Der er jo delte meninger, og som regel 2, kvindens og mandens.
Dog er det rart at se og høre kvindelige kommentarer som støtter manden, som VIRKELIG bliver til den "svage" part når vi taler samvær med videre.
I kvinder som beder manden om at tage mere del i barnet, hvilket jeg tror at mange mænd gerne vil, glemmer ligesom at tildele mere tid i samværet, for mærkeligt nok skal manden tage del i alt andet end at have halvt samvær. For mit vedkommende er det udelukke statsamtet og moderens skyld at jeg ikke har halvt samvær.
Jeg er mindst lige så meget far som "hun" er mor, og jeg forstår simpelthen ikke systemet, min datter ville få mange flere muligheder for udvikling hvis hun tilbragte mere tid hos mig. I stedet for mister jeg mere og mere lysten til samvær fordi jeg bliver sat ud på et sidespor af moderen og statsamtet.
Det skal nævnes at der er 2 årsager til at jeg kun blev "tildelt" weekend samvær, nr. 1, jeg er selvstændig og statsamtet vurderet, uden at spørge ind til min dagligdag, at jeg ikke havde nok tid. nr. 2, moderen og jeg kunne ikke samarbejde.
Hvorfor skal barnet straffes med kun at se moderen, når man ikke kan samarbejde, hvorfor ikke tage udgangspunkt i 7/7 ???
Det hele leder mig til at sige: Det kan ALDRIG blive faderens problem at du vil flytte til den anden ende af landet eller hvad du vil, uddannelse, familie eller lign., fra mit synspunkt er det rigeligt hvis han skulle betale halvdelen. Vend den om, ville du betale halvdelen hvis han besluttede sig for at flytte til Australien?
Det er dit liv ikke din ex, og der er jo konsekvenser ved alting, og det må du jo tage vare på.
Måske er der den mulighed at børnene ser deres far noget mere og I dermed kan nedsætte udgiften til transport.?
Jeg kan godt se at det er en træls situation du er i og jeg skriver kun dette for eventuelt at ændre dit syn lidt, kamp mellem forældre er aldrig godt for barnet, og hvis mange kunne være lidt mindre egoistiske, var det hele lidt nemmere.
Venligst T-8600