sprogvurdering

EBK skriver:

Nej, det gør jeg ikke. 

Det primære må da være, at han kan kommunikere på dansk. 

Det kan jo ikke laves om nu, men det er bare en tanke, hvis I nu får flere børn.

Men så længe han er derhjemme og ikke i institution, så er hans primære netop ikke dansk. Han har jo ikke behov for at tale dansk. 

A&M skriver:

Ha ha ha ikke mere end 1 barn. 

jeg synes du lyder lidt hårdt her jeg ved nu ikke med dig. Jeg få ingen positiv råd her. Så vær venligst ikke  kommentar igen, bare fordi jeg ikke er dansk. 

Jeg er dansk og født her. Jeg talte først mit egen sprog og så dansk til sidst. 

Jeg taler normal nu dansk med min familien . Men da jeg fik af vide at mit barn skal lære vores sprog fulgt jeg hendes råd. 

 

Du godeste, det var et simpelt spørgsmål.

Tror ikke du skal være bekymret for sprigvurderingen i og med den jo blot fortæller det du ved: at din søn ikke har hverken et passivt eller aktivt dansk, og der skal gøres en indsats når han starter i børnehaven for at han når det sproglige niveau der kræves når han starter i skole. Og den indsats kan du jo heldgivis hjælpe med, da du har dansk som aktivt sprog, der er nogen andre tosprogede langt dårligere stillet da mor og far ikke taler dansk, og de kun hører dansk når de er insititution/skole. 

Men det er klart der er både fordele og ulemper ved at være tosproget. Det er en fantastisk gave at have to eller flere sprog med sig. Men det kan samtidig også være svært fx med ordsprog, ordbilleder og den kulturelle forståelse fra fx børnebøger osv som vi glemmer vi bruger uden at forklare.

Den skole jeg arbejder på har en del tosprogede, og selv de meget dygtige støder nogen gange på problemet med især ordsprogene og metaforerne. Og som udgangspunkt er vi i de små klasser obs på de tosprogede bare for ikke at overse de problematikker der kan være. Det betyder ikke alle overhovedet bøvler med de problematikker, men bare at vi husker at være obs.

men udover det så lærer børn hurtigt, så mon ikke din søn om et år har skænt legesprog på dansk. Men vil du hjælpe nu hvor du har givet ham dit modersmål, så ville det være at læse på dansk for ham nu, både så han får sproget, men også han får skriftsproget, metaforerne, ordspillene osv. Plus en kulturelbank som vil være guld værd. 

mor:) skriver:

Men så længe han er derhjemme og ikke i institution, så er hans primære netop ikke dansk. Han har jo ikke behov for at tale dansk. 

Barnet befinder sig jo i Danmark, så selvfølgelig har det da behov for at tale dansk.

Man isolerer jo ikke et barn inde, fordi man oprindeligt er fra et andet land. 

Jeg formoder da, at at familien handler ind, ser venner og bekendte som taler dansk m.m. Det er da ærgeligt, at barnet ikke kan følge med i de samtaler, som man har i en normal hverdag.

Barnet befinder sig jo i Danmark, så selvfølgelig har det da behov for at tale dansk.

Man isolerer jo ikke et barn inde, fordi man oprindeligt er fra et andet land. 

Jeg formoder da, at at familien handler ind, ser venner og bekendte som taler dansk m.m. Det er da ærgeligt, at barnet ikke kan følge med i de samtaler, som man har i en normal hverdag.

Ja barnet er nok med ud at handle og opfanger hvad tak og andre småord betyder. Meget mere bliver da ikke talt om. 

Og barnet er vel på visit hos moster/faster/bedsteforældre og andet familie, hvor, formoder jeg, de taler deres modersmål sammen og til barnet. 

De venner og bekendte ts måtte have som taler dansk - tja, det tror jeg ikke skader barnet, det er jo ikke hver dag og hele dagen.  

jeg taler mit modersmål med mine forældre - det fatter min søn ikke et ord af - det er da også ærgerligt den anden vej så? 

Og hvis du nu tænker i et længere perspektiv, så vil et barn hverken beherske dansk eller sit modersmål godt, hvis mor skal tale dansk til barnet, selvom det falder hende unaturligt og hun ikke behersker sproget til fulde. Prøv at google det - du vil blive overrasket

Barnet befinder sig jo i Danmark, så selvfølgelig har det da behov for at tale dansk.

Man isolerer jo ikke et barn inde, fordi man oprindeligt er fra et andet land. 

Jeg formoder da, at at familien handler ind, ser venner og bekendte som taler dansk m.m. Det er da ærgeligt, at barnet ikke kan følge med i de samtaler, som man har i en normal hverdag.

I øvrigt lærer børn de sprog de har behov for - ud at handle og mors venner er ikke hans behov. Mor styrer det med at handle, han er "bare" med, mor taler med sine venner, han leger højst sandsynligt.

Når han kommer i institution finder han hurtigt ud af at han har behov for at lære dansk

EBK skriver:

Barnet befinder sig jo i Danmark, så selvfølgelig har det da behov for at tale dansk.

Man isolerer jo ikke et barn inde, fordi man oprindeligt er fra et andet land. 

Jeg formoder da, at at familien handler ind, ser venner og bekendte som taler dansk m.m. Det er da ærgeligt, at barnet ikke kan følge med i de samtaler, som man har i en normal hverdag.

Barnet lærer først sit modersmål - det sprog, forældrene taler - og derefter, når behovet kommer, sit andetsprog, altså dansk. Det er helt efter anbefalingerne, og det skaber kun forvirring og dårlige sprogkundskaber, hvis mor taler sit andetsprog (dansk) med barnet eller blander sprogene. 

https://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/sbci/videncenter/sprogstimulering/Hvordan_laerer_mit_barn_sprog.pdf

Forældre skal bruge og lære deres børn det sprog de selv behersker bedst!

Jeg arbejder i en institution med >90 % to-sprogede. Og vi opfordrer alle forældre til at tale deres modersmål med deres barn - der er da en gave at kunne flere sprog fra barnsben!

Alle børn på tre år bliver enten sprogsscreenet eller sprogvurderet. Forskellen er om dansk er 1. Eller 2 sprog for barnet...

EBK skriver:

Nej, det gør jeg ikke. 

Det primære må da være, at han kan kommunikere på dansk. 

Det kan jo ikke laves om nu, men det er bare en tanke, hvis I nu får flere børn.

Nej det er ikke det primære sprog, hvis forældrene snakker et andet i hjemmet. Han skal kunne kommunikere med sin familie, det er vigtigste. Hvis der er noget han ikke forstår, kan forældrene oversætte det..

Man lære sine børn ens modersprog/det sprog der bliver talt i hjemmet, så er det da lige meget hvor man bor.

Og man skal da ikke som forældre sidde og lære et barn et sprog, man måske ikke helt selv kan endnu.

Han forstår jo nok basale ord, som han hører, måske kan han også enkle ord, men han behøver ikke være flyvende i dansk allerede. Han skal nok lære det.
og pædagogerne har prøvet det før, børn behøver ikke tale det samme sprog, for at kunne lege sammen, kommunikere.. De skal nok finde en vej..

Jeg har passet børn i Italien, og der skulle jeg snakke Dansk til dem selvom jeg kunne italiensk, skulle jeg stadigvæk snakke dansk til dem, for det er mit sprog. Halvt dansk/italiensk familie.

Jeg bor i England, og jeg har aldrig talt andet end dansk til mine børn, da det er mit modersmål, og jeg synes, det er vigtigt, de lærer det, så de forstår, hvor de kommer fra, men også så de kan tale med min familie i Danmark. 

Det betyder dog ikke, de ikke taler engelsk. Alt andet end med mig foregår netop på engelsk, som også er det sprog, de er bedst til og som falder dem mest naturligt, når de f.eks taler indbyrdes blot de to. 

Så TS du har helt sikkert gjort set rigtige at tale set sprog med din søn, der falder mest naturligt for dig.