Slår for at få opmærksomhed

Har forsøgt at trænge igennem mange gange.. De finder sig heller ikke i hun fx slår, men der er bare så mange andre gange hvor de på ingen måde er konsekvente i deres forbud. Og kommenterer det HVER gang jeg ser det. Lige nu står den på at morfar ikke ikke må ryste på hovedet af mad og gøre som om det smager grimt, uanset hvor charmerende han så end synes det er hun efterligner ham. Det har resulteret i i mange episoder hvor hun smager på noget, syster på hovedet og spytter ud igen. Mormor må under INGEN omstændigheder skåle med hende og grine, når vi sidder ved bordet. Det kan Alma på ingen måde administrere.. Og så behøver man ikke fodre hende med rosiner, slik og lign ½ time før aftensmaden, bare fordi hun er ved at være sulten og skaber sig på bedste ALma-hysteriske vis. SÅ tror da pokker hun ikke kan spise meget aftensmad derude, men nok har plads til is lidt senere. Føler jeg er blevet sådan en rigtig NEJ-mor, men over for bedsteforældrene. Ikke min datter!!! Almas slåen er i øvrigt blevet bedre. Og weekenden har indtil videre gået rigtig godt. Kun et tilfælde, og det var far der fik den. Han er blevet bedre til at sige fra og lure forskellen på hysterisk og rigtig ked af det.

Hold da op! Jeg ville få stress af min mor, hvis hun var sådan en retter konstant. Hun er jo lige i en alder, hvor hun fotograferer det hele. Er ved at skabe en Alma, som kan selv og vil selv. Og jeg ville da blive totalt irriteret, hvis jeg skulle irettesættes af min datter hele tiden. Det er din mor, mon ikke hun har prøvet at have barn/børn? Jaja, hun er lille, din datter. Jaja, hun skal lære. Ja, men da ikke på den der bestemmermåde overfor mormor og morfar. Alma må da gerne vide, at der er fritid, når hun ikke er hjemme. Når man er sammen med mormor og morfar gælder visse andre regler end når man er hjemme. Og så dør ingen vist af at rynke på næsen af noget mad i en uge...

Børn kan sagtens håndtere, at tingene er forskellige til hverdag og fest - hjemme og hos mormor / når mormor er på besøg. Så jeg synes ikke, man skal blande sig i, om mormor serverer rosiner i ulvetimen el. lign. 'unoder' - medmindre altså mormor hører hverdagen til, fordi hun henter et par gange om ugen. Så må man snakke med hende om, hvordan I foretrækker, at hun håndterer situationen. Til gengæld går min grænse der, hvor man udtrykker, at maden er ulækker. Jeg ville tage en alvorlig snak - på et passende tidspunkt - hvor jeg gjorde klart for bedstefar, at sådan gør man ikke hos os, fordi vi lægger stor vægt på at lære børnene at være positive omkring mad. Bliver det så gentaget alligevel vil jeg gentage snakken - og fortælle bedstefar, at han ikke kan spise sammen med barnet, fordi hun er kræsen i flere dage bagefter. Men det der med at slå for at få opmærksomhed: Det er jo helt almindeligt i den alder, hvor pigen ikke kan udtrykke det, hun vil. Så dels gælder det om at give pigen opmærksomhed før hun slår, dels gælder det om at acceptere, at hun er frustreret over sine manglende kommunikationsevner og hjælpe hende til at blive bedre til at give udtryk for sine følelser, og så ikke mindst gælder det om at forstå, at du IKKE opfylder de behov, som pigen har - og sådan er det lige nu! Du er gravid, og du er der ikke for din datter, som du var før. Så det at du er gravid tager noget fra hende. At hun engang får en søskende, som er en fantastisk gave, fjerner ikke det, at hun faktisk lige nu er berøvet noget, hun havde. Det skal ikke få dig til at fortryde graviditeten eller forsøge at købe aflad med Tivoliture eller fint nyt tøj. Men det er noget, du bare må forstå, fordi det kommer til at præge den kommende tid i familien.

Og hvem har egentlig bestemt, at hun ikke må være sulten før aftensmaden??? Hvis hun er sulten før tidspunktet, hvor du har maden færdig, så er det jo en generel straf ikke at fodre hende af. Og hvad så, hvis hun ikke spiser, når I gør? Det er kun jer, der mener, at det er forkert. Hendes ur og krop har ikke sagt, at hun skal være sulten på bestemte tidspunkter. Og så kan man jo sige, at rosiner af og til er en go' ting af fylde på med...

Mormor og morfar før besøg af Alma (og somregel også mig) ca hver anden dag. De vil rigtig gerne være en stor del af Almas liv, og det synes jeg også de skal være. Men i og med de tilbringer så meget tid sammen med hende, synes jeg også der skal være lidt fælles spilleregler. Alma er sulten ca 17.30 - man kan næsten stille uret efter hende - men derfor bestemmer mine forældre selvfølgelig selv at vi somregel spiser kl 18+. Jeg har ingen indvendinger mod at Alma får slik, is, rosiner osv - heller ikke før aftensmaden. Vi andre snacker da også op til aftensmaden. Men det handler om mængderne; En pk rosiner, en kiks lidt frugt osv er helt fint med mig. Jeg synes til gengæld ikke at 3 pk rosiner + 100g slik + stort glas sodavand er i orden. Jeg synes ikke at det er fint hun ofte har diarré (eller er ved at skide sig halvt ihjel) efter fx overnatning. Besøgte vi dem en gang i mellem, var jeg da også fuldstændig ligeglad med hvad de fodrede Alma med, men når det er så ofte vi er der, har det lidt større konsekvenser. Seneste slikscenarie var her til aften. Jeg er ved at trække alma i overtøjet. Og min mor finder slikbøtten frem - som Alma er fukdstændig fikseret af og kalder hende hen til sig, og Alma smutter selvfølgelig fra det vi var igang med. Jeg skal nu have Alma retur til overtøj og støvler, hvilket hun da på ingen måde vil når min mormor har slikken fremme, og det ender med 'hysterisk' anfald. Mormor VED Alma kommer og pysser farvel osv når hun har fået overtøjet på og har rig mulighed for at give hende slik her. Her ville jeg ønske mormor havde aflæst det hele lidt bedre og ikke afbrudt en fredelig situation, som kunne være forblevet sådan - istedet for den ender med gråd og dårlig stemning. Der er mange små situationer som denne i løbet af et besøg, og det er fuldstændig unødvendigt. Men i og med de er så meget i ALmas liv som de er, har jeg valgt at sige fra overfor nogle (få)af de handlinger, som bliver til et problem for os i længden.

dittelouisea@hotmail.com skrev:

Mormor og morfar før besøg af Alma (og somregel også mig) ca hver anden dag. De vil rigtig gerne være en stor del af Almas liv, og det synes jeg også de skal være. Men i og med de tilbringer så meget tid sammen med hende, synes jeg også der skal være lidt fælles spilleregler. Alma er sulten ca 17.30 - man kan næsten stille uret efter hende - men derfor bestemmer mine forældre selvfølgelig selv at vi somregel spiser kl 18+. Jeg har ingen indvendinger mod at Alma får slik, is, rosiner osv - heller ikke før aftensmaden. Vi andre snacker da også op til aftensmaden. Men det handler om mængderne; En pk rosiner, en kiks lidt frugt osv er helt fint med mig. Jeg synes til gengæld ikke at 3 pk rosiner + 100g slik + stort glas sodavand er i orden. Jeg synes ikke at det er fint hun ofte har diarré (eller er ved at skide sig halvt ihjel) efter fx overnatning. Besøgte vi dem en gang i mellem, var jeg da også fuldstændig ligeglad med hvad de fodrede Alma med, men når det er så ofte vi er der, har det lidt større konsekvenser. Seneste slikscenarie var her til aften. Jeg er ved at trække alma i overtøjet. Og min mor finder slikbøtten frem - som Alma er fukdstændig fikseret af og kalder hende hen til sig, og Alma smutter selvfølgelig fra det vi var igang med. Jeg skal nu have Alma retur til overtøj og støvler, hvilket hun da på ingen måde vil når min mormor har slikken fremme, og det ender med 'hysterisk' anfald. Mormor VED Alma kommer og pysser farvel osv når hun har fået overtøjet på og har rig mulighed for at give hende slik her. Her ville jeg ønske mormor havde aflæst det hele lidt bedre og ikke afbrudt en fredelig situation, som kunne være forblevet sådan - istedet for den ender med gråd og dårlig stemning. Der er mange små situationer som denne i løbet af et besøg, og det er fuldstændig unødvendigt. Men i og med de er så meget i ALmas liv som de er, har jeg valgt at sige fra overfor nogle (få)af de handlinger, som bliver til et problem for os i længden.

Hold da op, hvis vi spiser meget senere end 17.30, spiser drengene INTET og det blir totalt cirkus - så vi har valgt at lægge aftensmaden efter hvornår de er sulten dvs. et sted mellem 17-17.30, OG det samme gælder når vi er ude - skal vi spise et sted beder jeg om, at drengene i hvert fald som minimum spiser senest 17.30, indimellem venter vi andre, til de f.eks. er puttet, og så sidder vi læææænge ved maden og nyder dét! Jeg må indrømme jeg synes det er totalt mangel på respekt, at dine forældre propper SÅ meget slik i hende - i hvert fald forudsat at I ikke også selv gør det, OG de er klar over jeres holdninger til det! ... og så synes jeg helt ærligt, at det nærmest er tragisk, hvis bedsteforældrene er nødt til at 'købe' Alma med slik!!! I forhold til, at I er så meget sammen, er jeg enig med dig i de fælles 'spilleregler' - men kræver jo så, at alle spillere kender reglerne... og gør de det? Kan ikke helt læse ud af det du skriver hvad dine forældre siger til det?

Når vi er hjemme spiser vi også 17.30. Og mine forældre spiser dog heller ikke meget senere end 18 når vi er der - ellers plejer de først at spise mellem 19 og 20. Og når vi skal ud at spise er det senest 17.30. Mine forældre er klar over spillereglerne, men der går lidt konkurrence i den tror jeg. Min mor lyser jo helt op når Alma hellere vil hen til hende end mig (eller nogen andre).. Jeg gjorde det fra starten klart at Alma skal spise sit 'rigtige' mad først og fremmest og så må de sådan set selv bestemme resten. Men synes den er gledet lidt af sporet. Alma har de bedsteforældre i sin hule hånd - og de kan virkelig bare ikke se det. Hvis man sætter sig lidt på afstand kan man sagtens se hvordan hun styrer det hele - og her tror jeg også den kikser lidt mht til at være en temmelig dominerende madamme. Synes helt bestemt man skal holde ved sit nej, når først det er sagt. Og det er meget svært for mormor og morfar. Så Alma ved at man bare skaber sig, så får hun det som hun vil. og det dutter altså ikke i længden.

- og her er det så, du trænger til at træde i karakter. Ikke i forhold til din datter men i forhold til dine forældre. Hvis dine forældre ønsker at være så stor del af din datters liv, så må de påtage sig det ansvar der ligger i at planlægge livet, så det passer med en et-årig. Hyggebedsteforældre kan man være, når man ser ungerne en sjælden gang. Men at fratage en lille pige ordentlig mulighed for aftensmad hver anden aften, det er ikke ok. Pigen kan ikke sige fra, bedsteforældrene ser åbenabrt ikke problemet - og så er det du skal træde i karakter som mor... og sige fra overfor din egen mor. Muligvis må I bare indse, at det ikke er til din datters bedste, at I er sammen med bedsteforældrene hver anden dag...

Det er jo netop det jeg har gjort.. Altså trådt i karakter. Men efter noget tid går det lidt i glemmebogen og man må lige minde dem om spillereglerne igen. I det perioder hvor det er helt umuligt at trænge igennem (min mor kan godt være lidt stivsindet) så besøger vi dem bare ikke så meget. Så bliver det måske en times tid 1-2 gange på en uge. Det er ikke fast hveranden dag vi er der. Det var sådan mere et slag på tasken, for vi er der tit. Og morfar plejer at ringe hvis ikke vi har været der nogle dage..

så må du/I jo 'bare' forklare morfar, at når tøsen bliver syg af alt det stads de propper i hende, så kan hun ikke komme på besøg, før de lader være FOR ALVOR. Hun bliver jo også større og hvad skal hun så købes med? Ved, den er svær - har selv stået i lignende med knægtens mormor og morfar...men det kan lade sig gøre - vi var så nødt til helt at blive væk i tre måneder før det for alvor sev ind, at jeg mente det - men så var der heller ikke noget mere