i hånd, for når jeg siger at man skal holde i hånd, så holder man i hånd. Når hun vrider sig, hold fast, så hun forstår at selvom at hun vrider sig, så er det jer der bestemmer.

Drt er fint at i sender hende på værelset, men når hun skal ud, siger i: du skal sige undskyld og giv kram, ikke bare lade hende gå forbi, for det givr hende følelsen af at det er hende der dtyrer showet, og det bliver hun ved når hun ved at hun kan. 

Når hun smider eller kaster legetøj, så tag en kasse og sig; at så ryger det derned. Og tag hende væk.

Det HAR vi proevet xxxxxxxx gange, det nytter ingenting. Hun begynder at blive tung i kroppen og falder til jorden, hvis du kan foelge mig? 

Vi havde ogsaa en lille periode med hende, var vi ude uden barnevogn (ikke for at gaa langt, men for at lege) saa snart hun blev baaret ud af opgangen og sat ned, rakte hun armene i vejret for at blive taget op. Blev der sagt nej, nu skal vi gaa lidt og lege derhenne, bliver hun sur og saetter sig ned. Hun er lidt buttet, men tror ikke det har noget med hendes vaegt at goere. Hun bliver 2 her til september og vejer 17kg. 

Det med legetoejet plejer vi at bruge - vi har en plastickasse, og fortaeller hende, at det kommer derop i, hvis det er hun smider med igen. 

Vi plejer altid lige at tage en snak med hende, men vil bestemt preoeve dit raad inden hun kommer ud af vaerelset/sit time-out naeste gang!  

Smilehul skriver:

Det HAR vi proevet xxxxxxxx gange, det nytter ingenting. Hun begynder at blive tung i kroppen og falder til jorden, hvis du kan foelge mig? 

 

Vi havde ogsaa en lille periode med hende, var vi ude uden barnevogn (ikke for at gaa langt, men for at lege) saa snart hun blev baaret ud af opgangen og sat ned, rakte hun armene i vejret for at blive taget op. Blev der sagt nej, nu skal vi gaa lidt og lege derhenne, bliver hun sur og saetter sig ned. Hun er lidt buttet, men tror ikke det har noget med hendes vaegt at goere. Hun bliver 2 her til september og vejer 17kg. 

 

Det med legetoejet plejer vi at bruge - vi har en plastickasse, og fortaeller hende, at det kommer derop i, hvis det er hun smider med igen. 

Vi plejer altid lige at tage en snak med hende, men vil bestemt preoeve dit raad inden hun kommer ud af vaerelset/sit time-out naeste gang!  

 

Kan sagtens følge dig, men når hun gør det, prøv at blive ved med at holde fast, lade hende falde ned på jorden, og bare bliv stående og hold fast (så en video ind på saveoursleep.com, men jeg den hedder ellers så google saveoursleep, hvor hun gjorde det med sin søvn, og til sidst rejsre han sig op og gik igen) så finder ud af; hey de har ikke tænkt sig at slippe. Ellers må hun jo spændes fast i barnevognen. Hvad med en klapvogn? 

Det er ikke let, og jeg forstår da godt sådan en lile størrelse, man vil hellere læbe rundt og se alt der er omkring en, men de kender bare ikke faren ved biler.

Har i faktisk endt med at lægge legetøj i kassen?

Har i prøvet trappetrin, sæt hende, fortæl hende hvorfor hun er der og så når hun er færdig, fortæl hende igen hvorfor hun er der og at det vil i ikke have og at hun skal sige undskyld (nede på hendes level) 

Det er bare om at holde fast i hende også må hun henten blive "slæbt" hen af vejen eller op under armen selvom der bliver slået og sparket fordi hun bliver så gal. Det gør hun ikke ret mange gange før hun opdager konsekvensen. 

På mig lyder det lidt som inkonsekvens i jeres metode og der ikke bliver fulgt op det et nej eller på et næste gang. 

Håber på det bliver bedre. Det er hårdt og det vil dukke op i ny og næ selvom hun kommer på rette spor. Vi har tre med temperament og de prøver også grænser, men når de opdaget grænserne ikke havde rykket sig fra sidst de prøvede, så stopper det hurtigt igen. Lille eksempel min datter sad i gangen og kiggede på vi andre legede fordi hun ikke ville tage sine sko af i 2 timer. Vi havde tilbudt hjælp men det ville hun ikke og ville heller ikke selv tage dem af, så kan man jo ikke komme ind i stuen. Hårdt men nødvendigt. Hun har testet et par gange efter og der er max gået 10 min så er skoene kommet af og hun er kommet ind og lege. 

Bare husk hun er 1,5 og ikke forstår lange forklaringer endnu

Smilehul skriver:

Hej alle sammen - håber I har haft en god start på dagen!

Min mand og jeg har et lille "problem". 

Vi har en dejlig datter på 1,5 år, der er meget glad for at lege og alt hvad der er med der, men hun vil ALDRIG OG ALDRIG holdes i hånden.

Vi er tit ude og gå en tur, men hun vil aldrig holdes i hånden. Hvis vi tager hende i hånden og siger inden da, nu skal vi holde i hånd, så vrider hun bare sin hånd/arm og spurter af sted, og ... ja, så er det bare med at troppe efter. Tager vi hendes hånd igen, begynder hun bogstavelig talt at SKABE sig og sætter sig ned på jorden og sparker med benene. Bliver hun sat i barnevognen efter sådan en situation eller hvor vi beder hende om at falde lidt til ro, så vrider hun sig i barnevognen for fuld skrue. Ja, hun har meget krudt i r*ven 

Vi savner bare en stille tur uden, at man skal frygte hver gang, nå .. nu kommer den igen. 

Hun har det også med at skulle træde på alt sit legetoej, eller bare ting i det hele taget, og der bliver sagt, at det må man ikke, for det går i stykker - punktum - , men hun bliver stadig ved. Hun kan skriiiige så meget og ligger sig på gulvet eller smider med noget, eks.vis legoklodser, og det bliver jeg så irriteret over! Men hverken min mand eller jeg giver for det, for hun kan blive liggende lige så lang tid, men det må man bare ikke. 

Hun kan blive sat ind på vaerelset, og hun graeder da af "vrede", men vi giver den lige et par minutter, lukker vi op og siger, at det er ikke paent gjort - går hun bare forbi UDEN oejenkontakt, og giver ikke rigtig noget for det... Andre gange krammer hun os, og foeler lidt at det er et "undskyld".

Har I nogle gode råd, ideer og lignende?  

Vi har haft de samme udfordringer med vores datter hun er 3 år nu og det er blevet meget bedre.

For os handler det om at hun ikke kunne forstå hvorfor hun skulle holde i hånden og var meget viljestærk på at hun sagtens selv kunne.

Nu er hun lidt ældre og kan forstå ting som "biler kører på vejen" og "man kan godt blive væk fra mor og far" og "legetøj der går i stykker ryger i skraldespanden"

Så hæng i og accepter at hun kun er et lille menneske, der skal lære lidt hver dag, men som man ikke kan have "samtaler" og "ræsonere" med - det kommer senere så det er godt at i øver

mht at holde i hånd så slæbte vi også i håndled eller bar eller andet med skrig og skrål... men hun skulle lære at man holder i hånd når man går ved vejene

(august) skriver:

Det er bare om at holde fast i hende også må hun henten blive "slæbt" hen af vejen eller op under armen selvom der bliver slået og sparket fordi hun bliver så gal. Det gør hun ikke ret mange gange før hun opdager konsekvensen. 

På mig lyder det lidt som inkonsekvens i jeres metode og der ikke bliver fulgt op det et nej eller på et næste gang. 

Håber på det bliver bedre. Det er hårdt og det vil dukke op i ny og næ selvom hun kommer på rette spor. Vi har tre med temperament og de prøver også grænser, men når de opdaget grænserne ikke havde rykket sig fra sidst de prøvede, så stopper det hurtigt igen. Lille eksempel min datter sad i gangen og kiggede på vi andre legede fordi hun ikke ville tage sine sko af i 2 timer. Vi havde tilbudt hjælp men det ville hun ikke og ville heller ikke selv tage dem af, så kan man jo ikke komme ind i stuen. Hårdt men nødvendigt. Hun har testet et par gange efter og der er max gået 10 min så er skoene kommet af og hun er kommet ind og lege. 

Jeg tror bestemt ogsaa at vi skal vaere med konsekvense, naar det er nej og stop er det, det, det er, og saa er den ikke laengere. 

Det er bare det punkt hvor hun graeder saa meget og jeg er saa bange for at mit barn skal "hade" mig pga. jeg eksvis ikke vil slippe hende haand, selvom hun vrider sig  

Sjov historie med gangen der, men hun fandt da ud af det til sidst, at skoene skulle af. Det er jo super godt 

Yurie skriver:

Kan sagtens følge dig, men når hun gør det, prøv at blive ved med at holde fast, lade hende falde ned på jorden, og bare bliv stående og hold fast (så en video ind på saveoursleep.com, men jeg den hedder ellers så google saveoursleep, hvor hun gjorde det med sin søvn, og til sidst rejsre han sig op og gik igen) så finder ud af; hey de har ikke tænkt sig at slippe. Ellers må hun jo spændes fast i barnevognen. Hvad med en klapvogn? 

Det er ikke let, og jeg forstår da godt sådan en lile størrelse, man vil hellere læbe rundt og se alt der er omkring en, men de kender bare ikke faren ved biler.

Har i faktisk endt med at lægge legetøj i kassen?

Har i prøvet trappetrin, sæt hende, fortæl hende hvorfor hun er der og så når hun er færdig, fortæl hende igen hvorfor hun er der og at det vil i ikke have og at hun skal sige undskyld (nede på hendes level) 

 

Kassen har i hvert fald vaeret halv fyldt nogle gange, og hun peger og siger "gi mig" men nej, det faar hun ikke.

Har lige tjekket det saveoursleep og det er bare guld - tak 

Giraffen skriver:

Vi har haft de samme udfordringer med vores datter hun er 3 år nu og det er blevet meget bedre.

For os handler det om at hun ikke kunne forstå hvorfor hun skulle holde i hånden og var meget viljestærk på at hun sagtens selv kunne.

Nu er hun lidt ældre og kan forstå ting som "biler kører på vejen" og "man kan godt blive væk fra mor og far" og "legetøj der går i stykker ryger i skraldespanden"

Så hæng i og accepter at hun kun er et lille menneske, der skal lære lidt hver dag, men som man ikke kan have "samtaler" og "ræsonere" med - det kommer senere så det er godt at i øver

mht at holde i hånd så slæbte vi også i håndled eller bar eller andet med skrig og skrål... men hun skulle lære at man holder i hånd når man går ved vejene

 

Hun er jo stadig lille og forstaar jo ikke det, som vi goere. Jeg koerer ikke ud i lange samtaler med hende, hverken manden eller jeg, for det gider et barn jo ikke. Saa snart hun ser farver, er det bare yaaaay. Men en lille kort stund hvor hun er rolig, og der bliver fortalt at saadan og saadan er det.