Bordskik?

Bordskikken her i huset er ikke hvad jeg oprindeligt ønskede. Men det er nu vores egen skyld. Maden bliver øst på tallerkner i køkkenet. Og når man ikke selv øser op, kan det ikke altid forventes at der bliver spist op. Alle har lov at rejse sig, når man er færdig. Hvis en forlader bordet før andre er færdige, siger han/hun tak for mad. Her er det nok manden der er først færdig, og han tager sin tallerken ud. Og hvis jeg er færdig, tager han min med. Når pigerne er færdige, tager de deres tallerkner ud, men kun hvis vi andre er færdige. Ellers kan de bare rejse sig. Det lyder nok lidt rodet, men vi ser såmænd også fjernsyn, men vi spiser, nogen gange. Hvis vi spiser ude, er det gerne privat, og da rejser de sig samtidig med de andre børn. Men siger altid tak for mad.

Hjemme hos os er bordskik helt naturligt for store og små. Vi mener god bordskik er en stille samtale om dagens begivenheder samt stort og småt. Men spørger om man kan få rakt eksempelvis kartoflerne i stedet for at læne sig ind over bordet. Børnene skal sidde til alle er færdige (ingen regel uden undtagelse) :) Man siger tak for mad og be om (ikke vil ha') Kommer man til at slippe en lille en, siger man undskyld (Jeg er ene kone blandt 3 hankøn) ;) Det at børnene har gode vaner med sig hjemme fra, gør også at det er meget nemmere at have dem med i byen.

hos os skal man spise med kni/gaffel/ske og ikke med fingrene (bortset fra den slags mad som vi voksne også ville have spist med fingrene - kyllingelår med serviet om og den slags) til hverdag må man rejse sig og gå ud og vaske hænder/mund når man er færdig og siger tak for mad ( dog er min datter ofte længere tid om at spise end hendes far og mig :-)) , til fest og ude kommer det an på situationen. Generelt prøver vi at opdrage hende tial at være høflig og tale pænt

Vores datter er kun to år, så det er begrænset med bordskikken. Men generelt prøver vi at opdrage til at sidde nogenlunde stille på numsen, bruge bestikket (bortset fra 'fingermad') og smage på det, der bliver serveret. Og jeg gider ikke høre grimme udsagn om maden. Jeg synes ikke, børn behøver blive siddende ved bordet og vente på de voksne, så hun må gerne rejse sig, når hun er færdig, og hun siger tak for mad. Omvendt kan vi også finde på at rejse os, hvis hun har siddet alt for længe og fx bare sidder og leger med maden. Bordskik lærer hun forhåbentlig med tiden som noget helt naturligt - man kommer bare længere med gode manerer ;)

Hos os spiser vi først når alle har sat sig. Man beder om tingene og smager på alt. Det er helt fint at sige der er noget man ikke bryder sig om, men ikke at noget er ulækkert. Vi kæmper for tiden lidt med vores datter på 3 år. Hun roterer på stolen som en snurretop. Men vi vil selvfølgelig gerne have hun sidder stille. Vi forventer at man spiser med kniv og gaffel eller ske (efter alder). Vi vil ikke have råben og sang ved bordet og prøver at lære de små at der kun er en der taler af gangen. Når man er færdig siger man tak for mad (det gør far altid, så det er kommet helt naturligt - det er mig der laver maden) og spørger om man må rejse sig. Det må de som regel altid med mindre de har spist ekstrem lidt. Så får de besked på at sidde lidt og snakke med os og så glider der som regel lidt mere ned. Den store på 12 år tager selv sin tallerken ud og det er vores 3-årige også så småt begyndt på.

Bordskik forsøger vi os med, hvilket egentlig gør at vi alle er færdige med at spise på 20 minutter og dermed videre med aftenens gøremål. Vi siger 'tak for mad' og 'må jeg rejse mig' og vi leger ikke med maden. Vi holder også hovedet ind over tallerkenen, men jeg forstår simpelthen ikke alle de krummer der altid ligger under bordet! Spisetid i vores familie er der hvor hele familien helt sikkert er samlet og hvor vi får snakket sammen. Tit har vi børnenes venner og veninder med til spisning og undres over at selv store børn ikke kan tage deres tallerken ud i køkkenet efter endt maddeltagelse. Det gør vores :-)

Spunken er kun 14 måneder, så der praktiseres ikke bordskik endnu. Men som regel er hun lige så længe om at spise som os. Vi forsøger at lære hende at man ikke må smide maden på gulvet og at vi ikke vil have at hun vælter glas eller vender bunden i vejret på tallerknen, og også at hun skal blive siddende på sin stol - ikke kravle op på bordet. Hun får lov at spise med fingrene og lege med maden, da jeg tror at det er meget naturligt. Hun øver meget med ske og gaffel og bliver bedre og bedre. Jeg vil gerne lære hende (når hun bliver større) at sige tak for mad når vi er ude og at vaske hænder før og efter maden. Og så selvfølgelig at sige undskyld hvis man bøvser eller prutter. Desuden bør man smage på alt hvad der serveres. For mig er det meget familieagtigt at sidde ved spisebordet og tale om dagen mens man spiser, så vi spiser sjældent foran tv'et.

vi har altid haft den regel at man ikke må tale i telefon eller lege med legetøj ved bordet. Vi vil gerne sidde og hygge og snakke sammen. Men ofte ender det med at lillebror karter rundt og ikke vil spise maden og far skælder ud og storesøster synes vi er åndssvage og.... så drømmen om den rene idyl er ikke virkelighed hver dag hos os. Vi siger fra overfor at man siger:'ad det er ulækkert!' til maden, men vi tvinger ikke børnene til at smage. Vi forsøger at lokke, men vil de ikke er det ok. Vi er ikke altid enige om hvilke regler der skal gælde, og det gør det jo ikke lettere. Jeg synes at børn der ikke kan sidde stille på en stol skal have lov til at bevæge sig. Eller sidde på skødet. Det er unaturligt for deres krop at sidde stille, og de kan ikke holde det ud. Men jeg vil gerne have at de bliver ved bordet og får spist noget, så det er nogle gange lidt svært at finde den gyldne middelvej. ;0)

min datter er snart 2 år og min søn er lige blevet 4. Vi sætter os til bords sammen og begynder at spise,men når børnene bliver mætte eller ikke gider at sidde så længe som os voksne ,for de lov til at gå og lege videre.nogle gange er det dem der er længere om det,så sidder vi pænt til alle er færdige. ;)

Sigrid er kun 1,5 år, så bordskik er der ikke så meget af endnu. Men vi prøver at lære hende at man sidder ned når man spiser (det går meget godt) og at tallerknen skal stå på bordet (den er ikke helt på plads endnu). Jeg ser gerne at vi på sigt får lært hende nogle gode vaner og skikke. så som at sige tak for mad, og selv sætte sin opvask over :) Jeg vil ikke kræve at hun bliver siddende lige så længe som os voksne, for jeg kan godt huske hvor kedeligt det kan være :P