Rhesus negativ

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.019 visninger
12 svar
0 synes godt om
31. juli 2012

Graversen-vb


Hej med jer..



 



Er der andre af jer der har blodtype Rhesus negativ??



Venter på svar fra sygehuset som min baby er samme blodtype som jeg eller min kærestes.. For så skal jeg op og ha et stik hvis baby og jeg ikke er ens :)



 



Mvhj Rikke

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. august 2012

Frede-vb


Normalt får den rhesus negative mor et stik lige efter fødslen, hvis barnet er rhesus positivt. Faren bliver ikke undersøgt. Føder den rhesus negative mor et rhesus negativt barn er der ingen grund til stik. Sådan her var proceduren, da jeg fødte mine børn, men det kan da godt være, at de har lavet om på det siden. Jeg f'ødte sidst i 2005.

Anmeld

2. august 2012

babytrunte-vb


Tror det er lavet om, synes jeg fik nogle andre forklaringer da jeg var gravid sidste år. Men det var nu ikke noget jeg koncentrerede mig om, da det var en anden situation vi havde.

Anmeld

2. august 2012

Jeamie-vb


Lige for de uvidende - mig - hvorfor skal man ha et stik ? cheerful

Anmeld

2. august 2012

Janni-Martina-vb


Fordi kvindens krop vil se babyens anderledes blodtype som en infektion og danne antistoffer så hun ikke kan blive gravid igen...



Men det er kun rhesus negative mødre med positive babyer der har mulighed for dette.



Så vidt jeg ved. Det er sikkert meget mere kompliceret end det :)

Anmeld

2. august 2012

Jeamie-vb


Ooooh blink

Anmeld

3. august 2012

Janni-Martina-vb


Fandt et svar fra 5 januar 2009 fra 'Netsundhedsplejerske.dk'



Hvor en mor stiller nogle spørgsmål til lidt det samme. Her er noget af sundhedsplejerskens svar, som forklarer rigtig godt hvad problemstillingen er .



 



 



Det betyder at hvis du er Rhesus negativ og din mand er Rhesus postiv, så vil der være en risiko for at dit barn er Rhesus positivt ligesom far. Du vil altså være en Rhesus-negativ kvinde der bærer et Rhesus-positivt barn og det er det, som man er opmærksom på og som kan give problemer.



Du deler ikke blod med dit barn, men næring og affaldsstoffer udskilles via en tynd membran i moderkagen og der kan i den forbindelse ske en overførsel af barnets blod til moderens. Hvis det sker, så vil man som kvinde begynde at udvikle antistoffer overfor rhesusantigenet. Dette kan ske hvis der er tale om en abort, hvad enten den er spontan eller provokeret, eller det kan ske i forbindelse med fødslen.



Når man som kvinde har dannet antistoffer mod Rhesusantigenet, så vil disse stoffer være i din krop næste gang du bliver gravid og de vil kunne passere moderkagen. Hvis barnet man venter næste gang er Rhesus-positivt, så vil antistofferne kunne angribe barnets røde blodceller, hvilket kan føre til det man kalder Rhesusimmunisering hos barnet.



Det er altså ikke ved første graviditet/fødsel der er problemer, men ved næste og netop derfor har du i forbindelse med din tidligere abort fået en indsprøjtning, det der hedder Anti-D. Denne indsprøtning blev indført i Danmark i 1969 og bliver givet til alle Rhesus negative kvinder, der har født et Rhesus Positivt barn eller haft en abort. Det er altså en forebyggelse der har været anvendt i Danmark i mere end 30 år.



På grund af denne faste forebyggelse og store opmærksomhed, så sker der ofte ingenting, når man er Rhesus-negativ mor og føder et Rhesus-positivt barn. Der er normalt helt styr på det, og det er derfor din læge har slået det lidt hen :o) Det betyder dog ikke at man ikke skal være opmærksom og derfor vil du sandsynligvis også få taget nogle blodprøver i løbet af graviditeten, for at tjekke, hvordan det ser ud. Prøv at tale med lægen eller jordemoderen om det. Trods forebyggelse og stor opmærksomhed, så sker det stadig en gang imellem, at barnet får problemer med Rhesusimmunisering. I lette tilfælde vil barnet få gulsot, men i svære tilfælde vil barnet få blodmangel og det vil være nødvendigt at give barnet blodtransfusion. Ofte allerede imens det ligger inde i maven og/eller også når barnet er blevet født.



Det er relevant at være opmærksom på blodtype når man er gravid og det er vigtigt at blive undersøgt osv. som du er blevet. Men det er ikke noget du skal gå og være bange for, det er som sagt noget man er opmærksom på og ved rigtig meget om :o)



Er barnet i din mave Rhesusnegativt ligesom dig selv er der ingen problemer.

Med venlig hilsen



Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

Anmeld

3. august 2012

Jeamie-vb


Hold da op ??! smile.. Hvordan får man den idè ? Der var da ingen der spurgte til faderens blodtype hos mig...  

Anmeld

3. august 2012

Janni-Martina-vb


Er du også rhesus negativ Jeamie?

Anmeld

3. august 2012

Jeamie-vb


Nej dog ikke smile

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.