Slår for at få opmærksomhed

Nå, seriøst: Mit gæt er nu også, at det er en opmærksomhedsting udløst af situationen, at pigen fornemmer dit mangel på overskud, og reagerer derpå. Jeg kan sagtens følge din reaktion med at sige 'nej' og markere, at selvfølgelig vil du ikke finde dig i, at hun slår dig. Hendes reaktion er så stejl mod stejl, og at slå igen. Spørgsmålet er, hvad man gør for at bryde cirklen? Hun VED jo godt nu, at det ikke er OK at slå dig; men mit gæt er, at hun nok ikke lige kan finde ud af i situationen hvordan hun så ellers skal reagere, når hun i virkeligheden gerne vil i kontakt med dig, og hun fra dig får et 'nej'. Måske var det en idé at vende det på hovedet?! I stedet for at ligge på sofaen og FORVENTE at nu kommer hun nok og slår mig igen, så prøv at komme det i forkøbet, og ræk armene ud når hun nærmer sig, og sig: 'Hej søde Alma, mor vil gerne gi` dig en krammer!!' Og hvis du ikke er helt vågen, og hun når at snige sig ind på dig, så ignorér slaget væk, og skynd dig alligevel at sige: 'Hej søde Alma, mor vil gerne gi` dig en krammer!!' Affind dig med, at 'opdragelse' må vente til en anden lejlighed, og fokusér på, at få situationen vendt positivt, så det bliver aldeles overflødigt for hende overhovedet at overveje at slå!! Det vigtige er her, at det 'vender' rigtigt; nemlig at DU gerne vil kramme Alma, ikke at Alma forventes at kramme dig. MÅSKE er du så efter nogle forsøg så heldig, at du også får Alma til at respektere, at du lige har brug for at koble fra lidt. Hvis hun kan, er det flot, for hun ER jo kun ganske lille, og ORD giver ikke nødvendigvis så meget mening for hende, hvis de ikke er direkte handlings-relaterede!! Held og lykke!!

Jeg tænkte også noget andet..... ...måske duer far ikke altid, hvis du ligger på sofaen og virker fraværende..... ....hvad med at prøve at definere et tidspunkt, hvor 'mor sover', hvor Alma og far SAMMEN putter dig i din seng (evt. synger godnat-sang), og derefter sammen forlader DIG, lukker døren, og giver dig ro en times tid for dig selv imens far og Alma hygger?? -På dén måde vil det ikke være dig der 'svigter' Alma i forhold til opmærksomhed. -Jeg ved dog godt, at virkeligheden når man er kronisk død-træt mere går i retning af at dejse om på sofaen; men var det måske værd at prøve??

Det lyder som noget der var værd at prøve. Strækker armene ud og siger hej, og pysser hver gang hun vimser forbi osv. Og slagene kommer ikke ud af den blå luft. Hun stirrer sådan mærkeligt i øjnene på mig, som om hun lige skal greje/prøve mig af, og så kommer det der klask. Hun prøver også med far mormor osv. Men ikke i nær så høj grad som med mig. Ville bare ønske jeg ikke var så skide dårlig hele tiden - får grå hår af denne dvale-tilstand.

dittelouisea@hotmail.com skrev:

Hun kigger mig i øjnene, klasker mig en i ansigtet og når jeg så siger nej, gør hun det igen. 2. gang hæver jeg som regel stemmen (råber ikke), og hun sætter op i et hyl - og er næsten utrøstelig.

Når jeg læser det tænker jeg: Godt så har hun nu lært, at hvis man slår får man skæld ud og så hyler man og så får man opmærksomhed.... har godt nok svært ved at se grunden til, at hun skal trøstes fordi hun hyler når hun får sat en grænse?!?!?

Det er heller ikke sådan noget:' det var også synd du blev ked af det, nu får du lidt opmærksomhed-halløj' Men hun hyler sådan rigtig intenst og rigtig længe, det kan blive ved i 20 min+ og det er ellers noget vi aldrig hører fra hende. Men hvis stig (eller jeg) efter noget tid prøver at aflede hendes opmærksomhed ved fx at bede hende hjælpe med at dække på bordet osv - så hyler hun stadig.. Men har på fornemmelsen at det er lidt på vej på et skråplan, og tror det er meget nemmere at sætte ind nu, end når først de dårlige vaner for alvor har forplantet sig. Det er rart at få det fra en anden vinkel.. måske vi er for hurtige til at synes dt er synd for hende..

Kan ikke helt selv tage 'æren', er faktisk min DP's skyld jeg tænker sådan... Tirsdag morgen kom jeg med drengene og vi sad lidt på gulvet og talte, Hjalte begyndte at rode med stikkontakter, han synes det er HELT VILDT SJOVT at tænde og slukke og tænde og .... DP tager ham væk derfra og siger roligt 'jeg vil ikke have du leger med stikkontakten, for pæren har ikke godt af det', hvorefter Hjalte stikker i et skrig og dybt ulykkelig kommer hen til mig - helt pr. refleks tager jeg om ham, for 'han kommer jo ked af det hen til mig'. DP siger så 'Aiii Hjalte, du skal da ikke trøstes - du gjorde jo noget du ikke måtte' og så tænkte jeg 'Guuuud ja, det er jo det jeg gør'! Synes det var/er en fantastisk vinkel, for ellers ser det for mig ud som om, at man i sidste ende belønner for, at barnet gør noget det ikke må :dry:

Jeg har hørt at han opfører sig på den samme måde i BH og ingen kan finde rigtigt ud af hvorfor og hvad provokerer denne opførsel.

Måske DU og din MAND skulle se lidt på hvilke problemer i skaber for jeres børn i dagligdagen, som uden tvivl ligger til grund for jeres børns adfærd som du så mange gange har beskrevet for os. Jeg er ikke i tvivl om, at i er det største problem i jeres børns adfærd. Men han er mærkelig på mange måder så det er næppe ham man skal sammenligne med. Måske i din tilfælde er du bare irriterende, fordi du ikke opfører sig som du plejer og som hun er vant til.

Titte skrev: Måske DU og din MAND skulle se lidt på hvilke problemer i skaber for jeres børn i dagligdagen, som uden tvivl ligger til grund for jeres børns adfærd som du så mange gange har beskrevet for os. Jeg er ikke i tvivl om, at i er det største problem i jeres børns adfærd. det har jeg gjort hele tiden lige fra starten. Har også prøvet mange forskellige måder til at opføre mig, at reagere og at takle situationen og alt tyder på at han han brug for at provokere folk og gør dem ked af det. Hvis jeg er sødt ved ham bliver han afvisende og vred. Når jeg selv bliver vred og skræmmende forvandler han sig og bliver sød og adlydende. Som om han har brug for at folk er skarpe ved ham.

Lib1982 Tror du har ganske ret - i hvert fald i vores tilfælde. Og tror far er lidt (ekstra) af en synder her. Kom sådan til at tænke på at tidspunkt hvor vi var til barnedåb. Vi havde bestikkelses-slik med ind i kirken. På et tidspunkt afprøver Alma sit slåen på mig, og selvfølgelig begynder hun at hyle. Jeg skal skal stå fadder og beder derfor stig gå ud med hende. Istedet stikker fjolset hende en karamelstang - for så græder hun ikke længere. Det var da så direkte belønning for at slå og være hysterisk som noget kan blive. Jeg/vi/særligt far, må prøve med lidt mere is i maven fremover. Og vi er blevet enige om at holde igen med bedsteforældre for en periode - for der kan man stort set te sig som man vil og så endda blive belønnet for det.

dittelouisea@hotmail.com skrev:

Lib1982 Kom sådan til at tænke på at tidspunkt hvor vi var til barnedåb. Vi havde bestikkelses-slik med ind i kirken. På et tidspunkt afprøver Alma sit slåen på mig, og selvfølgelig begynder hun at hyle. Jeg skal skal stå fadder og beder derfor stig gå ud med hende. Istedet stikker fjolset hende en karamelstang - for så græder hun ikke længere. Det var da så direkte belønning for at slå og være hysterisk som noget kan blive. Jeg/vi/særligt far, må prøve med lidt mere is i maven fremover. Og vi er blevet enige om at holde igen med bedsteforældre for en periode - for der kan man stort set te sig som man vil og så endda blive belønnet for det.

NØJH i dét tilfælde tror jeg evt. jeg havde taget den karamelstang og vappet ham en med den ;) :woohoo: Har I talt med bedsteforældrene om det?? Gjorde vi nemlig, for især farfar kan ikke helt forstå at vi IKKE synes det er sjovt at man må stå på køkkenbordet og banke på lamperne - og drengene er altså ikke helt store nok til, at forstå at man må noget et sted og ikke det andet! Så da han en dag hjemme ved os begyndte på det, bad jeg ham lade være og forklarede stille og roligt, at det jo altså ikke var ham der havde bøvlet HVER dag!!! Dén fangede han faktisk og det har været rigtig godt siden :)