Milla-Victoria's mor skriver:
Jeg synes du håndtere det rigtigt flot... nej der er ikke andet at gøre!! Hvis du har brug for at snakke eller bare at komme ud med det hele til en der vil lytte, er du altså velkommen til at skrive, også gerne en privat besked hvis det er!!!
Jeg har også været igennem hele det cirkus med DNA, så hvis du har nogle spm eller tvivl ang det, skriver du endeligt bare.
Jeg ved det er super svært for dig, og super hårdt. Men tro mig søde. Det er det hele værd :-) Den dag du ligger med dit lille barn i armene vil alle problemerne forsvinde. Det vil føltes som vand.... Det hele vil være så fantastisk, og det er kun starten på alt det du har i vente. At være mor, er det mest fantastiske i hele verdenen :-)
Den kærlighed man har til det lille barn er så overvældende og uventet (selv om man forventer noget voldsomt stort ;-) ). Nyd det, og glæd dig :-)
Livet som enlig mor, er nu heller ikke så hårdt som de gør det til!!!! Jeg nyder hvert sekund. Og bare tanken om at skulle undvære hende hver anden weekend skræmmer mig fra vid og sans.
Det er fantastisk og helt igennem vidunderligt på ALLE områder.
Det der godt kan være lidt trist, er at man ikke har nogen at dele alle de små glæder med... første smil, første ord, første skridt, når hun siger: MOAR.... :-)
Men der kan man jo bruge sine nærmeste. Mine veninder får ofte opkald, om hvilke nye ting hun nu har gjort eller sagt... og ja, de er super trætte af det.... men også meget forstående :-)
Det eneste tidspunkt hvor jeg har manglet en, det er når hun er syg..... Jeg mangler ikke en til at tage sig af hende og give hende den ekstra omsorg hun har brug for i den tid... for det er jeg selvfølgelig den eneste der kan gøre helt rígtigt!!!
Det eneste jeg virkeligt mangler den anden part til, er at klappe mig på skulderen og fortælle mig at jeg gør et godt stykke arbejde for min stakkels syge datter, og at jeg klare overskudet i sådanne situationer til UG.
Men ellers nyder jeg at være helt alene mor, i fulde drag. Det er selvfølgeligt forskelligt fra person til person hvordan man reagere!!
Men det hele er virkeligt så rosen-rødt som det lyder..... vil jeg mene :-)
Hvordan har du det med at du kommer til at stå alene med det??
Hvornår er du sat til?? Og ved du hvad det bliver?? :-P
Knus
Jeg står ikke 100 % alene med det, jeg bor hos mine forældre som hjælper mig og støtter mig, og de glæder sig på mine vejne. jeg har lige været til scanning i adg og er 12+2 og er sat til d 14 marts
og jeg ved ikke køn i nu.
Er rigtig glad for at hører så mange positive ting, og tror virkelig også hele verden bare kan gøre hvad de vil når jeg sider med den lille, bare jeg ser på scanningen er jeg tude færdig! og så føler jeg mig virkelig stærk inden i!
Anmeld
