Jeg tror også, det er vigtigt, at I - du og dine forældre - får talt sammen om, hvad det indebærer, at I er så ofte sammen. Jeg er helt enig med Johannamor - der er forskel på 'hyggebedsteforældre' og på at være så stor en del af børnebørnenes liv, som de er, og det medfører altså nødvendigheden af, at man er grundlæggende enig om nogle principper i forhold til barnet. Og det er jer som forældre, der bestemmer. Jeg mener ikke, I kan bestemme, at der spises aftensmad kl. 17.30 hos dine forældre - men I kan forklare, at bliver det konsekvent ret meget senere, så bliver det ikke ret ofte, I kommer til aftensmad hos dem. Ikke som en trussel, men en naturlig konsekvens af, at deres 'program' ikke matcher Almas behov.
Når man har sine forældre så tæt på og ser dem så ofte, så kan det godt være svært for 'de gamle' at huske, at deres datter er voksen og selvstændig og 'kan selv'. Hvis man har mere adskilte liv og ikke ses så ofte, er det ligesom skåret mere ud i pap for ens forældre, at man lever sit eget, voksne liv, bl.a. som mor, og klarer det fint. Jeg tror, det er rigtigt vigtigt, at I får kommunikeret sammen - og måske også, at I skærer lidt ned på besøgskvoten, så det ikke ender med, at små frustrationer bliver til kæmpestore problemer.
Anmeld
