Trusler fra faren af !

Tenna92 skriver:



Jeg har beviser, men jeg kan ikke få politi tilhold før han har gjort mig eller barnet noget, de gør jo først noget ved tingene når det er for sent i det her lille land! hård men sand, har talt med både politi og statsforvaltnigen, de kan intet stille op før der er sket skade.

det synes jeg simpelthen lyder underligt.. jeg har hørt om flere der har fået tilhold uden at der er sket noget fysisk endnu!  det er jo chikane, det han laver, hvilket også er ulovligt og derfor burde være grundlag nok for et tilhold!!

Hej Tenna.

Jeg stod ikke helt i samme situation som dig. Men oplevede også det at få trusler fra faderen til min datter, og sågar fra hans kammerater!!!!!

De diskuterede ofte om hvordan de skulle sørge for at jeg mistede barnet, hvad enten det var før eller efter jeg havde født.

Det var SUPER hårdt. Især fordi det jo for os, er en glædelig ting at være gravid, og få livets  aller største gave!! Heldigvis gjorde de mig intet (jo kammeraten sprang på mig en enkelt gang, men nogle fælles venner stilte sig imellem).

Men jeg forstår dig udemærket. Man tænker bestemt ikke på sig selv i sådan en situation, men i stedet på det lille ufødte barn man render rundt og passer på, med næb og klør.

Faren til mit barn har dog ikke været ude i misbrug på samme måde (ikke andet end sådan lidt fest- noget så vidt jeg ved). Så derfor kan jeg ikke sætte mig helt ind i din situation og din frygt.

Men da det hele stod på, havde jeg en snak om det med min JM, og hun befalede mig at gå til politiet. Det gjorde jeg.... De sendte mig væk.... en hysterisk grædende gravid kvinde som frygtede for mit barns liv.....
Jeg var satme gal!!

Jeg fik kort og godt også beskeden om, at jeg skulle kontakte dem, når de gjorde noget.... HVAD HELVED HJÆLPER DET, HVIS DET ER FOR SENT.....

Jeg har en onkel, der er højst kommenderende hos politiet i et andet sogn. Og jeg snakkede med ham om sagen!
Hans råd var, at jeg skulle blive ved med at kontakte politiet, indtil de tog mig seriøst!! Det blev HELDIGVIS aldrig nødvendigt!! Men det er da helt sikkert et råd, jeg vil give videre til dig!!!

Det er meget vigtigt at du fokusere på dig selv, og dit elskede barn. Nyd den tid du er i, og går i møde

Jeg ved bedre end nogen anden, at det er meget nemmere sagt end gjort!!! Men husk på at barnet er påvirket af din sindstilstand...

Hvordan er planen fra hans side, når barnet kommer?? Ønsker han at se ham/hende?? 

Jeg håber mit indlæg har hjulpet en lille smule. Held og lykke med det hele.

Kæmpe stort knus Pernille

Tenna92 skriver:



Faderen er 19, og han har fx. truet med at rippe hele huset, og slå mig ned.

Og hvad angår misbru så ja, det har jeg for en kort stund, og så stoppede jeg 100% alt kontakt med folk i den omgangs kræs da jeg fandt ud af jeg var gravid, da jeg ikke syns mit barn skal kende de mennesker eller det milijø.

hvornår har du termin?
for det jeg tænker på er om han ikke når at "køle lidt ned" inden det bliver aktuelt at inddrage statsforvaltningen.
og en anden ting jeg har tænkt lidt over..... ved du om han er typen der faktisk kan gøre alvor af hans trusler?
jeg oplever at mange misbrugere truer med bål og brand så snart de ikke "får deres vilje" men at det for det meste bare er ord.
fx. havde jeg en der ringede og truede med selvmord og at det var min skyld han ikke ønskede at leve.... da jeg ringede 112 vidste det sig at han bare havde snittet lidt i skindet på armen..... så jeg tænker på om din ex måske var lidt samme type. eller har han tidligere gjort alvor af sine trusler?

Tenna92 skriver:

Jeg er gravid, og faren til min spire er begynd at true mig, har prøvet at melde det, men hvad skal man så gører nå der ikke kommer noget ud af det ? Han er selv opvokset i vold, druk og hash. han kender ikke til andet. hvordan skal jeg nogensinde kunne udlevere barnet til ham når det kommer, hvordan skal jeg kunne se ham i øjnene ? hvad skal jeg gøre hvis han nogensinde ligger en hånd på min lille guldklump ? han gider ikke barnet og det er også okey, problemet er bare han vil se det for at genrer mig!

Øv øv... sikke en sur situation du er i!
Det er sådan i dag, at fædrene har ret til, at se deres børn indtil "det modsatte er bevist" - dermed sagt, at hvis han ikke opfører sig ordentligt i samvær med barnet kan statsforvaltningen nægte, at fremtidigt samvær imellem faderen og barnet skal finde sted.

Nu ved jeg ikke hvor stor en forbruger han er af HASH, men hvis det er noget han er afhængig af kan du argumentere med det i statsforvaltningen. Hvis manden er påvirket i samværet med barnet vil han ikke være i stand til, at tyde barnets signaler og hans reaktionsevner vil være langsommere end normalt, hvorfor det ville være uforsvarligt ifht barnet.

Var jeg dig ville jeg skrive et brev omkring dine bekymringer til statsforvaltningen, dermed er du på forkant og allerede efter de har modtaget din mail (man kan godt skrive mail) vil der blive oprettet et journal nr på jer.

Jeg håber du kunne bruge noget af dette.... 

PS! Hvis i ikke har været gift, har boet sammen indenfor de sidste 10 mdr eller har underskrevet en fælles omsorgs og ansvarserklering, får du automatisk fund myndighed over barnet. MEN det hjælper ikke så meget mht. samvær, det er stadig statsforvaltningen der bestemmer om han skal se barnet eller ej!

Caroline86 skriver:



det synes jeg simpelthen lyder underligt.. jeg har hørt om flere der har fået tilhold uden at der er sket noget fysisk endnu!  det er jo chikane, det han laver, hvilket også er ulovligt og derfor burde være grundlag nok for et tilhold!!

Det samme har jeg fået afvide mht. eks... De vil ikke gøre noget før han har rørt mig..

Tenna92 skriver:



Jeg har beviser, men jeg kan ikke få politi tilhold før han har gjort mig eller barnet noget, de gør jo først noget ved tingene når det er for sent i det her lille land! hård men sand, har talt med både politi og statsforvaltnigen, de kan intet stille op før der er sket skade.

Jeg kendte engang en psykopat i mine yngre dage, han truede mig med sms'er osv. Jeg printede alt ud og gik til politiet, de ringede til ham og fortalte ham nogle ord. Aftalen var så, at hvis han kontaktede mig efter det, ville han få et tilhold.

Milla-Victoria's mor skriver:

Hej Tenna.

Jeg stod ikke helt i samme situation som dig. Men oplevede også det at få trusler fra faderen til min datter, og sågar fra hans kammerater!!!!!

De diskuterede ofte om hvordan de skulle sørge for at jeg mistede barnet, hvad enten det var før eller efter jeg havde født.

Det var SUPER hårdt. Især fordi det jo for os, er en glædelig ting at være gravid, og få livets  aller største gave!! Heldigvis gjorde de mig intet (jo kammeraten sprang på mig en enkelt gang, men nogle fælles venner stilte sig imellem).

Men jeg forstår dig udemærket. Man tænker bestemt ikke på sig selv i sådan en situation, men i stedet på det lille ufødte barn man render rundt og passer på, med næb og klør.

Faren til mit barn har dog ikke været ude i misbrug på samme måde (ikke andet end sådan lidt fest- noget så vidt jeg ved). Så derfor kan jeg ikke sætte mig helt ind i din situation og din frygt.

Men da det hele stod på, havde jeg en snak om det med min JM, og hun befalede mig at gå til politiet. Det gjorde jeg.... De sendte mig væk.... en hysterisk grædende gravid kvinde som frygtede for mit barns liv.....
Jeg var satme gal!!

Jeg fik kort og godt også beskeden om, at jeg skulle kontakte dem, når de gjorde noget.... HVAD HELVED HJÆLPER DET, HVIS DET ER FOR SENT.....

Jeg har en onkel, der er højst kommenderende hos politiet i et andet sogn. Og jeg snakkede med ham om sagen!
Hans råd var, at jeg skulle blive ved med at kontakte politiet, indtil de tog mig seriøst!! Det blev HELDIGVIS aldrig nødvendigt!! Men det er da helt sikkert et råd, jeg vil give videre til dig!!!

Det er meget vigtigt at du fokusere på dig selv, og dit elskede barn. Nyd den tid du er i, og går i møde

Jeg ved bedre end nogen anden, at det er meget nemmere sagt end gjort!!! Men husk på at barnet er påvirket af din sindstilstand...

Hvordan er planen fra hans side, når barnet kommer?? Ønsker han at se ham/hende?? 

Jeg håber mit indlæg har hjulpet en lille smule. Held og lykke med det hele.

Kæmpe stort knus Pernille

Jeg er utrolig glad for det du skrev, jeg ved jo godt at jeg ikke har den værst tænklige situration, men det er jo stadig hårt for mig både sykisk og fysisk da det tære mig op at tænke på det, men jeg prøver at holde fast i mine daglige rutiner og være så sosial at jeg ikke tænker på det.
Jeg ved ikke hvad han har tænkt sig at gøre når barnet bliver født, og jeg har ikke tænkt mig at spørge ham om det ad jeg ikke føler jeg har noget at tale med ham om og vil lade en dommer tage sig af den sag. det eneste jeg ved er at han forlanger dna bevis på at det er hans barn. og jamen det for han da bare. jeg ved han kan finde på mange ting men håber på at det aldrig sker! kan jeg gøre så meget andet????

nutche skriver:



hvornår har du termin?
for det jeg tænker på er om han ikke når at "køle lidt ned" inden det bliver aktuelt at inddrage statsforvaltningen.
og en anden ting jeg har tænkt lidt over..... ved du om han er typen der faktisk kan gøre alvor af hans trusler?
jeg oplever at mange misbrugere truer med bål og brand så snart de ikke "får deres vilje" men at det for det meste bare er ord.
fx. havde jeg en der ringede og truede med selvmord og at det var min skyld han ikke ønskede at leve.... da jeg ringede 112 vidste det sig at han bare havde snittet lidt i skindet på armen..... så jeg tænker på om din ex måske var lidt samme type. eller har han tidligere gjort alvor af sine trusler?

Jeg talte helt tilfeldigt med en af hans ekser i dag og hun var bundet til en seng i 3 dage før nogen fandt hende smurt ind i sin egen eksremnter, (han har dog ALDRIG gjord sådan over for mig) og han var voldlig over for hende og har set ham flipe ud på mange mennesker som ikk har haft det helt godt efterfølgene, jeg ved ikke om der er noget i hans trussler, men jeg ved han er syg i sit hoved!

Tenna92 skriver:



Jeg er utrolig glad for det du skrev, jeg ved jo godt at jeg ikke har den værst tænklige situration, men det er jo stadig hårt for mig både sykisk og fysisk da det tære mig op at tænke på det, men jeg prøver at holde fast i mine daglige rutiner og være så sosial at jeg ikke tænker på det.
Jeg ved ikke hvad han har tænkt sig at gøre når barnet bliver født, og jeg har ikke tænkt mig at spørge ham om det ad jeg ikke føler jeg har noget at tale med ham om og vil lade en dommer tage sig af den sag. det eneste jeg ved er at han forlanger dna bevis på at det er hans barn. og jamen det for han da bare. jeg ved han kan finde på mange ting men håber på at det aldrig sker! kan jeg gøre så meget andet????

Jeg synes du håndtere det rigtigt flot... nej der er ikke andet at gøre!! Hvis du har brug for at snakke eller bare at komme ud med det hele til en der vil lytte, er du altså velkommen til at skrive, også gerne en privat besked hvis det er!!!

Jeg har også været igennem hele det cirkus med DNA, så hvis du har nogle spm eller tvivl ang det, skriver du endeligt bare.

Jeg ved det er super svært for dig, og super hårdt. Men tro mig søde. Det er det hele værd :-) Den dag du ligger med dit lille barn i armene vil alle problemerne forsvinde. Det vil føltes som vand.... Det hele vil være så fantastisk, og det er kun starten på alt det du har i vente. At være mor, er det mest fantastiske i hele verdenen :-)

Den kærlighed man har til det lille barn er så overvældende og uventet (selv om man forventer noget voldsomt stort ;-) ). Nyd det, og glæd dig :-)

Livet som enlig mor, er nu heller ikke så hårdt som de gør det til!!!! Jeg nyder hvert sekund. Og bare tanken om at skulle undvære hende hver anden weekend skræmmer mig fra vid og sans.
Det er fantastisk og helt igennem vidunderligt på ALLE områder.
Det der godt kan være lidt trist, er at man ikke har nogen at dele alle de små glæder med... første smil, første ord, første skridt, når hun siger: MOAR.... :-)

Men der kan man jo bruge sine nærmeste. Mine veninder får ofte opkald, om hvilke nye ting hun nu har gjort eller sagt... og ja, de er super trætte af det.... men også meget forstående :-)

Det eneste tidspunkt hvor jeg har manglet en, det er når hun er syg..... Jeg mangler ikke en til at tage sig af hende og give hende den ekstra omsorg hun har brug for i den tid... for det er jeg selvfølgelig den eneste der kan gøre helt rígtigt!!! 
Det eneste jeg virkeligt mangler den anden part til, er at klappe mig på skulderen og fortælle mig at jeg gør et godt stykke arbejde for min stakkels syge datter, og at jeg klare overskudet i sådanne situationer til UG.

Men ellers nyder jeg at være helt alene mor, i fulde drag. Det er selvfølgeligt forskelligt fra person til person hvordan man reagere!!
Men det hele er virkeligt så rosen-rødt som det lyder..... vil jeg mene :-) 

Hvordan har du det med at du kommer til at stå alene med det?? 

Hvornår er du sat til?? Og ved du hvad det bliver?? :-P 

Knus